Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tysk sygeplejerske frygtes at stå bag 80 patientdrab til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tysk sygeplejerske frygtes at stå bag 80 patientdrab

Sagen om den mandlige sygeplejerske i Sonthofen, som har indrømmet at have myrdet 10 patienter, har rystet Tyskland. (Foto: Scanpix)

Kommenter Hold mig opdateret

En tysk undersøgelse viser, at drab på patienter sjældent sker af medlidenhed med patienterne. Det er snarere gernings- mændenes ønske om at kontrollere livet

En mandlig sygeplejerske i den sydtyske by Sonthofen kan vise sig - under dække af medlidenhed med sine patienter - at være den værste seriemorder i Tyskland siden Anden Verdenskrig. Sygeplejersken har indrømmet at have myrdet 10 patienter på en sygehus i Sonthofen, men politiet frygter, at der kan være tale om endnu flere mordtilfælde. Yderligere 70 patienters sygdomsforløb og død er ved at blive efterforsket.

Sagen har rystet tyskerne. Sygeplejersken påstår selv, at han har begået mordene af medlidenhed, men mange eksperter tror ikke på den forklaring.

- Når læger eller plejepersonale slår patienter ihjel, siger de ofte, at de har myrdet af medlidenhed, men det er ikke rigtigt. Det drejer sig derimod om, at gerningsmændene ikke kan holde ud at se folk lide. De vil ikke acceptere, at de er magtesløse over for lidelse, siger psykiater og cheflæge Karl-Heinz Beine fra byen Hamm.

Han er i gang med at udarbejde den første systematiske undersøgelse af patientmord i Tyskland og har studeret lignende sager fra USA og Frankrig.

Annonce
- Et fællestræk for gerningsmændene er, at de forsøger at afskaffe lidelsen, idet de fjerner den person, der lider. De bliver mindet om, at de selv skal dø engang, når de ser lidende patienter, og det er en kendsgerning, som de ikke vil konfronteres med, og derfor udrydder de den, siger han.

Psykologen Rudolf Egg forsker i kriminalitet på instituttet for kriminologi i byen Wiesbaden.

- I nogle tilfælde begår plejepersonalet mord, fordi de har vundet patienternes tillid og er blevet gjort til arvinger, men i langt de fleste tilfælde bilder gerningsmændene sig ind, at de handler af medlidenhed. I virkeligheden begår de mord af meget egoistiske årsager, siger han.

I det seneste tilfælde fra hospitalet i Sonthofen har ingen af patienterne givet udtryk for, at de ønskede at dø.

- Alligevel har gerningsmanden gjort sig selv til herre over liv og død ved at påstå, at han ikke længere kunne klare at se patienternes lidelser. Selvom gerningsmanden taler om medlidenhed, drejer denne sag - og mange lignende sager - sig mere om en stræben efter magt og dominans. Morderne ønsker at være mægtige nok til at kunne bestemme, om et liv er værd at leve eller ej, siger Rudolf Egg.

Mord letter arbejdet

Rudolf Egg mener, at gerningsmændene i disse sager ofte er præget af en bestemt indstilling:

- De mener, at livet har snydt dem for noget. De føler, at de burde være overlæger, men har måske kun klaret at blive en del af plejepersonalet. Ved at slå patienter ihjel er de i stand til at bilde sig selv ind, at de alligevel kan præstere noget storartet, idet de giver sig selv retten til at udfri lidende mennesker fra deres kvaler, siger Rudolf Egg.

Psykoterapeut Wolfgang Schmidbauer fra byen München har ført adskillige samtaler med plejepersonale, som har myrdet patienter.

- Det kan ske, at en besværlig og håbløst syg patient må dø, fordi vedkommende synes at være et modbevis for plejerens dygtighed og derved sårer plejerens ømfindtlige selvværdsfølelse, siger han.

Tyskland har i løbet af de seneste år haft mindst 12 sager, hvor plejepersonale eller læger har myrdet en række patienter. Ifølge Wolfgang Schmidbauer er det ikke noget tilfælde, at netop disse gerningsmænd ofte myrder flere gange.

- Når en sygeplejerske dræber første gang, føler han eller hun en lettelse, som nemt kan føre til afhængighed. Mordet aflaster for en kort tid - den besværlige patient er væk - men problemerne vender forstærket tilbage med ankomsten af nye patienter. Og dermed opstår fristelsen til at slå ihjel igen

Rudolf Egg frygter, at der bliver begået langt flere patientmord end dem, der bliver afsløret.

- Det er meget sandsynligt, at mange mord ikke bliver opdaget, siger han.

- Gerningsmændene har nærmest ideale betingelser. Hvis et gammelt og alvorligt sygt menneske dør, er der jo ingen, der vil tænke på, at vedkommende har lidt en unaturlig død. Det seneste tilfælde i Sydtyskland blev kun opdaget, fordi sygeplejersken stjal meget medicin i løbet af kort tid, og at der derefter døde flere patienter end normalt. Men det sker desværre tit, at der forsvinder medicin fra hospitalerne, siger Rudolf Egg.

Ledelse lukker øjnene

Ifølge Karl-Heinz Beine overser sygehusene ofte, at der er noget galt.

- Der er tale om fortrængning. Mord på patienter er en katastrofe for ethvert sygehus, så mange chefer udelukker, at det kan ske på deres hospital. Samtidig er der kun ringe chance for, at mord bliver opdaget på et sted, hvor det er normalt, at folk dør. Det spiller også en væsentlig rolle, at alt personale på sygehusene er ansat med den opgave at helbrede og hjælpe, og derfor betragter mange det som udelukket, at deres medarbejdere eller kolleger skulle myrde, siger Karl-Heinz Beine.

I de fleste tilfælde, som Karl-Heinz Beine har undersøgt, lever gerningsmændene isoleret privat, og langt de fleste af dem er mænd. På arbejdet er de ofte velansete og har tillidsposter, men der er faresignaler, som røber, at de kan være på vej ud af et katastrofalt spor, siger Karl-Heinz Beine.

- Sygehuslederne skal være opmærksomme på, hvis en medarbejder begynder at isolere sig eller udvikler et råt sprog, for det er et tegn på, at personen stivner i kynisme. Jeg er for eksempel stødt på sager, hvor den pågældende morder i stedet for patientens navn siger: Slagtilfældet er kreperet.

Karl-Heinz Beine foreslår derfor, at ledelsen på sygehusene skaber en arbejdsatmosfære, hvor personalet har mulighed for at tale åbent ud om deres aggressive fantasier.

- På alderdomshjem og sygehuse arbejder menesker som du og jeg, men de bliver nedvurderet i deres arbejde. Netop i tider som disse er det vigtigt at passe på, at det forbudte ikke bliver til normalitet. Vores omgang med ældre mennesker ændrer sig, og vi er blevet alt for villige til at acceptere, at der ikke skal bruges penge på syge og ældre. Mange gamle mennesker bliver ikke engang betragtet som mennesker mere, siger Karl-Heinz Beine.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock