Pårørende til barnløse: Lyt – og drop alle de gode råd

”Hvis ikke man selv har været igennem et behandlingsforløb på en fertilitetsklinik, så ved man ikke, ...

”Hvis ikke man selv har været igennem et behandlingsforløb på en fertilitetsklinik, så ved man ikke, hvilke følelser det igangsætter. Så det er vigtigt, at man ikke kommer med en masse 'gode råd',” siger Dorthe Knudsen, formand i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Pårørende skal lade være med at foreslå par i fertilitetsbehandling, at de skal købe en hund eller tage en tur til Thailand. Vil man hjælpe, er det bedst bare at lytte

Mange ufrivilligt barnløse oplever, at omgivelserne har svært ved at forstå og håndtere de følelser, som de kæmper med under fertilitetsbehandlingen, og det kan i værste fald føre til konflikter og sårede følelser.

Men som pårørende, ven eller kollega kan det også være svært at vide, hvordan man skal tage hånd om én i sin omgangskreds, der bliver behandlet for barnløshed. For må man spørge ind til fertilitetsbehandlingen, og hvordan skal man i så fald gøre det?

Ifølge Dorthe Knudsen, der er formand i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, må man godt spørge ind til behandlingen. Men man skal som pårørende lytte og ikke ’kloge sig’ på den barnløses vegne.
 
”Hvis ikke man selv har været igennem et behandlingsforløb på en fertilitetsklinik, så ved man ikke, hvad det drejer sig om, og især ikke hvilke følelser det igangsætter. Så det er vigtigt, at man ikke kommer med en masse ’gode råd’. Det bedste, man kan gøre, er faktisk bare at give personen plads til at tale om sin sorg og sin tvivl,” siger hun.
 
Dorthe Knudsen mener også, at det kan være en rigtig dårlig idé at tage emnet op over frokosten i kantinen på arbejdet.

”For mange er det jo et meget følsomt og tabubelagt emne, og man ved ikke, hvordan de vil reagere. Så det er bedre at tale om det, når man er alene,” siger hun.
 
Kirsten List Larsen, der er sociolog og forfatter til bogen ’Far, mor og donorbarn’, har skrevet en pjece til pårørende, der hedder ’Kære Svigermor’.

Ifølge hende kan det virke meget sårende og provokerende, når pårørende for eksempel foreslår, at man skal købe en hund – eller at man skal lade være med at stresse over det faktum, at man måske ikke kan få sin største drøm opfyldt:
 
”Dem, der siger sådan noget, siger det formentlig i den bedste mening. De tænker måske, at det kan være godt for de barnløse at tænke på noget andet - underforstået at de bare skal slappe af – og så skal de nok blive gravide. Men det kan være meget sårende for den barnløse at få at vide, at han eller hun ikke ’gør det godt nok’, og at man ’bare skal slappe af’. For mange barnløse er meget frustrerede og kede af det og tænker i forvejen, at der er noget galt med dem,” siger Kirsten List Larsen.

Dorthe Knudsen understreger også, at man bør være opmærksom på, at visse traditioner og højtider er særligt hårde for de barnløse at deltage i.

”Særligt julen er hård for mange at komme igennem. Julen er jo børnenes fest, og man har en forventning om, at familieidyllen skal være på sit højeste. Men har man ikke fået det barn, som man drømmer om, kan det være meget svært at komme igennem juledagene, og derfor kan det være en stor hjælp, hvis omgivelserne tager hensyn og udviser omsorg.”