Miljøet deler kirkefolk

I en dansk sammenhæng er kirkeordfører Bente Dahl (R) inde på samme spor, når hun om den aktuelle miljø- og dommedagsdebat siger:

– Kirkens folk skal gøre deres meninger gældende i pressen med videnskabelige argumenter. De skal ikke blande Bibelen ind i det.

Det samme gælder for sognepræst og ph.d. i miljøetik Martin Ishøy, som har lagt vægt på, at diskussionen om klimaet handler om menneskers handlinger og ansvar, ikke om religiøse syn på verdens ende.

På den anden side har vi opfattelsen af miljøet som et udtryk for "Guds plan" for de sidste tider. Det var den opfattelse, som Steen Skovsgaards første udtalelser om miljøet og dommedag kunne læses som en del af. Det vigtigste er her ikke, hvordan miljøet har det, men hvad miljøet kan sige noget om.

"Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?", spørger disciplene Jesus i Matthæusevangeliet i Bibelen. En del af svaret lyder: "For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv". Og med skriftsteder som dette som udgangspunkt tolkes så drastiske udviklinger i klimaet og ændringer på den internationale politiske scene som løfter om, at genkomsten og dermed den endelige frelse kommer stadig nærmere.

I dagene efter de omstridte udtalelser til Ritzaus Bureau var biskop Steen Skovsgaard selv meget optaget af ikke kun at komme til at stå som fortaler for dette synspunkt. Til Kristeligt Dagblad sagde han:

– Nogle kristne, særligt i USA, laver en kortslutning, hvor de kobler spørgsmålet om Herrens genkomst og dommedag sammen med en forståelse af, at vi bare kan lade stå til. Jeg vil med Kierkegaard sige: Det gælder om at leve i evigheden, mens man hører stueuret slå.

Steen Skovsgaard forsøgte dermed at bygge bro mellem de to yderpunkter i debatten om kristnes forhold til miljøet. Men for den brede befolkning, hvoraf de fleste kun så de første udmeldinger fra biskoppen, var broen næppe så tydelig. For som kirkehistoriker Kurt E. Larsen torsdag gjorde opmærksom på, har der ikke i dansk kirkeliv, ej heller i vækkelserne på den kirkelige højrefløj, været tradition for at lægge meget vægt på konkrete tegn i tiden som udtryk for dommedag.

Holder den vurdering stik, vil de fleste danskere om kort tid igen være mere optaget af miljøet som menneskeskabt og etisk fænomen end som udtryk for en guddommelig plan med verdens skæbne.

Kristeligt Dagblad bringer hver lørdag en analyse af aktuelle begivenheder eller strømninger i kirkens og troens verden. Denne uges analyse er skrevet af avisens kirkeredaktør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard.