Det kan du gøre for at undgå demens

Happy senior mature couple in love outside in

Hvis man holder sig nogenlunde i form, spiser nogenlunde rigtigt og sørger for, at hjernen får noget at bryde med, gør man allerede meget for at forebygge demens. Iris

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere på verdensplan. Ny forskning indikerer, at vi selv kan gøre noget for at påvirke risikoen for at udvikle demens

Stadig flere ældre mennesker verden over bliver demente. Det er en udvikling, som vil fortsætte et godt stykke tid endnu, skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk. 
 
Men risikoen for, at du udvikler demens, hvis du er et ældre menneske i et rigt land med et højt uddannelsesniveau, at du, er måske blevet mindre. Måske endda betydeligt mindre.

Læs også: Alzheimers kan være smitsomt 

I mere end 30 år har forskere i USA fulgt 5.000 forsøgspersoners helbred meget nøje. Deltagerne var over 60 år og fra en mindre by i delstaten Massachusetts. Forskningsprojektet kaldes Framingham-studiet.
 
Fra slutningen af 1970'erne og frem til den seneste undersøgelsesperiode faldt risikoen for demens i denne gruppe ældre med 44 procent.
Men det vigtigste resultat fra studiet er dog, at forskerne mener, at de er et godt stykke på vej mod at vide, hvorfor vi udvikler demens, skriver Videnskab.dk.

Læs også: Derfor skal du huske at huske 

Det amerikanske Framingham-studie er det første, som har kunne følge en så stor gruppe ældre over så mange år, og studiet fortæller noget om dét, lægerne kalder incidens. Det vil sige antallet af nye tilfælde af en sygdom i en bestemt gruppe mennesker inden for en bestemt tidsperiode.
 
Framingham-studiet konkluderer, at den faldende forekomst af demens hænger sammen med, at der har været en klar nedgang i andelen af ældre, som bliver ramt af hjerte- og karsygdomme.

Demensforskere er nemlig i dag helt sikre på, at sygdomme, som fører til en indsnævring af blodårene, kan bidrage til udviklingen af demens. Det handler i første række om dårligere blodcirkulation i hjernen.

Dertil kommer, at de ældres uddannelsesniveau er steget meget i løbet af de seneste år.
 
Uddannelse er den anden vigtige faktor, som forskerne i flere studier har set, påvirker om ældre mennesker udvikler demens.

Læs også: Hvorfor kan det være svært at huske ord?  

Den hypotese, der får størst tilslutning blandt demensforskere, går ud på, at uddannelse øger hjernens reservekapacitet, hvilket reducerer risikoen for demens. Opsummeret kan man sige, at demensforskerne stadig ser mere og mere tydeligt, at vores livsstil påvirker, om vi udvikler demens som ældre.
 
"Dét er positivt! For det betyder, at vi kan påvirke risikoen for at få demens som ældre," udtaler Selbæk.
 
Hvis man holder sig nogenlunde i form, spiser nogenlunde rigtigt og sørger for, at hjernen får noget at bryde med, er man godt på vej mod at gøre alt, hvad man kan, for at reducere risikoen for at udvikle demens.