Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirkens udfordring i Europa til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirkens udfordring i Europa

Kommenter Hold mig opdateret

ANMELDELSE: Lille debatbog sætter dygtigt store kirkelige og politiske spørgsmål på dagsordenen

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, som forleden forsøgte igen at sparke liv i den danske EU-debat. Nu gør en række danske kirkefolk ham kunsttykket efter. Med en fokuseret debatbog – og en konference – vil de vække en ellers slumrende interesse til live for spørgsmål om de europæiske kirkers rolle på den politiske scene i Europa.

"Konstellationer – kirkerne og det europæiske projekt" hedder den komptakte bog, som skal tage pulsen og lægge op til debat om især den danske folkekirkes placering i denne del af EU-debatten. Kvikt sat i scene af søstrene Ida og Kirsten Auken, der så at sige har fået både kirkelivet og det politiske spil ind med modermælken, lykkes det her på kort plads at formidle nyttig viden og skarpe argumenter netop om den sag.

Enige er forfatterne langtfra. Men det er netop meningen, forstås det.

Annonce
Reformationen skabte nationalstaterne, herunder Danmark, mener for eksempel teologen Jesper Høgenhaven. Han tilføjer, at reformationen gjorde op med den for ham falske enhedstanke, der lå bag det katolske tysk-romerske rige. Og så taler han mod, at kristendom på ny bruges til at skabe en fælleseuropæisk identitet. Det vil nemlig kunne skabe et lukket univers, "hvor den europæiske konstruktion står for det sande og det gode, og det "nationale" omvendt dæmoniseres og anbringes i det ondes eller syndens rolle. Der kan ikke advares stærkt nok imod, at denne retorik og tankegang får lov til at invadere den kristne forkyndelse".

Stik modsat Høgenhavens således afvisende holdning mener teolog og bidragyder også til denne bog, Svend Andersen, at den danske folkekirke, som står på reformationens grund, bør spille en meget mere aktiv rolle ved udviklingen af det europæiske projekt.

Mellem disse holdningsbetonede yderpunkter i bogen befinder sig tre mere refererende bidrag. Jurist Lisbet Christoffersen redegør for udviklingen i EU-retten på det religiøse område. EU-parlamentariker Anne E. Jensen fortæller om sine personlige erfaringer med kirkelig lobbyisme og politik i EU. Mens teolog Simon Kangas Larsen undersøger forskelle og ligheder mellem kirkers og EUs værdier.

Et problem for flere bidrag i bogen er, at de tager afsæt i den forfatningstraktat, som jo netop ikke blev til noget. Dette giver et noget løst grundlag at debattere ud fra. Men da det dog samtidig er det fælles vilkår for alle i EU-debatten just nu, hvad enten man hedder Fogh eller Auken, så er der altså ingen vej udenom.

uIda og Kirsten Auken (red.)

"Konstel-lationer – kirkerne og det europæiske projekt"

Forlaget alfa

108 sider. 179 kroner.

Udkommer i dag i forbindelse med konferencen "Kirkelige stemmer i EU", som afholdes på Vartov i København.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​