Af Peter Øhrstrøm |
4. august 2004
FRISKOLER: En lukning af Samuelskolen vil være dybt problematisk i forhold til frihedstraditionen på friskoleområdet
Det er meget klogt af undervisningsministeren at stille lukningen af Samuelskolen i bero, indtil sagen er blevet bedre belyst (således som det oplyses i Kristeligt Dagblad den 29. juli).
Som sagen har været fremstillet i pressen, skulle lukningen især have været begrundet med henvisning til nogle lærebøger, som skønnes at være for ensidige. Bl.a. har undervisningsmidler om forholdet mellem skabelsestro og darwinisme været nævnt. På det grundlag ville lukningen efter min mening være dybt problematisk i forhold til den stolte frihedstradition, som vi har her i Danmark på friskoleområdet.
Hvis vi vil holde vore idealer fra Grundtvig og Kold i hævd, bør en friskole efter min mening ikke kunne lukkes, alene fordi den bygger sit virke på et bestemt livssyn, men kun hvis den ikke i tilstrækkelig grad forbereder eleverne på samfundet og på videre uddannelse.
Ikke mindst ville det være aldeles urimeligt og usagligt at dumpe en skole, blot fordi den i undervisningen forfægter den kristne skabelsestanke og kritiserer den gængse "tilfældighedsmyte" om, at livet ikke skyldes Guds planlægning eller vilje, men blot er et resultat af stokastiske (tilfældige) processer.
Enhver burde da vide, at hverken troen på skabelse eller troen på tilfældighedsmyten lader sig endeligt bevise eller modbevise på grundlag af nogen som helst naturvidenskabelig måling eller iagttagelse. De naturvidenskabelige data kan simpelthen ikke éntydigt afgøre spørgsmålet om design kontra ikke-design i naturen. Vurderet ud fra naturens data er begge tolkninger mulige.
På den anden side udelukker det naturligvis ikke, at spørgsmålet om design i naturen kan diskuteres i en naturvidenskabelig kontekst. Personligt finder jeg det mest oplagt, at de mange eksempler i naturen, som minder om design, faktisk er udtryk for design. Men jeg må erkende, at jeg i denne sag er i mindretal, hvilket som bekendt ikke er det samme som at have uret.
I det mindste vil spørgsmålet altid være åbent for debat. Vi skylder efter min mening at lære eleverne - både i folkeskolen og i friskolen - noget om denne debat. Eleverne bør også lære, at ingen naturvidenskabelig teori principielt er hævet over kritik. Ligeledes bør de lære, at naturvidenskabelige teorier i mange tilfælde har indbygget eller er tæt knyttet til stillingtagen til filosofiske spørgsmål, som ikke kan besvares alene ved henvisning til naturvidenskabelige data, men som til syvende og sidst beror på tro.
Alle parter i debatten må i den forstand tro noget! Det er selvfølgelig også klart, at skolen – herunder også de kristne friskoler – skal undervise på en sådan måde, at eleverne får klar besked om det, som de fleste tror. Ellers er eleverne jo ikke forberedt godt nok på samfundet og på videre uddannelse.
Men at eleverne også præsenteres for det syn, som friskolerne selv står for, er der vel ikke noget at sige til! Og der er bestemt ingen grund til at tro, at denne dobbelthed i undervisningen vil svække elevernes evne til at klare sig i det senere uddannelsesforløb. Tværtimod kan opmærksomheden på muligheden for, at de fleste tager fejl, styrke elevernes kritiske sans og dermed gøre dem bedre rustede til at lære.
Peter Øhrstrøm,
professor, dr.scient.,
Stokrosevej 5
Vestbjerg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad