Især for de forskningsinteresserede

Søren Kierkegaard Forskningscenteret "har til formål a.) at varetage og fremme Kierkegaardforskningen nationalt og internationalt fra såvel litterære som teologiske og filosofiske vinkler, b.) at tilvejebringe en komplet nyudgivelse af alt, hvad der er overleveret fra Søren Kierkegaards hånd: de værker, han selv fik udgivet, de færdige såvel som de ufuldendte værker, der ikke blev udgivet i hans levetid, samt alle journaler, notesbøger, breve, biografiske dokumenter og løse papirer i øvrigt". Centrets virksomhed retter sig altså først og fremmest mod forskning i Kierkegaard og udgivelse af hans værker, og ikke mod folkeoplysning. Centret har påkaldt sig offentlig bevågenhed på grund den aktuelle fejde mellem to af medarbejderne, Tudvad og Garff. Uden i og for sig at forholde sig specielt til fejden siger centrets direktør, Niels Jørgen Cappelørn, – foranlediget af al opmærksomheden: "Vi har også et overordnet formål, der går ud på at fremme almindelige menneskers kendskab til Søren Kierkegaard." Det forsøger siden sig ikke meget med – endnu da. Man kunne tænke sig velredigerede udvalg af tekster, sådan at nysgerrige og videbegærlige kunne stifte bekendtskab med en "Søren Kierkegaard light" for så måske at få vakt lysten til videre læsning. Under den synsvinkel mangler der også links til de steder på nettet, hvor nogle af Søren Kierkegaards værker faktisk er tilgængelige. Men ret skal være ret – tekstudsnittet fra den seneste udgivelse viser Kierkegaard som den eminente, poetiske prosaist, han var, og må give appetit på mere – læs selv om Søeborg Sø som billede på den be-trængte eksistens.

Centret er en selvstændig erhvervsdrivende fond ved Københavns Universitet. Måske er centret så erhvervsdrivende, at det burde have haft en .com-adresse på nettet i stedet for at ligge under Københavns Universitet? Det fremmeste på siden er præsentation af centrets og medarbejdernes individuelle udgivelser på kommercielle forlag. Det er vist al forsknings vilkår nu om dage at bevæge sig rundt i mange gråzoner for at blive betalt – men det iøjnefaldende miks af kommercielt og offentligt vækker den tanke, at der burde være midler til, at åndeligt fælleseje, som Søren Kierkegaards forfatterskab, lå fuldt tilgængeligt på nettet.

kirke@kristeligt-dagblad.dk