Bente Clausen |
26. januar 2007
Forvirringen om, hvad man tror på i folkekirken, er så udbredt, at der er behov for et opgør med tros-anarkiet, mener teologi-professor Svend Andersen
Det religiøse supermarked har bredt sig ind i folkekirken. Når en præst må sige, at han ikke tror på Gud, en anden, at han tror på jomfrufødslen, og en biskop, at klimaændringerne kan være tegn på, at dommedag er nær, så har tros-anarkiet i folkekirken taget magten.
Det mener professor, dr.theol. Svend Andersen fra Aarhus Universitet.
– Folkekirken er nødt til at ramme troen ind, så det bliver tydeligt for både præster og troende, hvad der er den rette lære i en evangelisk-luthersk folkekirke i 2007, siger han.
Svend Andersens bud på en løsning er et "Etisk Råd" for folkekirken.
Et sådant råd for troen kunne ifølge Svend Andersen fungere ved at sætte en gruppe lægfolk fra alle kirkelige retninger sammen i en weekend, hvor de efter oplæg fra teologiske eksperter sammen skal finde frem til en række spørgsmål om folkekirkens lære. Spørgsmålene skal ved en offentlig konference stilles til et bredt felt af teologiske eksperter, og deres svar vil danne grundlag for en rapport, som afleveres til biskopperne.
– Og deres opgave er så at tage stilling til svarene. Ligesom politikerne gør det, når Etisk Råd kommer med en rapport. Ud fra folkekirkens bekendelsesskrifter skal biskopperne nå til enighed om, hvordan folkekirkens teologi skal tolkes inden for en bred ramme. Hvad er, og hvad er ikke acceptable tolkninger af folkekirkens lære, siger Svend Andersen.
Svend Andersen afviser enhver indvending om, at folkekirkens selvforståelse handler om, at ingen kan tale på folkekirkens vegne, eller at man sikrer folkekirkens rummelighed netop ved at acceptere vidt forskellige opfattelser af for eksempel dommedag.
– Vi snakker og snakker og snakker. Men der sker ingenting. I stedet for at skyde ideen med et råd ned på forhånd, så lad os da afprøve den og arrangere en konference og se, hvad der sker. Vi kan jo begynde med en konference om dommedag. Ellers kommer vi aldrig videre, siger han.
Svend Andersen vrider sig lidt ved tanken om, at biskopperne i hans forslag får mere magt end hidtil.
– Men sådan er kirkeordningen, selvom det er folkets kirke, og det er der ikke noget at gøre ved. Og biskopperne er nødt til at blive enige. Det er de forpligtede til, for hvem skal ellers tydeliggøre folkekirkens teologi? Det nytter da ikke noget, hvis fire biskopper udtaler, at klimaændringerne kan være tegn på, at dommedag er nær, mens de andre seks er imod. Hvad skal præster, folkekirkemedlemmer og søgende sjæle stille op med det?
Svend Andersen kan ikke se nogen nærmere til at brande folkekirken i befolkningens bevidsthed end biskopperne.
– Moderne mennesker vil vide, hvem de har med at gøre, og hvad vedkommende står for. De har behov for nogle synlige og klare konturer. Og det skal ikke ende i et kirkeråd eller en pavekirke. Selvfølgelig skal rammen være bred. Den skal bare ikke være ikke-eksisterende.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkBekendelsesskrifterDen evangelisk-lutherske folkekirke hviler – udover Bibelen – på fem bekendelsesskrifter. Alle præster tilslutter sig, i forbindelse med at de afgiver præsteløftet, de fem bekendelsesskrifter.
De tre ældste bekendelsesskrifter er den apostolske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse.
Hertil kommer Luthers lille katekismus og Den Augsburgske Bekendelse fra 1500-tallet.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad