Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirken skal tale tidens sprog til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken skal tale tidens sprog

Iben Munkgaard Davids er på gaden i den indre by i Århus i aften- og som her i nattetimerne to gange om ugen, hvor hun møder unge, der tumler med store spørgsmål om skyld og tilgivelse.

Kommenter Hold mig opdateret

PRÆSTERS ARBEJDSLIV: Iben Munkgaard Davids, gadepræst i Århus, oplever i sit arbejde blandt unge et stigende behov for skriftemål og tilsigelse af syndernes forladelse

Aarhus Stift indbyder den 30. september til et seminar om "Skriftemål og sjælesorg for storbymennesker". Seminaret, der holdes på Diakonhøjskolen i Århus, henvender sig til præster og andre interesserede, og måske resulterer det i nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal prøve at finde frem til et mere nutidigt og enkelt skriftsmålsritual, end dem der i øjeblikket findes i folkekirkens ritualbog.

Det er i hvert fald, hvad Iben Munkgaard Davids håber. Hun er medlem af Stiftsudvalget for diakoni og sjælesorg i Aarhus Stift, og har sammen med Morten Aagaard, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab, taget initiativ til seminaret. I sit arbejdsliv som gadepræst i Århus oplever Iben Munkgaard Davids et stigende behov for skriftemål og tilsigelsen af syndernes forladelse blandt de unge, som er hendes menighed. Her er der efterspørgsel på Guds tilgivelse, samtidig med at hovedparten af nutidens unge forholder sig til et meget diffust gudsbillede.

- De unge i dag tror på det hele - Gud, Jesus, Buddha, karma, reinkarnation. Unge i dag tager fra alle hjørner, hvad de synes de kan bruge, og sætter det sammen til deres egen religion. For dem er den personlige, individuelle tro afgørende. Man fokuserer på sin egen personlige holdning, og der er som oftest ikke nogen kobling til kirken som institution eller menighed, konstaterer Iben Munkgaard Davids.

Annonce
Det er denne virkelighed, præsterne, og herunder gadepræsten i Århus, må forsøge at knytte til ved. Iben Munkgaard Davids blev for knap to år siden ansat som Danmarks anden gadepræst, i København har Ellen Margrethe Gylling arbejdet som gadepræst de sidste godt 10 år. Iben Munkgaard Davids er tilknyttet Viby Sogn, men arbejder 90 procent af tiden i den indre by i Århus, hvor hun to aftener om ugen er på gaden for at opsøge de unge, som hun også sms'er med på mobiltelefonen. Hendes målgruppe er unge fra konfirmationsalderen til omkring 25 år, og hun har base i en tidligere computerbutik i Studsgade 46, der fungerer som samtalelokaler, når der skal være ro, uden gadelarm, til at komme ned i de lidt dybere lag om liv og tro.

34-årige Iben Munkgaard Davids ser arbejdet som gadepræst som udtryk for, at folkekirken og dens præster i højere grad skal være synlig i hverdagslivet - som hun selv er det, når hun, iført præsteskjorte med stiv flip, tager rundt på sin rute. Hun har kaldt kirkens almindelige højmesse for en "død-sejler" i forhold til de unge, fordi den ikke kommunikerer på de unges sprog, og hun har som gadepræst været med til at flytte gudstjenesten ud i gadebilledet, og ikke mindst "natkirken", som holder åbent i Vor Frue Kirke en gang om måneden, og hvor hun også er involveret, har betydet en ny kommunikationsmulighed over for mennesker, der ellers ikke kommer i kirken. Heriblandt de unge.

Selv om vor tids ungdom zapper rundt i tilværelsen, og religiøst set tager, hvad de mener, de kan bruge, betyder det ikke, at de er overfladiske, understreger Iben Munkgaard Davids.

- Får man en samtale i gang på tomandshånd, viser det sig hurtigt, at mange af dem tænker dybt over deres liv, og selv om de ikke har noget klart gudsbillede, så tror de fleste på et eller andet, der er større end dem selv, og som de forbinder med noget godt, med kærlighed og glæde. Mange af de unge har haft religiøse oplevelser, som har bekræftet dem i, at der findes mere end blot det, der kan måles og vejes her i verden, men de mangler ord til at tale om det religiøse, og som oftest er deres forældre lige så hjælpeløse.

Præsterne må blive bedre til at udnytte, hvad der er oppe i tiden, mener Iben Munkgaard Davids, og anfører som et eksempel de seneste års modestrømninger med brug af Jomfru Maria, Jesus-billeder og kors på T-shirts og i alle mulige andre sammenhænge.

- Når unge piger køber T-shirts med et billede af Jomfru Maria, så er det jo formentlig ikke, fordi de ved ret meget om Jomfru Maria, men de forbinder billedet af hende med noget positivt. I stedet for at blive forarget kunne kirken tage trenden op og knytte til ved den, fordi vi jo netop har ordene om det religiøse, som de unge mangler.

Fokus på Gud

Iben Munkgaard Davids ser det som en af sine væsentligste opgaver at tale med og lytte til de unge, og det er i denne sammenhæng, hun ofte oplever et ønske blandt de unge om skriftemål med tilsigelse af syndernes forladelse, bøn og velsignelse.

- I disse tilfælde er der brug for mere end blot en samtale, og her har jeg så anvendt skriftemålsritualerne fra folkekirkens ritualbog eller en af bønnerne fra den gamle salmebog, men jeg mener, vi har brug for et nyt og mere enkelt ritual, der passer bedre ind i vores tid, og som det kan være lettere at forholde sig til for de unge.

Som præst møder Iben Munkgaard Davids de unges tanker om skyld og tilgivelse:

- Nogle har været udsat for overgreb, eller har måske selv været skyld i overgreb af den ene eller anden art, og tumler nu med de store spørgsmål om skyld og tilgivelse. Ofte vender skyldsspørgsmålet begge veje, og i hvor høj grad skal man tilgive? Mange unge føler sig provokeret af den ufortjente nåde, de møder i Guds tilgivelse, for det kender de jo ikke fra det samfund, de er vokset op med, hvor man tværtimod hylder princippet om "noget for noget".

Iben Munkgaard Davids understreger, at hun som præst hverken skal fungere som psykolog, psykiater eller terapeut.

- I skriftemålet kan jeg på mit embeds vegne formidle syndernes forladelse fra Gud. Det ritualiserede skriftemål forstærker fokus på Gud, og jeg har gang på gang oplevet, at mennesker, der har fået tilsagt syndernes forladelse, er gået fredfyldt bort. Her kan man virkelig tale om, at ordene - i kraft af Gud - skaber, hvad de nævner.

. Alligevel er skriftemålet klart underprioritetet i den evangelisk-lutherske folkekirke, konstaterer Iben Munkgaard Davids, som - i hvert fald i overført betydning - gerne så skriftestolen genindført i vores kirkesammenhæng. Så det personlige skriftemål ikke blot bliver noget, der foregår på præstens kontor, men i højere grad står som et tilbud i kirkerummet.

- Jeg mener, det er noget, præsterne bør tænke videre i, så skriftemålet kan få en mere fremtrædende plads i folkekirken.

På konferencen i september medvirker, foruden Iben Munkgaard Davids, tidligere forstander for Pastoralseminariet i Århus, Gerhard Pedersen, og Thomas Stoor, præst ved den svenske kirke i København.

steens@kristeligt-dagblad.dk



blå bog

Iben Munkgaard Davids, 34 år, blev 1. oktober 2002 indsat som gade- og ungdomspræst i Århus. Hun har tidligere været ansat som ungdomssekretær i Danmission, har arbejdet som ulandsfrivillig, og været medarbejder i en ungdomsklub udenfor Århus. Sit teologiske ståsted har hun i FDF og KFUM og KFUK.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​