Jeg er opvokset hos min mor. Mine forældre var skilt, og min storebror boede noget af tiden sammen med os og noget af tiden hos vores far. Gennem min opvækst har jeg boet mange forskellige steder, blandt andet i nærheden af Roskilde, i Nairobi, Kenya og i nærheden af Haslev på en gammel skovriddergård.
Den vigtigste værdi i min familie er ærlighed. Ærlighed er vigtigt, for kan man ikke regne med hinanden, så falder alt jo til jorden. Ærlighed er også i dag meget vigtigt i forhold til mine børn. Der var engang nogen, der spurgte mig, hvordan jeg bare kunne lade penge ligge og flyde derhjemme. Det er jo, fordi jeg stoler 100 procent på, at mine børn ikke tager dem. Vi kan regne med hinanden, og det er meget vigtigt i en familie.
Da jeg var barn, fik jeg ikke lov til at rejse så meget, som jeg godt kunne tænke mig. Vi havde ikke så mange penge, så det gav sig selv, hvad der var plads til. Jeg tror, vi var ude at rejse to gange i alt - i Grækenland og i Spanien. Mine børn tror, det er normalt at rejse meget. Min søn har et landkort inde på sit værelse med knappenåle i alle de lande, han har besøgt. Han har jo været i hele verden.
Jeg har et meget tæt forhold til min eksmands mor. Vi har nok en lidt anderledes familiestruktur end andre, og jeg har aldrig oplevet den traditionelle kernefamilie - hverken som barn eller voksen. Jeg betragter min eksmand og hans familie lige så meget som nær familie som min egen. I det sekund man får børn sammen, er man i familie for altid.
Jeg kan ikke fordrage store fester, hvor man skal være rigtig mange mennesker sammen. Jeg kan bedre lide en søndagsmiddag med den tætte familie. Det er det mest hyggelige, jeg ved. Vi er meget italienske på den måde, fordi vi snakker om mad hele tiden, og vi spiser hele tiden. Min bror er simpelthen den bedste kok, jeg kender. Mine børn har forsøgt af og til at tage en tallerken og bare gå ind og sætte sig foran computeren. Det går jeg helt amok over. Man sidder ned ved et bord og snakker sammen.
I min familie har vi haft mange værdisnakke omkring bordet. Jeg har været heldig med, at både min mor og min far var kloge og belæste. Min mor er også meget troende, så principper om rigtigt og forkert og næstekærlighed er helt på plads. Jeg kender derfor mine prioriteter. Da min søn blev meget syg som to-årig med type 1-diabetes, traf jeg nogle klare valg. Jeg vidste, at jeg ikke kom til at skrive mit speciale – og det kom jeg heller aldrig til – og jeg fortsatte ikke med mit daværende job som redaktionschef. Jeg blev i stedet freelancer for at passe min dreng. Alle disse prioriteter stod klar for mig i løbet af to timer. Det har jeg fået med hjemmefra.
Det er vigtigt for mig at opdrage mine børn til ærlighed og sammenhold. Og til at man kan løse de fleste af verdens problemer over et godt måltid mad. Det er også meget vigtigt for mig, at mine børn kan hjælpe til derhjemme, er empatiske og kan tjene deres egne penge. Jeg forsøger jo at opfostre små samfundsborgere.