Moderne mænd passer bedre på sig selv for børnenes skyld

Manderollen er under forandring, og unge mænd er bedre end tidligere generationer til at leve sundere og gå til lægen. Udviklingen kan kædes sammen med en mere engageret faderskabsrolle, mener professor

Kronprins Frederik er et godt eksempel på den nye type af moderne mænd, som passer godt på sig selv og lever et aktivt liv, mener professor Kaare Christensen. Her ses kronprinsen ved Ironman sidste år i København. Foto: Jens Astrup
Kronprins Frederik er et godt eksempel på den nye type af moderne mænd, som passer godt på sig selv og lever et aktivt liv, mener professor Kaare Christensen. Her ses kronprinsen ved Ironman sidste år i København. Foto: Jens Astrup.

Mænds levetid er steget de seneste par år, viser nye tal fra Danmarks Statistik, og forskellen på mænd og kvinders levetid er begyndt at gå i den rigtige retning, mener fagfolk.

I dag er der 3,9 års forskel på mænd og kvinders levetid. For 30 år siden var tallet helt oppe på seks år.
 
Især yngre mænd i byerne er blevet sundere og går oftere til lægen end tidligere generationer, fortæller professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, der i mange år har forsket i mænds sundhed.

Det skyldes, at der er kommet en ny manderolle i samfundet, som er bedre forenet med et godt helbred, siger han.

”Manderollen er blevet udvidet, og man behøver ikke længere at være sådan en John Wayne-type og leve af kaffe, smøger og whisky for at være ’en rigtig mand’,” siger han.
 
”Det er ganske enkelt blevet mere socialt acceptabelt at passe på sig selv som mand. Det er mænd som David Beckham og kronprins Frederik gode eksempler på. De opfattes som maskuline, men de passer samtidig også godt på dem selv og deres krop.”
 
Tidligere opfattede man ifølge professoren mandens krop som et arbejdsredskab, som ikke behøvede noget hensyn, og man klagede ikke over ondt i ryggen eller andre skavanker. Det er også denne kropsopfattelse, der har afholdt ældre generationer fra at gå til lægen.
 
For klagede man som mand over dysfunktioner i kroppen – eller sindet – var man en ’tøsedreng’.
 
Men denne opfattelse – og forståelse af maskuliniteten – er på vej ud, mener Kaare Christensen.
 
”I dag er kulturen omkring mandekroppen helt anderledes, og mange moderne mænd tænker på deres helbred, spiser sundt og plejer sig selv. Det er på mange måder – traditionelt set – meget feminine værdier, som de dyrker. Men det er kun ganske glimrende, at mænd begynder at leve mere som kvinder – og ikoner som Beckham og kronprinsen, der repræsenterer de her dyder, er meget gavnende for mænds generelle kropsopfattelse,” siger han.

LÆS MEREGode råd til mænd som vil leve sundere

Denne udvikling kan kobles sammen med mænds voksende engagement i faderrollen, mener Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed.
 
”Tidligere var det mødrene, der tog børnene med til lægen, og de kunne samtidig selv i den forbindelse stille et par ekstra spørgsmål, hvis de havde behov for det. I dag er det naturligt for mange fædre at gøre det samme, og det skaber en tættere kontakt til sundhedsvæsenet. Mændene har fået lettere ved at navigere i det system end tidligere generationer,” siger han og forklarer, at det er én af grundene til, at man ser, at yngre mænd er blevet bedre til at gå til lægen.

”Den anden forklaring er, at mange moderne fædre er meget bevidste om, at de skal holde sig sunde for konen og børnenes skyld. De oplever, at de har et stort ansvar overfor familien, og det får dem til at være mere opmærksomme på deres krops tilstand,” siger han.

Begge professorer understreger, at det generelt går bedre med mænds sundhed, men at én gruppe mænd sakker længere og længere bagud.

Det er de 25 procent af mændene, som bor i udkantsdanmark, og som ofte er ufaglærte eller arbejdsløse.

”Ser man på gennemsnittet af alle danske mænd, så haler de ind på kvinderne i forhold til den samlede levetid. Men de 25 procent, som er dårligst stillede, sakker længere og længere bagud, og kigger man på deres levetid, øges afstanden til den øvrige gruppe af mænd markant år for år,” siger Svend Aage Madsen.

I dag dør de mindst privilegerede mænd ti år før de mest privilegerede mænd.

Der er derfor i de senere år kommet mere og mere fokus på mænds sundhed, og både forskere og politikere er blevet mere opmærksomme på især den sidste fjerdedel, som klarer sig meget dårligt.

Samtidig er flere virksomheder begyndt at tilbyde mænd sundhedstjek i arbejdstiden, og regeringen har netop afsat seks mio. kr. til forskning i mænds sundhed, så man blandt andet kan få mere viden om, hvordan sundhedssystemet bedre kan tilpasse sig mænds behov.

”Tidligere talte man slet ikke om mænds sundhed, men det gør vi i dag, og det har skabt en kollektiv bevidsthed, som er meget positivt for udviklingen,” siger Marie Valentin Beck, der er direktør for tænketanken Viden og Mænd.

Man har i mange år været klar over, at gifte mænd lever længere end ugifte mænd. Blandt andet fordi gifte mænd spiser sundere og oftere skubbes af sted til lægen af deres koner.

Men livsstil er ikke hele forklaringen bag mænds lavere levetid, forklarer Kaare Christensen.

Noget tyder nemlig på, at der også er en biologisk faktor i spil:

”Overalt i verden lever kvinder længere end mænd. Manden er biologisk set et billigt, prangende byggeri, som ikke holder til så meget. Kvinder derimod er bedre konstruerede, selvom de ser mere skrøbelige ud udefra,” siger han og forklarer:

”Kigger vi på mænd med lav risikoadfærd – for eksempel i et samfund som hos mormonerne i Utah i USA, hvor der er en streng social kontrol, og hvor mænd hverken ryger eller drikker – så lever de stadig kortere tid end kvinderne i det samme samfund,” siger Kaare Christensen og forklarer, at forskellen på mænd og kvinder også kommer til udtryk meget tidligt i livet.

Drengefostre er for eksempel skrøbeligere og dør oftere end pigefostre. Ergo forventer forskerne ikke, at man kan udradere forskellen mellem mænd og kvinders levetid fuldstændig.

Men man kan stadig gøre meget, mener Svend Aage Madsen, der netop har udgivet bogen ”Mænds sundhed og sygdom”. Bogen præsenterer en række løsninger: Chefpsykologen forslår blandt andet, at sundhedsinformationer til mænd gøres mere konkrete, og så skal sundhedspersonalet uddannes til at tale med mænd. Bogen dokumenterer desuden, hvordan flere mænd end kvinder bliver hårdere ramt af blandt andet kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Blandt andet fordi mange i den ældre generation stadig lider af 'John Wayne-syndromet', som professor Kaare Christensen kalder det: De reagerer alt for sent på sygdomsymptomer - modsat kvinderne i samme generation, som oftere går til lægen, hvis de har en mistanke om, at noget er galt.

Vil man sikre, at flere mænd kommer i behandling, før det er for sent, må tilbud om lægetjek målrettes mændene, siger Svend Aage Madsen, der har ét godt råd til alle danske mænd:

”Lyt til jeres koner og kærester og gør, som de siger. Hvis de siger, at I skal gøre til lægen, så kom af sted.”


Chefpsykolog Svend Aage Madsen er en del af Kristeligt Dagblads nye familiepanel. Du kan stille ham spørgsmål om mænds sundhed og sygdom her.