Kvinder og børn først – manden kan klare sig selv

Kvinder og børn fremhæves ofte som det uskyldige element, når krigen raser. Historiker mener, at det er helt legitimt, mens kønsforsker synes, det er hæmmende for kvindens politiske muligheder

En palæstinensisk kvinde foran resterne af ødelagte huse i Gaza. "Hvis massevis af kvinder og børn er blevet dræbt af loftbomber i Gaza, så fortæller det os noget om forholdene i krigen. Det fortæller, at krigens uskyldige ofre ikke prioriteres højt af modstanderen,” siger historiker Gunner Lind.
En palæstinensisk kvinde foran resterne af ødelagte huse i Gaza. "Hvis massevis af kvinder og børn er blevet dræbt af loftbomber i Gaza, så fortæller det os noget om forholdene i krigen. Det fortæller, at krigens uskyldige ofre ikke prioriteres højt af modstanderen,” siger historiker Gunner Lind. Foto: Mohammed Saber.

Det massive skib Titanic er stødt på et isbjerg, og mens det synker i Atlanterhavet, reddes passagererne fra borde. Kun 20 procent af mændene overlever, mens det for kvinder og børn er over halvdelen, der i en af de få redningsbåde får billetten til livet. 

Det er langt fra det eneste eksempel, hvor begrebet ”kvinder og børn” får speciel betydning. Senest har Israel-Palæstina-konflikten og borgerkrigen i Syrien trukket dramatiske overskrifter som ”Blodige angreb i Gaza går hårdt ud over kvinder og børn” og ”Syrien: Kvinder og børn kan forlade belejret by.” 

Det afspejler en forestilling om, at kvinder og børn er uskyldige, mens mænd per definition er skyldige, mener Lene Bull Christiansen, der er adjunkt på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Det er en forestillingsverden, hvor det traditionelle, patriarkalske samfund dominerer, siger hun.

”Det er den klassiske arbejdsdeling, hvor mænd skulle deltage i det offentlige liv og i krisesituationer, mens kvinder repræsenterede det passive og private. Hvis vi ser på Israel-Palæstina-konflikten, krydser det yderligere med nogle forestillinger om den muslimske verden. Her tænker vi, at kvinder i endnu højere grad er underlagt det patriarkalske samfund. På den måde opretholder vi i Vesten billedet af kvinder og børn i Mellemøsten som uskyldige,” siger Lene Bull Christiansen. 

Både for kvinder og mænd har det dog nogle uheldige følger, mener Lene Bull Christiansen. For kvindekønnets vedkommende overfører det nogle uheldige egenskaber til kvinden, når man hele tiden sammenkobler kvinder med børn.

”Det tillægger kvinder nogle attributter, der ellers bliver tillagt børn, som for eksempel uskyld. Det fremmer ikke kvindens muligheder for politisk deltagelse, fordi det fratager hende at være voksen. Men det virker mere potent i politisk retorik at påpege kvinder og børn som en samlet gruppe, der lider overlast,” siger Lene Bull Christiansen. Hun mener, at vi i stedet bør bruge betegnelsen børn, når der er tale om børn og ordet voksne, når der er tale om voksne. 

”For mændene er konsekvensen, at de skal leve op til et helt bestemt ideal. Idealet fratager manden visse muligheder i familien og i ægteskabet. Et eksempel kan være den hjemmegående far, der skal stå på mål for en masse spørgsmål fra samfundet om sin position,” siger Lene Bull Christiansen. 

Historisk set har udtrykket ”kvinder og børn først” rødder i den maritime verden. Begrebet stammer angiveligt fra en skibsulykke i 1852, hvor den engelske fregat, Birkenhead, gik på grund og sank. Den kommanderende løjtnant, Colonel Seton, indså, at panikken ombord kunne føre til, at ingen overlevede i de få redningsbåde, der var ved hånde. Han trak derfor sit sværd og beordrede alle sine mandlige soldater til at blive ombord på den synkende fregat. Formentlig var det den nat, udtrykket ”kvinder og børn først” kom til live. Syv kvinder og 13 børn blev sejlet i sikkerhed, mens kun cirka 200 af de i alt 634 ombord overlevede. 

Gunner Lind, der er professor i historie fra Københavns Universitet, er enig i, at kvinder og mænd bliver tillagt meget forskellige egenskaber, når medierne skal dække krigssituationer. Han mener dog, at medierne udfører deres arbejde helt legitimt.

”For mænds vedkommende er det bare sværere at trække en streg mellem skyldig og uskyldig. Kvinder og børn er man mere på sikker grund med. Selvfølgelig er der også et ønske fra medierne om at hæve det emotionelle niveau. Men det er legitimt. Hvis massevis af kvinder og børn er blevet dræbt af loftbomber i Gaza, så fortæller det os noget om forholdene i krigen. Det fortæller, at krigens uskyldige ofre ikke prioriteres højt af modstanderen,” siger Gunner Lind.

Han mener, at det er ret nyt i vores samfund, at vi leger med forestillingen om, at køn ikke betyder noget ud over det rent biologiske. Hvis man går tilbage i tiden, findes der godt nok eksempler på kvinder, der klæder sig ud som mænd for at deltage i krig. Men det er sjældne tilfælde, der ikke rykker ved det store billede. Han medgiver, at det for mænd kan betyde, at de stemples som uskyldigt skyldige. Han nævner den jugoslaviske borgerkrig som eksempel. Under borgerkrigen overtog serbiske militser kontrollen med byen Srebrinica i Bosnien og delte hele befolkningen op efter køn. Alle kvinder og børn blev frigivet, mens mænd og store drenge blev ført med til henrettelse.

”Juridisk set er logikken i denne handling fordømt i det internationale samfund. Men det ændrer ikke ved, at mændene er døde,” fortæller Gunner Lind. Han siger dog, at tilfældet i Srebinica er en speciel situation.
 
Hændelser som i Gaza er mere almindelige. Her føres krigen med voldsomme våben som missiler, der uundgåeligt vil ramme uskyldige, når de benyttes i et befolket område. Antallet af kvinder og børn, der berøres, giver derfor et godt billede på, med hvilke midler krigen kæmpes.

"Kvinderne er en indikator på, hvor umage de egentlig gør sig med at ramme deres rigtige mål,” siger han og forstætter:

”Det berører en legitimitetsproblematik i moderne folkeret om proportionalitet. Proportionalitet handler om, at der skal være et rimeligt forhold mellem det mål, man søger, og det middel, man bruger.”

Også historiker og kønsforsker ved Kvinfo, Jytte Larsen, mener, at kvinder bør have en speciel bevågenhed i dramatiske konflikter. Kvindens særret er på den måde en fordel, men i lyset af kønshistorien er ulemperne dog også til at tage og føle på. Hun minder om, at kvinder godt nok fik stemmeret i 1915, men først i 1925 fik forældremyndighed og fuld økonomisk råderet, hvis de var gift. 

”Kvinder er stadig domæne for mænds beskyttelse, og de bliver særligt italesat, når der er krig eller katastrofer. Det svarer jo til det galanteri, der har været konventionen engang, hvor manden trækker stolen ud og holder døren for kvinden. Selvom det i første øjekast ser meget rart ud, minder det om forskelsbehandling. De langsigtede konsekvenser er nemlig ikke ønskværdige. Kvinder har betalt en meget høj pris for at komme først ind af døren,” siger Jytte Larsen.