Af Marianne With Bindslev |
14. september 2004
Gymnasiereformen er tæt på sin afslutning, efter at læreplaner i religion, historie og dansk er offentliggjort
Mange har debatteret, hvilken status islam burde have i gymnasiets religionsfag, mens kun få udvalgte har haft adgang til fagets læreplaner. Nu er arbejdet med indholdet af læreplanerne i dannelsesfagene religion, historie og dansk imidlertid nået så langt, at undervisningsministeriet har valgt at offentliggøre dem.
Islam bliver obligatorisk i religionsundervisningen, men samtidig skal kristendom udgøre cirka en tredjedel af undervisningen. Den løsning imødekommer kritikeres frygt for, at islam og kristendom bliver sidestillet i undervisningen.
– Læreplanen for religion er landet pænt. Jeg har intet imod, at islam er obligatorisk. Men det vigtigste for mig var, at kristendommen blev vægtet højere, siger Venstremand og religionslærer Jørgen Granum-Jensen, der har siddet i den såkaldte referencegruppe, der har koordineret arbejdet med læreplanerne og kommenteret deres indhold.
Dansk Folkeparti er derimod stærkt imod, at islam bliver adskilt fra de andre verdensreligioner og gjort til en obligatorisk del af pensum.
I praksis ændrer det ikke meget, at islam bliver obligatorisk, mener formanden for Religionslærerforeningen, Trine Ryhave.
– De fleste elever vil gerne have islam, og omfanget af islamundervisningen svarer meget godt til, hvad vi har i dag, siger hun og tilføjer, at de asiatiske religioner burde indgå som en del af kernestoffet.
- Man burde åbne op for, at de østlige religioner ikke stopper ved Indien, og så mener vi, at faget bliver handicappet af at flytte det til 2.g. Et år betyder meget for elevernes modenhed og refleksionsniveau.
Kronologien i elevernes historieundervisning bliver styrket med reformen, fremgår det af læreplansudkastet til historie. I udkastet bliver der lagt op to konkrete forløb med fokus på historisk overblik og sammenhæng i henholdsvis begyndelsen og slutningen af de tre år i gymnasiet. Desuden præciserer læreplanerne i højere grad end tidligere hvilke historiske perioder, der skal indgå i historieundervisningen.
Formanden for Historielærerforeningen, Carsten Lykke Kjeldsen, er tilfreds med arbejdet.
– Jeg synes, at man fortsat kan levere en forsvarlig historieundervisning i gymnasiet. Der har været en masse udøvere til at formulere læreplanerne, så det er ikke skrivebordsarbejde, siger Lykke-Kjeldsen, der dog vil tilføje et "men".
- Betænkeligheden går på, om der er tid til at nå de ambitiøse mål i forhold til den afsatte tid. Så må det i praksis vise sig, om det er muligt både at få sammenhængen, men også fordybelsen i faget, siger han.
Læreplanerne bliver sendt i høring i begyndelsen af oktober, og Undervisningsministeriet regner med at have sat gymnasiereformens sidste punktum før jul. Den er vedtaget af alle partier undtaget Enhedslisten og træder i kraft fra næste skoleår.
Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).
bindslev@kristeligt-dagblad.dk