Himmelvendt og jordbunden

Den næstsidste sætning i Bibelen er bønnen "Kom, Herre Jesus", og den kan Steen Skovsgaard bede med på. For ham er det nemlig en livsstil at vente på Herrens komme. Lige som det i øvrigt var det for Paulus, Luther, Grundtvig, Kaj Munk og mange andre teologer i kirkehistorien.

– Jeg håber, at dommedag indtræder i min levetid. Tænk at undgå død og grav! Gud har jo lovet, at han på dommens dag vil frelse den, der holder sig til Jesus. Den, der er døbt og tror. Det er det løfte, jeg klamrer mig til, siger Steen Skovsgaard.

I mødet med muslimer har han derimod ofte oplevet stor angst for dommedag.

– De frygter dommedag, for de kan aldrig være sikre på, at de har gjort gode gerninger nok til at blive frelst. Men i kristendommen er dommedag en glædelig begivenhed, hvor Gud vil frelse sin verden og sit folk, sådan som det også forkyndes for os, hver gang vi modtager vores synders forladelse.

I den første kristne menighed var der en stærk tro på, at dommedag var meget nært forestående, og det kan vi lære noget af i dag, mener Steen Skovsgaard.

– Vi skal til alle tider leve i en forventning om, at dommedag kan komme. Det vil smitte af på vores liv. Nogle problemer vil blive mindre, mens andre ting vil blive mere presserende. Det vil betyde noget positivt for vores frimodighed og glæde. Som kristne er vi vendt mod himlen og det kommende liv. Vi går ikke bare med snuden i jorden, siger han og tilføjer i samme åndedrag, at de kristnes opgave samtidig er at forvalte det nuværende liv glade og uden frygt. Og det er netop kun muligt, hvis man lever både himmelvendt og jordbunden.

Spørgsmålet om dommedag rammer ned i kernen af den kristne kirkes selvforståelse og vil derfor også afsløre nogle af de interne spændinger, som folkekirken rummer, blandt andet omkring synet på Bibelen. I virkeligheden gjorde Steen Skovsgaard nemlig ikke andet end at tage Bibelen og folkekirkens bekendelsesskrifter for pålydende. Men netop den fremgangsmåde er og har været under opbrud i flere år også i folkekirken til fordel for en mere symbolsk eller poetisk tolkning af teksterne, som dog ikke vinder fuld opbakning hos biskoppen

– Jeg er blevet beskyldt for at være naiv og videnskabelig uvederhæftig, men jeg tror altså ikke, at alting i Bibelen skal tolkes symbolsk. Dommedag hører hjemme i troens verden. Hvordan skal videnskaben kunne sige noget om den? Hvordan skal den kunne sige noget om opstandelsen?

En af kritikerne af Steen Skovsgaards udmeldinger om forholdet mellem klimaændringer og dommedag er Svend Andersen, der er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Han mener, det er helt afgørende at skelne mellem det tidstypiske og det egentligt kristelige budskab i de bibelske tekster. Og at man derfor ikke kan lave en sammenkædning af miljøkatastrofer og den kristne lære om dommedag.

– Man kan sammenligne Bibelens tale om dommedag med beskrivelsen af Jesu himmelfart. Hvis man tager beretningerne om himmelfarten bogstaveligt, så bliver det jo barokt og komisk at forestille sig Jesus flyve af sted som en raket mod himlen. På samme måde med dommedag: Vi kan ikke danne os konkrete billeder af, hvordan det skal foregå, eller hvordan optakten til det skal være, mener Svend Andersen.

Ifølge Svend Andersen er det egentlige kristelige budskab om dommedag, at der kommer en tid, hvor adskillelsen mellem Kristus og de troende er ophævet. Han er bange for, at offentligheden bliver ledt på vildspor, hvis diskussionen om dommedag bliver sat i forbindelse med klimaændringer.

– Hvis man hæfter sig ved de konkrete billeder af høje bølger og jordrystelser, så går pointen tabt, og opmærksomheden bliver henledt mod det uvæsentlige. Så bliver troen på Jesu genkomst til en underlig science fiction-forestilling. Pointen er, at vi alle må være klar til, at der fældes dom over vores liv.

Samtidig må det være en teologisk mærkesag at formulere og nytolke det kristne budskab også om dommedag, så det giver mening for moderne mennesker – ikke at gentage billeder og forestillinger, der er 2000 år gamle.

– Vi kan ikke aflæse verden. Vi ved ganske enkelt ikke, hvornår og hvordan det kommer til at ske. Både Paulus og Luther så tegn på, at dommedag var nært forestående, men med mindre man har en meget fleksibel indstilling til tid, så tog de fejl. Det burde lære os at være forsigtige, mener Svend Andersen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Læs alle artikler om biskoppen og tegnene på dommedag på kristeligt-dagblad.dk

DOMMEDAG I FOLKEKIRKEN

I folkekirkens bekendelsesskrifter står der blandt andet dette om dommedag:

"Vi tror på Jesus Kristus ... siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."

(Uddrag af Den apostolske Trosbekendelse)

"... Kristus skal åbenbare sig ved verdens ende for at holde dom, og han skal opvække alle døde, give de fromme og udvalgte et evigt liv og evindelige glæder, men fordømme de ugudelige mennesker og djævlene til at pines uden ende."

(Artikel 17 i "Den augsburgske bekendelse")