Ifølge regeringen skal 90 procent af undervisningen i folkeskolen i 2018 være foretaget af en lærer, som er uddannet i det fag, han eller hun underviser i - eller på anden måde have kompetencer til at undervise i det pågældende fag. Det er bestemt i folkeskoleloven.
Men lige nu bliver titusindevis af folkeskoleelever undervist af lærere, der ikke har haft det pågældende linjefag under deres uddannelse. Det skriver Ugebrevet A4.
”Børn risikerer at gå ti år i skole uden at få det optimale ud af undervisningen, fordi lærerne mangler linjefag i de fag, de underviser i. Det er vigtigt med gode undervisere for, at eleverne får et godt udbytte,” siger landsformanden for Forældreorganisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, til Ugebrevet A4.
Også Jens Rasmussen, professor og skoleforsker på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, kritiserer den nuværende ordning:
"Det, som gør en god lærer, er solid faglig viden. Det kræver en faglig ballast at overskue, hvad der skal arbejdes videre med i undervisningen, når eleverne har svært ved at forstå,« siger han til Ugebrevet A4.
Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i data fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2013/2014. Tallene viser, at der blandt de 493 folkeskoler, som deltager i undersøgelsen, er stor forskel på, om lærerne underviser med linjefagsbaggrund eller med anden faglig kompetence.
I kristendomsundervisningen er det for eksempel normen, at lærerne ikke er uddannet i faget, mens det er halvdelen af undervisningen i faget natur-teknik, der bliver foretaget af lærere med manglede kvalifikationer på linjefagsniveau.
Derudover blev halvdelen af matematik- og engelsktimer på flere end 70 skoler styret af lærere, som ikke havde papir på, at de kunne undervise i fagene på linjefagsniveau.
Skoleelev og formand for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, fortæller, at hun kan mærke forskel, alt efter om det er en linjefagslærer, der underviser eller ej.
»De, der underviste i deres linjefag, var ofte mine yndlingslærere. De kunne formidle stoffet, så det ikke var tørt,« siger Miranda Wernay Dagsson til Ugebrevet A4.
Ugebrevet A4 offentliggør aktindsigten samtidig med, at Politiken kan fortælle, at lærerne i Københavns Kommune flygter fra deres arbejde. 36 % flere lærere har forladt deres arbejdsplads end i 2012.
Årsagen er især skolereformen og de deraf nye arbejdsregler.