Vi skal erklære krigen mod terror for slut

Terrorisme er Danmarks sikkerhedsproblem nummer et – den største trussel mod den nationale sikkerhed. Det fremgår af officielle rapporter, gentages af stort set alle politikere og de fleste nikker anerkendende, ja, forventer at høre det. Det er så selvfølgeligt, at vi glemmer at spørge: Hvorfor egentlig?

Der er ikke nogen objektive grunde til, at terrorisme skal optræde øverst på vores liste over sikkerhedsproblemer. Tre gange så mange mennesker dør hver dag af aids-relaterede sygdomme, som døde i 11. september-angrebet. Som trussel mod staten er terror heller ikke meget bevendt: Terrorister kan ikke besætte lande eller tvinge deres politiske vilje, som hære kan. Terror ligner et militært sikkerhedsproblem og kunne derfor rykke foran "nye sikkerhedsproblemer" som miljø, migration og epidemier.

Man kan til nød forstå, at det blev USA's sikkerhedsproblem nummer et. Den monumentale begivenhed den 11. september 2001 krævede et dramatisk svar. Derudover har "den globale krig mod terror" (GWOT, "Global War on Terror") vist sig nyttig i amerikansk udenrigspolitik. Firkantet sagt stod USA i en magtmæssigt dominerende position, som man ønskede at bevare (i egen og verdens interesse, fordi man så den som kilden til en moralsk og stabil verdensorden). Problemet var, at en passiv magtfordeling ikke var nok til at "ordne" verden – magten måtte aktiveres og demonstreres. GWOT blev en slags kampagne, der mobiliserede alle lande under USA's ledelse. Derudover har USA på grund af sin styrke ikke mange andre trusler – og er uvant med at blive ramt på eget territorium. Så, ok, det er forståeligt, at terror blev sikkerhedsproblem nr. 1 i USA. Men hvorfor hos os?

EU's officielle sikkerhedsstrategi fra 2003 opregner fem "hovedtrusler": 1) terrorisme, 2) spredning af masseødelæggelsesvåben, 3) regionale konflikter, 4) fejlslagne stater, 5) organiseret kriminalitet. Terrorisme er ikke bare nævnt først, men er også primær i den forstand, at de fire andre forklares som trusler både i egen ret, og fordi de øger risikoen for terror. Terrorisme er fællesnævneren, optikken hele sikkerhedsdagsordenen ses igennem. Det samme ses i nationale hvidbøger fra de europæiske lande.