Arabere og jøder går sammen om fredsbudskab

De seneste uger er de sociale medier svømmet over med billeder af arabere og jøder, der nægter at være uvenner. En helt naturlig følelsesmæssig reaktion på konflikten, mener professor

Under hashtagget #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies (jøder og arabere nægter at være fjender, red.) bliver billeder og kommentarer lige nu delt i tusindtal på det sociale medie Twitter. Mange af billederne viser par med palæstinensisk og israelsk baggrund, der kysser. Billedet her er hentet fra Twitter.
Under hashtagget #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies (jøder og arabere nægter at være fjender, red.) bliver billeder og kommentarer lige nu delt i tusindtal på det sociale medie Twitter. Mange af billederne viser par med palæstinensisk og israelsk baggrund, der kysser. Billedet her er hentet fra Twitter.

Mens dødstallet stiger på begge sider, og missiler raser mellem Israel og Hamas, har et forsonende og kærligt budskab ramt de sociale medier.

Under hashtagget #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies (jøder og arabere nægter at være fjender, red.) bliver billeder og kommentarer lige nu delt i tusindtal på det sociale medie Twitter.

Mange af billederne viser par med palæstinensisk og israelsk baggrund, der kysser. Andre viser vennepar - store som små - fra begge sider af konflikten, der opfordrer til fred og forsoning på hjemmelavede papskilte.

Du kan finde en række af billederne i bunden af denne artikel 

Fænomenet på Twitter kan opfattes som en ventil for de følelser, som en krig uundgåeligt fører med sig. Det gælder både dem, der befinder sig uden for konflikt-området, men i høj grad også dem, der selv befinder sig midt i krigszonen.

Det mener professor Niels Ole Finnemann fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.

"I alle kendte krige er der menneskelige relationer og følelser, som ofte bliver fortiet af de fleste medier, men på de sociale medier er der plads til at give udtryk for de følelsesmæssige omkostninger. Det er en mere åben kanal sammenlignet med de etablerede medier," siger han og tilføjer, at et fænomen som #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies er en helt normal menneskelig reaktion på en konflikt som den i Gaza.

"Det er en protest mod militariseringen, og vigtigt for overlevelsesmoralen hos det enkelte menneske, fordi den bliver styrket af, at man kan få forståelse og bekræftelse fra andre."

Kampagnen #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies blev igangsat på Twitter af to universitetsstuderende fra Hunter College i New York tidligere denne måned. Der gik ikke længe, før flere brugere på Twitter begyndte at bruge hashtagget.

Siden da er billeder og kommentarer strømmet ind fra hele verden. 
 
Blandt andre har journalisten Sulome Anderson og hendes amerikansk-israelske kæreste delt et billede den 13. juli, som er blevet voldsomt populært. På billedet kysser kæresteparret hinanden, mens de viser et skilt med ordene: Jews and Arabs refuse to be enemies.

Billedet er siden da blevet omtalt i adskillige medier verden over.

Ifølge professor Niels Ole Finnemann kan fænomener som #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies ikke bare være med til at skabe mening, for dem der tager aktiv del i billedudvekslingen på de sociale medier.

Billederne og de mange kommentarer kan også - som Sulome Andersons billede af hende selv og kæresten - ende med at blive til indhold på de etablerede nyhedsmedier og nå ud til et endnu bredere publikum: Hvilket denne artikel jo er et godt eksempel på.

"Aktiviteterne på de sociale medier kan være med til at ændre dagsordenen på de etablerede medier og få medierne til at prioritere en historie, som de ellers ikke ville have dækket. Mange journalister følger jo udviklingen i området på de sociale medier, og de sociale og etablerede medier bliver dermed bundet sammen," siger Niels Ole Finnemann og understreger, at de sociale medier dog ikke skal anses opfattes som en magt i sig selv.

Han mener ikke nødvendigvis, at #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies vil få andre mennesker til at ændre holdning til den aktuelle konflikt, men det kan påvirke modtagerne følelsesmæssigt og understøtte holdninger, der er der i forvejen.

Hvilket også er en af årsagerne til, at både Hamas og Israels Hær i nogle år har været yderst aktive på særligt Twitter under hashtags som #GazaUnderAttack og #IsraelUnderFire. De sidste par dage er de to hashtags blevet brugt henholdsvis 1.8 millioner gange og 78.000 gange på Twitter.

"Begge lejre kan så at sige bruge de sociale medier strategisk til at påvirke verdensmedierne, og mindretal kan have stor glæde af at benytte de sociale medier,” siger han. 

Sulome Anderson, hvis billede de seneste par uger har spredt sig med lynets hast på de sociale medier, har udtalt til The Daily News, at når alt kommer til alt, så elsker hun sin kæreste - uanset hvor han kommer fra:

"Det handler ikke om, hvem der er jøde, og hvem der er araber. Han får mig til at grine, og jeg føler mig tryg sammen med ham. Det er det, der betyder noget," siger hun og tilføjer:

"Vi er stadig ikke enige om alting. Men vi har fundet en måde at tale sammen (om konflikten, red.), som ikke er vred." 

Nedenfor kan du se nogle af de mange billeder fra kampagnen  #JewsAndArabsRefuseToBeEnemies. Du kan også se BBC News fortælling om fænomenet her:

Journalisten Sulome Anderson og hendes amerikansk-israelske kæreste har delt et billede den 13. juli, som er blevet voldsomt populært på de sociale medier. Billedet er hentet fra Twitter.
Journalisten Sulome Anderson og hendes amerikansk-israelske kæreste har delt et billede den 13. juli, som er blevet voldsomt populært på de sociale medier. Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.
Billedet er hentet fra Twitter.