DET HAR VÆRET tankevækkende at læse og høre nogle af de kommentarer og reaktioner, som er fremkommet på min i grunden meget forsigtige udmelding i et Ritzau-interview vedrørende dommedag. Jeg blev af en journalist fra Ritzau spurgt, om klimaforandringerne er tegn på, at dommedag er nær?

Måske, svarede jeg. Det vil jeg ikke afvise. Der er jo meget af det, som sker i verden, som svarer til Jesu ord om de sidste tider. Men jeg understregede i samme åndedrag, at det er der som bekendt ingen, der ved, al den stund Jesus siger, at ingen kender dagen og timen for hans genkomst. Og så forsøgte jeg samtidig at sige noget om betydningen af dommedag. At det er Herrens dag, en glædens dag, som vi i troen på Kristus har lov til at se frem til med håb og glædelig forventning. Og hvad var reaktionerne? "Fundamentalist" og "dommedagsprofet" var bare et par af de etiketter, som jeg fik hæftet på.

I Kristeligt Dagblad kunne man læse, at jeg af sognepræst Martin Ishøy blev slået i hartkorn med Jehovas Vidner, og at det er "videnskabeligt uvederhæftigt" at udtale sig på den måde, som jeg gjorde. Videnskabeligt uvederhæftigt! Jeg må indrømme, at jeg ikke ved meget om dommedag; men jeg har nu aldrig hørt, at man kan behandle dommedag på en videnskabelig vederhæftig måde. Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet.

Flere teologiprofessorer har også udtalt sig. Professor Svend Andersen siger, at mine udtalelser er uigennemtænkte og grænsende til det naive, for man kan ikke bare omsætte Bibelens beskrivelser til vores sammenhæng. "Der kræves en fortolkning og en nyformulering." Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er så stor en teolog som Svend Andersen eller har læst så mange bøger om dommedag og de sidste tider, som han. Men som jeg forstår hans udtalelser, så mener Svend Andersen, at der åbenbart ikke er noget, der tyder på, at Jesu genkomst skulle være forestående.