Køn og kristendom. Gud som mand er yt

- Jesus kom ikke kun for at være den perfekte mand, men for at være det perfekte menneske, skriver Iben Thranholm i Kirkeligt set

Tegning: Peter M. Jensen
Tegning: Peter M. Jensen.

ER GUD EN MAND eller en kvinde? Eller er han en anonym energi i universet, eller er han slet ikke? Ét er sikkert: Mange nutidige mennesker vil hælde mest til de betegnelser, som ikke definerer Gud som mand eller far. Der er ikke "in" at tro på Gud som en far.

Sigmund Freuds og psykologiens opgør med faderfiguren har været fatalt for den himmelske faderfigur, som er sendt på pension. Samtidig er mange børn, som er vokset op i 1970'erne og 1980'erne, skilsmissebørn, hvor den daglige kontakt med en far er blevet brudt. Også det har været medvirkende til, at faderfiguren er blevet utydelig.

I øjeblikket kører Kristeligt Dagblad en temaserie om manden som det svage køn. Her er der fokus på mandens problemer ved at finde sig og sin rolle, ikke mindst i forhold til kvinden, som i vor tid regnes for det stærke køn. Endnu har ingen af de adspurgte rørt ved spørgsmålet, om mænds problemer med at finde deres maskulinitet måske kunne have noget at gøre med, at Gud som far er forsvundet, og om genopdagelsen af et guddommeligt mandebillede måske også kunne være en del af løsningen på problemet.

Der er ikke noget at sige til, at mænd ikke tænker først på kirken, når krisen over den manglende maskulinitet melder sig. Der er ingen tvivl om, at feminiseringen også har ramt kirken. Siden 1993 har der været et overtal af kvinder på danske pastoralseminarier, og godt halvdelen af danske præster er kvinder.

Tager man på retræte eller organiserede pilgrimsrejser, vil man også finde et overtal af kvinder. Finder man en enkelt mand på disse ture, er han der ofte for konens skyld. De samme gælder bønne- og meditationsgrupper. Mændene har forladt kirken. Kirken er blevet kvindernes.

Det præger naturligvis også forkyndelsen. Mange prædikener fokuserer i dag på indre, nære, bløde og omsorgsfulde værdier. Ikke noget for rigtige mænd.

Tidligere var kirken befolket af stærke og beslutningsdygtige mænd, der med udfarende og maskulin kraft byggede kulturer og civilisationer med evangeliet som byggesten og forbillede. I den victorianske periode opstod endda begrebet om muskulær kristendom. Den tid er for længst forbi. Så hvad er der egentlig for en mand at hente i evangeliet i dag? Kan han bruge Guds faderskikkelse og hans søn som forbillede for det at være mand?

I USA ER DER OPSTÅET en ny bevægelse, som kalder sig GodMen (Gudsmænd) og som bruger sloganet When Faith Gets Dangerous (Når troen bliver farlig). Det handler kort fortalt om at få noget mere testosteron tilbage i kristendommen. Den bløde Jesus, som kvinder foretrækker, kan GodMen ikke bruge til noget. Den Kristus, som mænd føler sig tiltrukket af, kalder de for Ultimate Fighting Jesus (den hårdtslående Jesus).

Jesus var ikke en langhåret, sentimental og kvindagtig fyr, men havde hård hud på næverne og store biceps. GodMen forsøger med rette at sige, at Jesus ikke var bange for modsige, udfordre og forarge. Alligevel kan det dog være problematisk alene at gøre Jesus til frontfigur i et maskulint opgør med feminiseringen af kristendommen.

Bibelen er ganske vist fuld af kraftfulde mandlige rollemodeller. Især i Det Gamle Testamente, hvor der lægges op til at definere manderollen som en, der er bestemt for offer. Det bliver særligt eksemplificeret i Abrahams tilfælde, hvor han af Gud bliver bedt om af ofre sønnen Isak, men hvor Gud så i sidste øjeblik sætter en vædder ind som offer i stedet for Isak. Abrahams offer er en forløber for eller en optakt til Guds eget offer af sin søn. Kristus bliver derved den egentlige opfyldelse af manderollen.

Den bibelske forståelse af den ægte maskulinitet er, at en mand er en dreng, der vokset fra sin narcissisme og afhængighed af sin moder, så han kan tage det fulde ansvar for livet og give i stedet for at modtage. Kristus er derfor manden over alle mænd, fordi han endda tager ansvar for noget, som han ikke er ansvarlig for. Han, som er syndfri, bærer verdens synd.

DET SAMME GÆLDER for disciplene. Jesus siger til Peter: Vogt mine får og accepter din egen korsfæstelse. Til Paulus: Forkynd mig, og du vil komme til at lide for min skyld. Autoriteten ligger i villigheden til at ofre og ikke i at være kristne krigere og muskelmænd, som GodMen let kunne mistænkes for at ville være. Det er måske lige netop villigheden til at ofre, som er svær for både mænd og kvinder. Især når det kommer til familielivet.

Selvom Jesus således er et stærkt maskulint forbillede, som mange mænd kunne lade sig inspirere af i dag, hvor det er selvoptagetheden, som hersker, må man huske på, at kristenlivet i sidste ende handler om langt mere end at styrke ens kønsidentitet, hvad enten man er mand eller kvinde. Det handler om at blive ligedannet med Kristus. Jesus kom ikke kun for at være den perfekte mand, men for at være det perfekte menneske.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen