Tyrkiet kan blive et vigtigt medlem af EU
21. sep 2004 00:00
Tyrkisk medlemskab af EU kan måske styrke reformkræfterne i de arabiske lande
Søren Harslund
Chefredaktør Erik Bjerager har endnu engang, i lederen den 11. september, argumenteret mod optagelse af Tyrkiet i EU, og jeg er naturligvis enig i, at det er et overordentlig vanskeligt og kontroversielt emne, hvor Bjerager med rette peger på en række grundlæggende forhold af primært religiøs og kulturel art, som uden tvivl vil gøre kommende optagelsesforhandlinger vanskelige.
Jeg er derimod ikke enig i Bjeragers konklusion i denne og tidligere kommentarer vedrørende EU og Tyrkiet, nemlig at Tyrkiet på grund af landets muslimske karakter aldrig vil kunne ændre sig så grundlæggende, som medlemskab af EU forudsætter.
Det er jo lidt af en trossag, så den mest rationelle tilgang til spørgsmålet må vel være at lade det komme an på en prøve! Det er jo det, EU efter godt 45 års politisk dialog og økonomisk samarbejde med Tyrkiet lagde op til med beslutningen på topmødet i december 1999 om at give Tyrkiet status som kandidatland, og som er grundlaget for den igangværende reformproces i Tyrkiet.
Kan det ikke tænkes, at selve forhandlingsprocessen og de yderligere reformer, blandt andet på det økonomiske område og med hensyn til militærets politiske indflydelse, som vil være et uomgængeligt led i optagelsesforhandlingerne, vil omdanne Tyrkiet, så det, når en tiltrædelsestraktat underskrives, både formelt i lovgivningen og reelt i forvaltningen har overtaget EU's værdisæt og gennemført den nødvendige EU-lovgivning ? Det var jo, hvad der skete med de 10 lande, som blev optaget den 1. maj i år.
Det vil under alle omstændigheder være sådan, at optagelsesforhandlinger først kan påbegyndes, når eller hvis Tyrkiet har opfyldt den politiske del af de såkaldte Københavns-kriterier: institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal.
Om det er tilfældet i dag, vil fremgå af den statusrapport, EU-Kommissionen offentliggør den 6. oktober, og som vil være afgørende for, om Det Europæiske Råd på sit møde i december beslutter at påbegynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet engang i 2005.
Det Europæiske Råd skal også forholde sig til et andet vigtigt spørgsmål, nemlig at Tyrkiet i givet fald vil blive et af EU's befolkningsmæssigt største lande med deraf følgende stor indflydelse på beslutningsprocesserne i EU. Det vil stille endnu større krav om sikkerhed for, at Tyrkiet både formelt og reelt har viljen og evnen til at ændre karakter, så det fuldt ud lever op til adgangskriterierne og medlemsforpligtelserne.
Det skal også tages i betragtning, at EU med udvidelsen med de 10 nye medlemslande og Bulgariens og Rumæniens forventede optagelse om 3-4 år samt usikkerheden om den nye forfatningstraktats skæbne er gået ind i en periode med store udfordringer til institutionernes effektivitet og handlekraft. Selv om optagelsesforhandlinger med Tyrkiet skulle udvikle sig positivt, er det derfor ikke sikkert, at EU reelt vil være rede til at optage Tyrkiet om måske 10-15 år. Hverken EU eller Tyrkiet kan være tjent med endnu en udvidelse, hvis en sådan sker på bekostning af EU's funktionsdygtighed - hvilket også er et af Københavns-kriterierne.
Selvom optagelsesforhandlinger med Tyrkiet ad åre skulle resultere i en tiltrædelsestraktat, er det i øvrigt ikke sikkert, at Tyrkiet bliver medlem, eftersom en sådan traktat skal godkendes (ratificeres) i samtlige medlemslande. EU-landene vil næppe til den tid underskrive en sådan traktat, hvis der ikke er overbevisende tilslutning hertil i deres respektive parlamenter og befolkninger. Et enkelt medlemsland vil således kunne blokere for Tyrkiets optagelse i EU.
Et sidste vigtigt perspektiv i forholdet mellem EU og Tyrkiet, Bjerager mærkeligt nok ikke kommer ind på, er EU's vitale interesse i at fastholde et tæt samarbejde med Tyrkiet på grund af Tyrkiets placering som nabo til politisk turbulente områder som Kaukasus og Mellemøsten. Sammen med Tyrkiets medlemskab af Europarådet, NATO og OSCE vil medlemskab af EU kunne bidrage til fremme af EU's værdisæt: frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, i denne del af verden. Det kan måske oven i købet styrke reformkræfterne i de arabiske lande, hvor dette værdisæt er hårdt tiltrængt, og dermed understrege, at islam og demokrati ikke er uforenelige størrelser.
Søren Harslund, medlem af Kristendemokraternes internationale udvalg, Sønderdalen 6,Dyssegård
Mest læste Danmark
