Præster drømmer om et andet liv

Senere i denne måned vil Kirkeministeriet indkalde til det første møde i et nystiftet arbejdsudvalg, der skal følge op på undersøgelsen om det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken. Næstformand i præsternes fagforening, Den danske Præsteforening, sognepræst Sabine Bech-Hansen, bliver den ene af fagforeningens to repræsentanter i arbejdsudvalget. Kirkeministeriet har bedt udvalget arbejde med spørgsmålet om ledelse i folkekirken, hvilket fagforeningen hilser velkommen.

- Jeg håber, at man vil skabe en form for personalepolitik, der for præsternes vedkommende er fuldstændig fraværende i dag. Vi er ansat af Kirkeministeriet, men vi har svært ved at se Kirkeministeriet som vores arbejdsgiver, fordi mange præster ikke oplever dem som en støtte. Det vil være ønskeligt med en tydeliggørelse af, hvad ledelse er, siger Sabine Bech-Hansen.

Modsat tendensen på det øvrige arbejdsmarked, hvor der udarbejdes stadig mere detaljerede jobbeskrivelser, har folkekirkens præster ikke en konkret stillingsbeskrivelse. Det nærmeste er Den danske Præsteforenings liste over pligtige opgaver for præster: gudstjeneste, dåb, konfirmation, vielse, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, begravelse, sjælesorg, sygebesøg, administrative pligter samt deltagelse i menighedsrådsmøder.

Sabine Bech-Hansen mener, at mange problemer i folkekirken opstår på grund af uklare, tågede forhold, hvor ingen ved, hvem der bestemmer hvad.

- Præstearbejdet er at være leder, og det skal præster forstå. Hvis man ikke kan tage det lederskab, så "gør de én ondt". Man bliver kostet rundt med af mystiske forventninger fra alle sider i nærmiljøet. Jeg tror, at det vil øge stoltheden ved arbejdet, hvis det bliver klarere defineret, hvad der forventes af den enkelte præst.

- Menighedsrådet og menigheden regner med, at man er den store entertainer, toastmaster, den, der henter brænde til sankthansfesten og klarer forkyndelsen. I øjeblikket er der desuden en tendens til, at præster bliver gjort til trosgaranter for hele menigheden. Det er en udfordring, som vi trænger til at arbejde med. Hvis det bliver et problem at kunne drøfte åbent, hvad kristendom og Gud er, så er hele ens faglighed truet på livet. Nogle er begyndt at se sig om efter en anden arbejdsplads.

Sabine Bech-Hansen vurderer, at præsters arbejdsvilkår i disse år undergår betydelige ændringer som følge af den øgede interesse for kristendom og religion. Selv bruger hun mellem 45 og 55 timer om ugen på at passe sit embede ved Århus Domkirke. Hun afstår fra en fridag uden at klage, fordi hun betragter livet som præst som en livsstil.

- En del præster har vanvittig meget at lave. Vi tæller ikke timer, men man kan se det øgede arbejdspres, når vi bladrer i kalenderen. Hidtil har man stolet på, at vi nok skal gøre vores arbejde ordentligt, uden at vi har skullet tælle timer. Præster er ikke funktionærer, og det ville være en skam, hvis vi begyndte at opføre os som sådan. Vi har Danmarks mest frie arbejdsplads på godt og ondt. Nu gør det lidt ondt, og nogle må slække på kravene til deres egne præstationer. Det går ud over arbejdsglæden, og den faglige stolthed lider skade, siger hun

Professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmijøinstituttet i København har i flere år forsket i stress. Han har svært ved at tage præsternes beklagelser alvorligt.

- Hvad kan man finde på at udsætte på det erhverv? Man kan være frustreret over en lav kirkegang, men et psykisk arbejdsmiljø fås næppe meget bedre noget sted. At være præst er en karrierelivsform, hvor man går efter de immaterielle belønninger. Man bliver ikke præst for at blive rig, men søger man udfordringer, der giver mening, så er præstejobbet attraktivt på linje med at være forsker eller folkeskolelærer. Der er en grund til, at præster og lektorer er nogle af dem, der lever længst i dette land, siger Tage Søndergaard Kristensen og henviser til en rapport fra Danmarks Statistik med titlen "Dødelighed og erhverv". Her fremgår det, at langt færre teologer dør i den erhvervsaktive alder end gennemsnittet af den erhvervsaktive befolkning.

$SUBT_ON$Ensomt job

Professor, dr.theol. Mogens Lindhardt har et indgående kendskab til unge præsters arbejdsliv. Foruden at være rektor for Pastoralseminariet i København er han leder af Præsternes Efteruddannelse, som alle nyansatte præster følger de første fire år i jobbet. Hans bud på årsagen til præsternes frustrationer lyder således:

- I et gennemsnitligt sogn er der et misforhold mellem ideologien og virkeligheden. Ideologien er, at der er en menighed, for hvem det med kristendommen er livsvigtigt, derfor vælger de at have en præst, der matcher deres åndelige behov. Så kommer præsten ud i realiteterne: I dagligdagen interesserer præstens arbejde ikke nogen ret meget. Det interesserer dem højst, når det brænder på i forbindelse med kirkelige handlinger, men i det daglige bliver præsten ikke én, der får noget fra en fødekæde i et sogn, men én, der hele tiden skal være selvforsynende. Præsten bliver den underlige, sære person, som er optaget af kristendommen.

- Ensomheden blandt præster er størst på landet. På landet lever folk

ikke i sognene, de sover der. Når præsten holder gudstjeneste i en halvtom kirke, kræver det en meget stor styrke at skulle fastholde det som meningsfyldt for andre end præsten selv. Præsten får en fornemmelse af, at hun skal opretholde kristendommen på stedet.

- Præster lever i et folk, der ikke er optaget af kristendommen, og som i tilgift har mange forestillinger om præsten, som bliver forvalteren af troen og kristendommens ambassadør i sognet. Det er meget ensomt. Præsten skal se virkeligheden i øjnene og aktivt arbejde på at finde ind til, hvordan mennesker i sognet ønsker at forvalte deres kristendom, og arbejde derfra. Den virkelighed stiller store krav til menigheden, men også til, at den kirkelige ledelse taler realistisk, ikke idylliserende, om livet i sognene, siger Mogens Lindhardt.

Med til billedet af præster, der drømmer om at pakke deres præsteliv i flyttekasser, hører, at hver femte præst meget gerne vil blive i deres nuværende embede, til de skal pensioneres. Så stor en loyalitet til arbejdspladsen finder man ikke generelt på det danske arbejdsmarked.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk



Serie

I en række artikler sætter Kristeligt Dagblad fokus på folkekirkepræsters liv- og arbejdsvilkår og stiller blandt andet spørgsmålene: Hvad bruger præster deres tid på? Hvorfor er præster mere stressede end gennemsnittet af danskere? Er det en myte, at præster har ondt i samlivet?