Knud Romer skriver ny sankthans-sang

Holger Drachmanns 'Midsommervisen' er for aggressiv og misvisende om den danske idyl, mener Knud Romer, der i stedet har skrevet aftensangen 'Det regner altid til Sankt Hans'

Forfatter Knud Romer har skrevet en ny sang til Sankthansaften
Forfatter Knud Romer har skrevet en ny sang til Sankthansaften. Foto: Rune Johansen.

Den danske forfatter Knud Romer er ikke kun aktuel med sin ABC til børn. Nu har han på opfordring også skrevet en sang til sankthansaften, der bliver uropført sankthansaften af DR's pigekor i Koncertsalen til Phillip Fabers nye melodi.

"Jeg var faktisk temmelig nervøs for at skrive teksten, fordi der var meget at leve op til, og samtidigt var det en hårfin balance at gå mellem klicheen og fornyelsen i en slags moderne guldalderlyrik, der ikke er til grin," siger Knud Romer, der dog var meget glad for at få opgaven.

For han havde længe synes, at Holger Drachmanns ellers elskede 'Midsommervisen' var for misvisende og negativt indadvendt, fortæller han:

"Midsommervisen indeholder en aggressivitet mod fremmede fjendebilleder ¬og fjendebilleder i det enkelte sogne i form af trolde og hekse, man kan smide på bålet, mens vi synger om en dansk sommeridyl, der sjældent eksisterer i virkeligheden. For selvom solen altid skinner på guldaldermalerierne, regner det som regel på Sankthansaften", siger han.

Knud Romers egen sang begynder ligefrem med linjen: 'Det regner altid til Sankt Hans'. At dømme efter vejrudsigterne rammer den i hvert fald plet i år, men sangen handler først og fremmest om kærlighed, og den ender med at sige, at "ingen trolddom holder så fast som en åben hånd". "I min sang bliver bålet også et billede på noget andet end det fælles had mod alle syndebukkene. Det bliver et billede på kærlighed, hvor vi er hinanden flammer, der brænder sammen til vi bliver til intet." 

Aftensang 
Af Knud Romer

I.
Det regner altid til Sankt Hans,
og kredsen lukker sig om bålet
i en sang om lyse nætter,
som gør nætterne til dag.

Jeg har ikke nogen mund,
og ingen hænder holder mig.
Det eneste, som er tilbage,
er mit eget hjerteslag.

II. Jeg drømte om at kysse stenen
i et revnet kirsebær
og stable hagl i solskin
efter store tordenvejr.

Nu er du her hos mig, min skat,
og vi brænder sammen
i den lange, lyse nat,
hvor du er sang, og jeg er flammen.

III.
Året går, og vi går med
og alting går i ring
om et bål af kærlighed,
der brænder ned til ingenting.

Vi er gnisterne i vinden,
en flygtig midsommerdrøm,
og ingen trolddom holder så fast
som en åben hånd.

Hvad synes du om sangen? Skriv din mening nedenfor