Uenighed om synet på Bibelen

Der skete en splittelse, hvor én fløj ændrede sit syn på Bibelen, mens en anden holdt fast i den bogstavelige tolkning. Splittelsen tog til i slutningen af 1800-tallet, hvor en egentlig fundamentalisme inden for kristendommen så dagens lys i kølvandet på darwinismen. Kendetegnende holdning for det fundamentalistiske bibelsyn var, at man som rigtig kristen skulle tro på hvert et ord i Bibelen, oplyser Mogens Müller. Og så var fronterne mellem de to fløje tegnet op.

Blandt de folk, der tager Bibelens fortællinger for pålydende, er Kurt E. Larsen, lektor ved Menighedsfakultetet i Århus.

– Udgangspunktet må være, at man kan tolke Bibelen helt bogstaveligt. Når der for eksempel står, at Jesus opstod fra de døde, så står det som en historisk begivenhed, og så må man læse det som en sådan, siger han, der heller ikke er i tvivl om, at jomfrufødslen fandt sted.

– Det har altid været kirkens tro, at Gud er almægtig, og når det har behaget ham at lade Jesus blive født på den helt usædvanlige måde, så må det være sådan. Og det er svært at bekende troen på en almægtig Gud og samtidig sige, at jomfrufødslen ikke kunne lade sig gøre, uddyber Kurt E. Larsen.

Han mener ikke, at det er sværere for det moderne menneske at forstå Bibelen, end det har været for mennesker til alle tider.

– Enhver ved, at det er umuligt at gå på vandet, så Bibelens budskab har altid været mærkværdigt. Så kan man vælge at gøre grin med det, eller man kan sige, at det har Gud bestemt, fordi han er almægtig.

Biskop i Roskilde Stift, Jan Lindhardt, vil ikke som sin kollega Steen Skovsgaard tage stilling til, hvorvidt de klimaforandringer, vi oplever nu, varsler en dommedag lige rundt om hjørnet. Det vil han lade fagfolk som meteorologer om at vurdere. Men han er enig med Skovsgaard i, at voldsomme ændringer i naturen kan være et forvarsel om dommedags komme. Og når det er så abstrakt for folk at forholde sig til, så skyldes det et brud på en årelang tradition for at holde religion og videnskab adskilt, mener biskoppen.

– Folk opfatter jo hverken skabelsesberetningen eller Johannes Åbenbaringen som objektive skildringer. De kan være udmærkede til at minde os om kraften og uhyggen, men det er ikke videnskabelige beskrivelser, og derfor er det svært for folk pludselig at se videnskab og tro linket sammen, forklarer Jan Lindhardt.

freya@kristeligt-dagblad.dk