Voldtaget kvinde antænder irsk abortdebat

A Pro-Choice supporter holds placards in front of the gates of the Irish Parliament building in Dublin on ...

Tilhængere af kvinders ret til at kunne vælge en abort demonstrerer uden for det irske parlament. Abort betragtes som mord i det katolske land, og en ulovlig abort kan give op til 14 års fængsel. Scanpix

Det, der slår mig som tilskuer til denne sag, er den konstante trafik af fremmede ting gennem denne kvindes krop.
Sarah Ditum

Abortdebatten i Irland er blusset op, efter en selvmordstruet og sultestrejkende kvinde, som blev gravid ved voldtægt, er blevet nægtet abort. Trods vrede protester er vejen til fri abort meget lang, vurderer ekspert 

Irske feminister har været på gaden med bannere og vredesråb, efter det forleden kom frem, at en ung kvinde er blevet nægtet abort efter en voldtægt.

Mens abort tidligere var forbudt under alle omstændigheder i det katolske land, vedtog regeringen sidste år en lov, som tillader abort, hvis kvindens liv er i fare.

Men til trods for, at den unge kvinde var både sultestrejkende og selvmordstruet, var det ikke nok til at imødekomme hendes ønske om abort, skriver The Irish Times. 

Tidligere på måneden blev barnet født ved kejsersnit, og forud for fødslen var kvinden blevet tvangsfodret efter at have nægtet at spise og drikke i protest mod beslutningen. Kvinden, som taler dårligt engelsk og ikke er irsk statsborger, havde ikke mulighed for at rejse til udlandet for at få aborten udført, sådan som cirka 5000 irske kvinder årligt gør.  

Sagen har antændt vrede – ikke mindst blandt irske feminister. Ifølge journalist og blogger Sarah Ditum, som blandt andet skriver for den anerkendte avis The Guardian, ”udøver den irske stat vold mod kvinder”.

”Det, der slår mig som tilskuer til denne sag, er den konstante trafik af fremmede ting gennem denne kvindes krop. Voldtægtsforbryderen, som tvang sig ind i hende. Sonden, som blev stukket ind i hendes næsebor og ned i hendes hals under modstand. Skalpellen fra lægerne, som skar hende op,” skriver hun i en kommentar.

Men trods protester vil en sag som denne ikke føre til store ændringer i Irlands abortpolitik.

Det vurderer Michael Böss, tidligere leder af center for irske studier på Aarhus Universitet og forfatter til adskillige bøger og videnskabelige artikler om Irland.

”Sagen kommer ikke til at rykke ved noget. Selvfølgelig skaber den stor debat. Men man får ikke fri abort i Irland inden for den næste generation. Der vil højst blive tale om mindre justeringer.”

Det er langtfra første gang, at den irske abortlov skaber furore. For to år siden døde en kvinde eksempelvis af blodforgiftning, efter at hun blev nægtet en abort, som muligvis kunne have reddet hendes liv. Årsagen var, at fostrets hjerte stadig slog, selvom kvinden var i færd med spontant at abortere. 

Men abortspørgsmålet er ifølge Michael Böss så politisk ømtåleligt, at der ikke er nogen af de store partier, som har lyst til at røre ved loven.

Et flertal i befolkningen går ind for et generelt forbud mod abort, viser undersøgelser. Men samtidig mener et klart flertal, at abort skal være tilladt i tilfælde af voldtægt eller seksuelt misbrug – hvilket ikke er tilfældet.

I den aktuelle sag har kvinden fortalt, at hun overvejede at tage sit eget liv. Det kunne muligvis legitimere en abort, eftersom abort gives til kvinder, hvis liv er i fare, mener Michael Böss.

”Hensynet til moderens liv skal vejes højt. Men det kræver, at der er en reel risiko for, at hun vil tage sit eget liv. Det er en temmelig vanskelig vurdering. Men vurderer man, at der ikke er den risiko, er abort ikke lovligt.”

Årsagen til den restriktive lov er Irlands katolske arv, som har medført en særlig streng lovgivning omkring moralske spørgsmål, fortæller Michael Böss. 

Den katolske arv er desuden langt tydeligere og abortloven mere restriktiv i Irland end i andre katolske lande som Tyskland, Belgien, Italien og Frankrig. Det fortæller Jakob Egeris Thorsen, postdoc og ph.d. ved Aarhus Universitet, som blandt andet har forsket i katolicisme og selv er katolik. 

”I Irland har den katolske tro traditionelt været tæt knyttet til den nationale identitet og kampen mod den engelske overmagt, og kirkens lære har derfor øvet en stor indflydelse på den offentlige opinion og lovgivningen. Men denne indflydelse er på tilbagetog, og derfor raser abortdiskussionen nu også i Irland.” 

Det folkelige syn på abort i Irland viser sig dog stadig ved, at man generelt taler om "det ufødte barn" og ikke om et foster. Abort betragtes som mord, og maksimumstraffen for abort er 14 års fængsel, mens kvinder før lovændringen i 2013 kunne få en livstidsdom.
 
I europæisk sammenhæng er kun Polen, Malta og Portugal omtrent lige så restriktive.

Følger man den katolske lære til punkt og prikke, er abort ikke tilladt under nogen omstændigheder, fortæller Jakob Egeris Thorsen. Er moderens liv i fare, må man dog gerne gribe ind og redde hende, selvom det har den bivirkning, at barnet spontant aborteres. Men man må ikke foretage en provokeret abort, uanset om moderens liv er i fare eller ej. 

Når abortdebatten virker så uforsonlig, som den gør, skyldes det, at vidt forskellige menneskesyn kolliderer, forklarer Jakob Egeris Thorsen.

”Følger man den katolske lære, er fosteret fra undfangelsesøjeblikket et levende menneske, hvis liv er ukrænkeligt, og som derfor har ubetinget ret til beskyttelse. Hvad så i tilfælde af voldtægt? Der vil argumentet imod abort være, at man ikke løser en tragisk situation som en voldtægt ved at føje en moralsk forkert handling til. Man mister ikke retten til livet, fordi man er uønsket eller handicappet. Ud fra et sekulært synspunkt er det galimatias, fordi man her fokuserer på kvindens ret til at bestemme over sin krop," siger han.

"Så det er to forskellige tankegange, der støder sammen og gør det svært at komme videre.”