Mens tidligere generationers mænd gemte sig bag avisen og hovedsageligt fungerede som familiens skaffedyr, er nutidens fædre ikke bange for at spænde en bæresele på maven og engagere sig i deres børns liv.
Men vender man blikket mod den akademiske verden og særligt familieforskningen, der undersøger livet i den danske familie, kan den omsorgsfulde familiefar være svær at få øje på:
For når videnskaben vil undersøge, hvordan familier fungerer og udvikler sig i dagens Danmark, spørger man typisk kun mor.
Det erkender en række fremtrædende danske forskere. Blandt andre professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Dion Sommer.
”At se fædre optræde som udgangspunkt for familieforskning er relativt sjældent. Hvis far er med i en undersøgelse, så er det som en god suppleant - eller fordi undersøgelsen handler om forældrenes samliv. Men i familieforskningen er det gængs praksis kun at spørge kvinder. Vi opdager derfor slet ikke, hvilken kolossal betydning faren har i barnets liv,” siger Dion Sommer.
Chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, kan nikke genkendende til problemstillingen – og ifølge ham har den nuværende praksis alvorlige konsekvenser:
“Det siger jo næsten sig selv: For spørger man kun den ene forælder, får man også kun den halve sandhed. Og det er dårlig forskning.”
Han fortæller, at det ensidige fokus på mødrene bunder i en lang tradition, og at “det først er for meget, meget nylig, at fædrene er kommet med på banen i den psykologiske familieforskning”.
“I mange år har man haft et billede af, at det, der foregik i hjemmet, foregik mellem moren og barnet, mens faren var fraværende. Og dette billede er stadig meget, meget udbredt - også inden for forskningen,” siger Svend Aage Madsen.
Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, der i mange år har beskæftiget sig med familier og pædagogik, er enig i, at fædre usynliggøres i nutidens familieforskning:
“Den praksis, man benytter sig af i dag, viser, at man inden for forskningsverdenen stadig slæber rundt på nogle traditionelle opfattelser af, hvilke roller mor og far spiller i familien. Men vil vi danne os et fuldgyldigt billede af den moderne børnefamilie, som den ser ud i dag, så skal fædrene i langt højere grad end i dag inddrages, for vi har længe bevæget os med et samfund, hvor mænd og kvinder bliver mere og mere ligestillet,” siger han og tilføjer:
”Forskningen bør følge med denne udvikling, ellers gør man stor uret mod fædrene.”
Mandens rolle i samfundet er typisk i den akademiske verden blevet beskrevet igennem hans præstationer på arbejdsmarkedet - det vil sige som forsørger og magtperson.
Derfor er det heller ikke overraskende, at man tidligere har fokuseret mere på moderens rolle som omsorgsperson i familien, understreger mandeforsker fra Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke.
“Men jeg er målløs over, at man også i dag, hvor kønsopdelingen ser helt anderledes ud, glemmer mændene. Det indikerer jo, at usynliggørelsen af mandens rolle i hjemmet stadig lever,” siger han og tilføjer, den praksis medfører, at der går vigtig viden tabt.
”Samtidig forstærker det forestillingen om, at mor er vigtigere end far. Og det er jo langtfra sandt.”
I 1970’erne fokuserede familieforskningen og især de socialpsykologiske undersøgelser primært på fædres manglende rolle i familien.
Senere i 1990’erne kom der endnu en bølge af undersøgelser, hvor fædrene optrådte. Men igen var udgangspunktet negativt: Nu koblede man fædrenes fravær sammen med de unges risikoadfærd.
I USA undersøgte man blandt andet, om unge uden fædre blev mere kriminelle og voldelige end andre unge, der havde både en far og en mor.
Kort sagt har man frem til i dag primært undersøgt forholdet mellem barn og far, når han har været fraværende, eller når relationen er gået galt og har påvirket barnet negativt.
“På den måde har udgangspunktet for at undersøge fædres rolle i familien typisk været meget negativt: Ingen har interesseret sig for, hvilken positiv betydning far har i familien, for man har ikke opfattet ham som tilstedeværende,” forklarer professor Svend Aage Madsen.
På Socialforskningsinstituttet (SFI), der i mange år har undersøgt familielivets mange facetter og udfordringer, spiller fædre også en forholdsvis lille rolle i instituttets mange årlige undersøgelser af danskernes familieliv og opdragelsesmetoder.
Ifølge en af instituttets familieforskere, ph.d Karen Margrethe Dahl, eksluderes fædrene ikke fra undersøgelserne, fordi man ikke er interesseret i at vide mere om deres rolle i familien. Tværtimod.
“Jeg er overbevist om, at mange forskere som jeg selv gerne vil vide mere om, hvad mænd tænker og føler om deres faderskab, og hvordan de agerer i det. Så det er ikke i en ond vilje, at de ikke indgår i de fleste store undersøgelser herhjemme. Det handler i bund og grund snarere om penge, ” siger Karen Margrethe Dahl og forklarer:
“Det er i forvejen dyrt at lave undersøgelserne, og skal vi udover mødrene også have fædrene med, kommer det til at koste meget mere.”
Karen Margrethe Dahls erfaring er også, at mødrene ved mest om barnets trivsel. Samtidig har hun oplevet, at det er sværere at få fædrene til at svare i større spørgeskemaundersøgelser sammenlignet med mødrene.
Professor Dion Sommer er en af de få forskere herhjemme, der har undersøgt relationen mellem børn og deres fædre, og han køber ikke forestillingen om, at mor ved bedst.
“Der er en generel forståelse af, at mor er eksperten og den vigtigste person i barnets liv. Og sådan vil det jo også blive ved med at fremstå, hvis vi kun fokuserer på hendes forhold til børnene. Men i mange andre samfund ser man, at mænd kan fungere mindst lige så godt som omsorgspersoner som kvinder. For eksempel i visse afrikanske stammer hvor fædrene er hovedpersoner i børnenes liv, fra de er helt spæde,” siger Dion Sommer.
Han mener, at uligheden bør få et øget politisk fokus, og at der bør udliciteres midler til særligt far-og-barn-forskningen:
”Det vil gøre det mere attraktivt for unge forskere på universiteterne og generelt også italesætte behovet for mere viden på området,” siger Dion Sommer.
Også chefpsykolog Svend Aage Madsen understreger, at det er en myte, at fædrene ikke vil deltage i undersøgelser – og at de ikke ved nok om deres barns trivsel.
”I de undersøgelser, som jeg har stået for, hvor vi også har spurgt mændene, har deres svarprocent været meget høj - helt oppe på 91 procent - og fædrene er meget engagerede i deres børns liv. Så det er en myte, at mænd ikke vil deltage, og at de ikke kan svare på spørgsmålene.”
Karen Margrethe Dahl fra SFI kan da også godt se det problematiske i, at man kun hører én af forældrene:
“Det betyder jo blandt andet, at debatten om forældreskab oftest kommer til at handle om moderskabet, og det skaber konflikter kvinder og kvinder imellem. Derfor er der heller ingen tvivl om, at det ville være mere produktivt, hvis man fik synliggjort, hvilken rolle fædre spiller i familien. På den måde ville debatten blive mere nuanceret og gælde for begge forældre - uanset køn.”