10 livskloge mennesker: Sådan er det at blive ældre

Søren Kierkegaard, Ove Sprogøe og Lise Nørgaard giver deres bud på, hvad alderdom

Filosof Søren Kierkegaard, skuespiller Ove Sprogøe og manuskriptforfatter Lise Nørgaard giver deres bud på, hvad alderdom er. Foto: Jørgen Jessen/Camilla Rønde / Scanpix

Hvilke ord har blandt andet politiker Mogens Lykketoft, forfatter Lise Nørgaard og satiriker Niels Hausgaard sagt om at blive gammel? Læs her 10 nulevende og afdøde menneskers meget forskellige bud på, hvad alderdom er, og hvordan den opleves

Nogle ser med gru frem mod den tredje alder, andre nyder den livsindsigt, som går hånd i hånd med at blive ældre.

I en ny serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på overgangen fra et aktivt arbejdsliv til pensionen.

Her kan du læse 10 forskellige kloge bud på, hvad alderdom er, og hvad den fører med sig af livserfaring.

Jeg oplever med årene, at der åbner sig nogle døre, som jeg ikke anede eksisterede. Det er noget med at få en dybere fornemmelse og forståelse, der gør det til en rigere oplevelse at være i live. Først og fremmest er jeg kommet til at holde mere af folk. Jeg forstår mere og mere, hvorfor de er, som de er, og det er blevet meget lettere for mig at tilgive.
 
Niels Hausgaard, sanger og satiriker, 1944-
 
 
Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt.
 
- Ingrid Bergman, svensk skuespillerinde, 1915-82    

Hvis man når dertil, at man ikke længere lægger planer for fremtiden, kan man ligeså godt trække græstørvene over hovedet.
 
- siger Lise Nørgaard, dansk journalist, forfatter og manuskriptforfatter, 1917-, til Ugebladet Søndag

Jeg medgiver, at der er ting, som den yngre generation griber hurtigere end den ældre. Men jeg er nu alligevel nået til den konklusion, at erfaring betyder noget, for med alderen og erfaringen får man en mere alsidig indsigt i medmenneskelige relationer, fordi man evner at gøre sig mere umage med at sætte sig ind i andre menneskers tankegang.
 
Mogens Lykketoft, dansk politker, 1946-

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.
 
-Søren Kierkegaard, dansk filosof og teolog, 1813-1855

For mig er det meget væsentligt, at det ydre følger det indre. Der kan være perioder i ens liv, hvor formen tager over, men som ældre er det virkeligt vigtigt, at indholdet følger formen. Kun på den måde bliver vi hele mennesker, og livet bliver umagen værd.
 
Bente Scavenius, dansk forfatter og kunstkritiker, 1944-

Ligesom vi ikke selv kan vælge årstiderne, kan vi heller ikke selv vælge vores alder. Det er så banalt, at det ligefremt er dumt at nævne det. Men det ligger dybt i nutidens mennesker, at vi sætter vilkåret for vort liv. For det tilhører jo os selv.
 
Søren Lodberg Hvas, dansk teolog og biskop, 1940-

 
For mig er der ingen som helst sammenhæng mellem visdom og formel akademisk uddannelse. At være vis handler om at have en hel del år på bagen, hvor man har været årvågen og deltaget i mange berigende samtaler.

 
Steen Hildebrandt, dansk professor og forfatter, 1944-

Den største fordel ved at blive gammel er, at man får en meget stærk skidt-pyt-muskel.
 
Margrethe Kähler, dansk jurist og chefkonsulent i Ældre Sagen

Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve længe.
 
- Ove Sprogø, dansk skuespiller, 1919-2004