Else Marie Nygaard |
21. august 2004
PRÆSTERSARBEJDSLIV: Mere end hver tredje danske folkekirkepræst modtager åndelig vejledning
Danske præster er gode til at finde kolleger, som de kan tale fortroligt med om åndelige spørgsmål. Det viser en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad blandt 218 af folkekirkens 2100 præster. Mere end hver tredje præst oplyser, at han eller hun modtager åndelig vejledning, og det er typisk en kollega, der bliver brugt som vejleder. Teologen Eberhard Harbsmeier, der er rektor for Teologisk Pædagogisk Center, vurderer, at danske præster generelt er mere bevidste om at arbejde med deres eget trosliv end tidligere.
- Åndelig vejledning eller personlig sjælesorg for præster er en side, der i mange år har været fortrængt, fordi mange syntes, at det var ulækkert at røre ved. Der har været en udbredt frygt i den evangelisk-lutherske kirke for at tale om præstens eget fromhedsliv, men de seneste 10 år er det blevet radikalt anderledes, siger Eberhard Harbsmeier.
I næste måned tager en gruppe københavnske præster på retræte, hvor de skal tilbringe tre dage i stilhed, men med mulighed for at tale med en åndelig vejleder. Det er Københavns Stiftsundervisningsudvalg, der har arrangeret retræten.
Eberhard Harbsmeier kan se på den gode opbakning til efteruddannelseskurser om spiritualitet, at præster gerne vil arbejde med deres eget trosliv.
- Flere indser, at det er et risikabelt job at være præst, fordi du kan miste din tro og brænde ud i åndelig forstand. Det ønsker mange at forebygge, siger Eberhard Harbsmeier.
Hospitalspræst og samtalevejleder Preben Kok fra Vejle er en af de personer, som præster opsøger, når de har brug for sjælesorg eller åndelig vejledning. Anledningen er ofte påtrængende symptomer på udbrændthed.
- Når jeg møder en præst, der er brændt ud, så spørger jeg, hvad de beder om. Næsten alle beder Gud om kræfter til at klare dagens opgaver. Det er en god bøn, men i den situation hjælper det oftest ikke. Den forløsende bøn er: "Gud, jeg kan ikke klare det, og du må gøre det, jeg ikke kan". Den bøn rummer en overgivelse, som mange præster har det svært med. Det at elske er langt lettere end at tro på, at man er elsket, også som den, der ikke slår til.
- Jeg skal ikke føre en ny tankeverden ind. Præsterne forkynder, at Gud elsker os uanset vore mangler, men dybest set tror præsten ikke, at det budskab gælder ham, og forestiller sig, at han skal præstere en masse. Jeg skal få præsterne til at handle på det, som de selv forkynder, siger Preben Kok, der i mere end to årtier har arbejdet med det, der i dag bliver kaldt åndelig vejledning.
- Særligt i den yngre generation af præster ser jeg mennesker, der stiller krav til sig selv om, at de skal forsvare Gud og ønsker at være forbillede. Det er en smuk hensigt, men hvis man tænker, at man skal være forbillede på en ufejlbarlig person, så brænder man ud, siger Preben Kok, der ofte vender tilbage til dåbsritualet i samtalerne.
- Jesus siger: "Hvis du ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer du slet ikke ind i det". Det lille barn modtager ved at skrige og lægger ansvaret over på forældrene. Jeg opfordrer præsterne til at være spontane som det lille barn og stole på Gud. Og min egen erfaring er, at jeg ikke har oplevet Gud være tavs, når situationen er alvorlig nok og man selv er ærlig nok, siger Preben Kok.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad