Vores helbred og mange af kroppens funktioner svækkes med alderen. Kroppen synker sammen og svigter os i selv de mest basale funktioner. Tænderne rasler ud og erstattes måske af et gebis til sidst. Hukommelsen gør gradvis verden omkring os mere og mere forvirrende.
Lykkeligvis er det ikke hele historien. For bag ved de umiddelbare ulemper ved alderdommen er der fordele at finde.
"Den største fordel ved at blive gammel er, at man får en meget stærk skidt-pyt-muskel."
Sådan siger Margrethe Kähler, der er seniorkonsulent fra Ældre Sagen:
"Som gammel kan man lade være med at blive skrækkeligt irriteret på en hel masse ting, som man før kunne gå helt vildt højt op i," fortæller hun.
Hun fremhæver et Hemingway-citat, når hun skal sætte fingeren på fordelen ved at være ældre:
”Young people work hard. Old people work smart.” Det betyder, "unge mennesker arbejder hårdt, gamle mennesker arbejder klogt".
For når man bliver ældre, bliver hjernen ifølge Margrethe Kähler lidt magisk. Den er for længst holdt op med at producere nye celler, men den gamle hjerne giver ældre et helikopterperspektiv på rigtig mange ting. Det giver et stort overblik over, hvad der er vigtigt, fortæller Margrethe Kähler.
Skidt-pyt-musklen giver også mod til at lukke ned for dårlige relationer:
"Man kan som ældre tillade sig at droppe de mennesker, som suger energi ud af en. I stedet for at sige: 'Jeg kan ikke være bekendt at droppe det der venskab, som aldrig har været et rigtigt venskab', så kan man få ryddet op i de relationer, som får en til at føle sig modløs og træt."
Forskningen bakker Margrethe Kählers erfaring op.
"Ældre er bedre end unge til at håndtere sociale relationer," fortæller lektor ved Center for social medicin, Rikke Lund, og fortsætter:
"For når vi bliver ældre, bliver vi mere selektive i forhold til, hvem vi omgås. Samtidig fortæller ældres opsparede livserfaring dem, hvilke relationer der er mindst konfliktfyldte - og så vælger de derefter."
Samtidig er der hos ældre en tendens til, at netværkene bliver mindre, men kvaliteten af relationerne bliver bedre. Når man er gammel, bliver vennekontakter meget værdifulde, fortæller Rikke Lund.
Forskning viser, at venner af ældre vurderes som værdifulde, fordi de er der "af lyst", hvorimod familierelationer er mere pligtprægede.
Det betyder dog ikke, at familierelationerne fravælges, selv om familien kan være arnested for meget dybe konflikter. Når vi bliver ældre, bliver vi også bedre til at undgå konflikter - simpelthen fordi erfaringen siger os, at voldsomme konflikter slider hårdt.
I danske studier ses det tydeligt, at antallet af konflikter falder, fra vi er 40 til vi er 50, fortæller Rikke Lund.
Astrid Pernille Jespersen, der er etnolog og forsker ved Center for sund aldring, mener, at det er vigtigt at kigge på, hvad det er for en livserfaring, der ligger i den ældre generation.
For ifølge Astrid Pernille Jespersen er det et problem for synet på ældre, at der i samfundet er et ideal om at være nyttig. Når man ryger ud af arbejdsmarkedet, er man ifølge det ideal ikke "nyttig" længere. Derfor kommer diskussionen om ældre ofte til at handle om, hvordan vi kan gøre de ældre nyttige igen, påpeger Astrid Pernille Jespersen:
"Det er en underlig måde at tale på om folk, der er lykkedes med at leve et helt liv og dermed er blevet en ældre generation. De må rumme enormt meget erfaring, for de har levet gennem et antal af livsepoker, som har givet dem noget med i bagagen."
For Margrethe Kähler kan den erfaring bruges meget konkret. For ofte består livserfaringen i, at man ikke har opnået præcis det, man drømte om som ung, hvad enten det var at blive rockstjerne eller departementschef:
"Man skal ligesom have en stoisk holdning til det. Jamen, tingene er, som de er, og der er noget, man ikke kan gøre noget ved," siger Margrethe Kähler og fortsætter:
"Man skal simpelthen finde på nogle ting, som gør en glad. Man har hver især noget, som betyder noget. Mange bliver lykkelige af at høre musik fra radioen eller cykelture eller busture, hvor man kigger på folk. Eller at have en blomst på bordet og købe blomster - ikke fordi man skal give dem væk, men bare fordi det er skønt at kigge på dem. Og så skal man sige til sig selv, at man faktisk er et dejligt menneske. Selvfølgelig er man ikke ung og stram, men man kan nyde meget mere, end dengang det hele kørte hurtigere. Man kan være meget mere storsindet over for andre mennesker. "
At døden nærmer sig, når man bliver ældre, kan være skræmmende for mange. Men Margrethe Kähler mener, at det er muligt for ældre at vende dødens nærhed til noget positivt:
"Døden sætter livet i spænd og giver det et perspektiv. Man kan gøre den korte tid til sin ven og sige: 'Jamen, måske kan man nyde det liv, man har, med en helt anden intensitet, end man faktisk gjorde, dengang man var enormt optaget af at få den rigtige mage og det rigtige job og de rigtige børn. Så kan man pludselig åbne sig op og se mere afslappet og sanseligt på det hele og nyde den perlerække af nutider, som er det mest håndgribelige, vi har som mennesker."