Gennem skoven

Der kommer uhyggelige lyde fra skovene. Og i udkanten af byen finder man dyr, der er slået ihjel og pelset. Den lille landsby langt fra alfarvej lever i frygt for "dem, vi ikke taler om", for dem, der lever inde i skovene; for dem, der betyder, at landsbyens beboere aldrig kan forlade deres lille hjørne af paradis. Men bortset fra at de synes bundne til deres selvforsynende del af verden, lever de i idyl.

Det er ønsket om at leve i fred og fordragelighed, der samler folkene i M. Night Shyamalans mystiske thiller "The Village". De ældste i landsbyen har kendt en anden verden, men har valgt at flytte fra den. Hvordan det kan være, fortæller de ikke meget om, og nu er det for sent for de unge at finde ud af det, for ingen må gå gennem de skove, der omkranser byen til alle sider. Dér hersker jo de frygtelige væsener, de ikke taler om.

Men, men, men ... der skal ske noget i en film, og der er da også problemer fra starten. Filmen starter med en begravelse af et barn. På gravstenen læser vi årstallene 1890-1897. Koloniens uformelle leder, Edward Walker, der spilles af William Hurt, nævner i begravelsestalen, at deres beslutning om at grundlægge det lille samfund måske var forkert og antyder dermed, at dødsfaldet måske kunne være undgået. Og blandt de unge opstår tanken om, at måske man kan gå gennem skoven til "byerne", som det hedder, for at hente medicin.

Den nagende tvivl blandt de ældre og ideen blandt de unge om, at det kan lade sig gøre at søge hjælp fra verden udenfor, er drivkraften i filmens fortælling; forestillingen om, at det kan være nødvendigt at trodse skovens uhyrer næres af dels almindelig ungdommelig oprørstrang og dels af medmenneskelighedens og især kærlighedens vældige kraft. Den unge Lucius Hunt (Joaquin Phoenix) beder rådet om tilladelse til at gå gennem skoven som konsekvens af det indledende dødsfald, og da han senere selv får brug for medicin, melder hans elskede sig uopfordret til at gå den farefulde vej til byerne.