Mobiltelefonen ændrer kulturen omkring middagsbordet

Når mobilen hives frem ved på en restaurant eller hjemme ved middagsbordet, er det ikke nødvendigvis en uskik. Det handler om at blive enige om regler for brugen af smartphones under måltidet

Restauranter i USA klager over, at deres gæster bruger for meget tid på deres smartphone.
Restauranter i USA klager over, at deres gæster bruger for meget tid på deres smartphone. Foto: Ivan Kruk.

Tager du et hurtigt billede af din æg og bacon, når du går på cafe eller restaurant for at spise brunch lørdag morgen? Bliver billedet sendt til mor eller delt på Instagram?

Det er du nok ikke den eneste, der gør.

I USA foregår der lige nu en debat om, hvorvidt det er i orden at bruge sin smartphone, når man er på restaurant. Restauratørerne mener, at deres gæsters mobilvaner sløver tjenernes service, og forskellige debattører mener, at smartphonen stjæler nærværet imellem os.

Hos Horesta oplever fødevarechef Tine Skriver ikke, at restauranter henvender sig med problemer, når det gælder deres kunders mobilvaner. Men hun er ikke i tvivl om, at smartphones har en effekt på restaurantgæsternes opmærksomhed på maden og på, hvor lang tid måltidet tager.

Årsagen skal findes ved, at vi spiser ude på en mere mangfoldig måde end tidligere:

”Måltidssituationen har ændret sig i kraft af, at vi spiser mere uden for hjemmet og på mange forskellige måder. Derfor er det meget forskelligt, hvordan folk agerer, når de spiser maden uden for hjemmet,” siger Tine Skriver. 

Hun mener, at den højtidelighed og de ritualer, der tidligere har været forbundet med at spise ude, ikke længere er garanteret. Nogen synes for eksempel, at det er helt i orden at tage et opkald, mens man spiser, mens andre aldrig kunne drømme om at tage telefonen frem, når de er på restaurant.

Det er derfor noget, restauratørerne forholder sig til:

”Jo tydeligere en restaurant viser, hvilken form for madoplevelse, man vil give, jo mere er gæsten tilbøjelig til at forholde sig til det og indgå i den madoplevelse. Det handler altså om at gøre det tydeligt og intuitivt for gæsten, hvordan måltidet skal opleves,” siger Tine Skriver.

Også på hjemmefronten handler det om at gøre det klart, om det er i orden at sidde med mobilen fremme ved middagsbordet eller ej. Det mener Anders Colding, der er internetpsykolog:

”Der, hvor konflikterne opstår, er, hvis nogen ved et middagsbord forventer øjenkontakt og samtale, mens andre forventer, at man skovler benzin på, i mens man tjekker sine sociale medier.”

Han peger på, at vores accept af smartphones afspejler vores øvrige forventninger til opmærksomhed og nærvær:

”I nogle familier, hvor man i forvejen spiser sin aftensmad foran skærmen, har man måske en større accept omkring smartphones, end i de familier, hvor man aldrig kunne drømme om at have fjernsynet kørende, mens man spiser.”

Søren Hebsgaard er journalist og foredragsholder samt aktuel med foredraget ”Når du har hele verden i din lomme,” som bygger på en undersøgelse af gymnasieelevers mobilbrug. Han mener, at der er sket en udvikling i vores brug af smartphone, når vi spiser:

”For manges vedkommende blev smartphonen kastet ind på middagsbordet, uden at folk på forhånd havde aftalt, hvordan de ville håndtere den udfordring. Nu ser vi en modning, hvor folk bliver mere reflekterede omkring, hvornår de bruger deres mobiltelefon, og vi er ved at udvikle nogle normer og aftaler på området,” siger han.

Søren Hebsgaard kan se en tendens til, at det er begyndt at blive cool ikke at være slave af sin telefon. Han har oplevet, at folk laver væddemål, når de er sammen med vennerne: Alle lægger deres telefon i en bunke på bordet med skærmen nedad. Den første, der ikke kan lade sin telefon være, men tager den op fra bunken, betaler regningen. 

Han gør opmærksom på, at det er os selv, der skal sørge for at lave aftaler om, om vi må bruge telefonen ved middagsbordet eller ej.

”Det er jo ikke noget, de bestemmer i Folketinget,” som han siger.