Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Rømers dobbelte jubilæum til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rømers dobbelte jubilæum

Ole Rømer (1644-1710), her malet af L.A. Smith. (Foto fra Frederiksborgmuseet)

Kommenter Hold mig opdateret

Samtidig med at Ole Rømers Observatorium kan fejre 300 års-jubilæum, fejrer det tidligere Ole Rømer Museum ved Kroppedal i Tåstrup på torsdag 25 års-jubilæum. Det sker blandt andet med udgivelsen af et spændende bogværk, en ny særudstilling, historisk madlavning og bespisning, kor- og taffelmusik samt et storslået festfyrværkeri over Vestskoven; alt sammen med udgangspunkt i Ole Rømers virke og hans samtid - barokken.

Omtrent to mil vest for Rundetårn, nærmere bestemt ved Vridsløsemagle, stjal astronom Ole Rømer, enevoldsmagtens myreflittige administrator i 1704, en sommer til sig selv for endelig at bygge det observatorium, som han i over 30 år havde ønsket sig. Her på en pløjemark blev den moderne astronomi grundlagt.

I slutningen af 1970'erne berettedes mange historier om, hvor dette Observatorium Tusculanum skulle have ligget. Historierne blev indledningen til en længere eftersøgningsfase, der kunne afsluttes en solvarm augustdag i 1978 med udgravningen af det fundne observatorium.

Den 30. september 1704 stod Rømers Observatorium ifølge Rømer færdigt, og samme dato nøjagtigt 275 senere åbnede Ole Rømer Museet på gården Kroppedal få hundrede meter fra Rømers Observatorium Tusculanum.

Annonce
I 2002 blev Ole Rømer Museet en integreret del af Kroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tid og Arkæologi, og dermed kan afdelingen for astronomi smykke sig med endnu en titel »Danmarks Astronomiske Museum«.

25 års-jubilæet fejres efter alle kunstens regler og med alle sanser vakt. Blandt andet vil man kunne opleve særudstillingen »Ole Rømer - et kalejdoskop« med bidrag fra 17 Rømer-forskere. Temaet er identisk med jubilæumsbogen »Ole Rømer, videnskabsmand og samfundstjener«, der også udkommer på dagen.

Årets anden jubilæumsudstilling »Målt og Vejet«, der handler om Rømers arbejde i slutningen af 1600-tallet for at ensrette mål og vægt, kan stadigvæk ses. En enestående samling udstyr af gamle mål og vægte fra det tidligere Justerkammer er udstillet.

Lyngby Kammerkor vil synge korsange fra Tycho Brahes, Ole Rømers og vor egen tid med musik af blandt andre danskeren Diedrik Buxtehude, englænderen Henry Purcell og franskmanden Jean Baptiste Lully.

Desuden vil der være en historisk buffet med taffelmusik fra Ole Rømers tid. Jubilæumsdagen afsluttes, når mørket falder på, med et spektakulært fyrværkeri.

Arrangementet åbner for offentligheden kl. 16.00. Hele programmet kan ses på www.kroppedal.dk.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​