Skolen skal opdrage til at lære

- Når skolefolk siger, at børn ikke er opdraget ordentligt, fordi de ikke er gode til at vente med at tage ordet, så overser de, at de fleste familier netop har den holdning, at alt, hvad alle siger, pr. definition er interessant, fordi man elsker hinanden. Familiens opdragelse er kærlighedsorienteret og derfor båret af nogle andre principper end skolens, hvis hovedopgave det er at få undervisningen til at fungere, forklarer Jens Rasmussen.

Han mener, at kun få børn har alvorlige vanskeligheder med at forstå, at når de skifter fra én sammenhæng til en anden, skifter spillereglerne også, og at de derfor ikke kan tale lige så frit og ubegrænset i en skoleklasse med 25 kammerater som hjemme hos familien. Men han tilføjer, at alle forældre bør hjælpe børnene med at kunne skelne mellem de forskellige sammenhænge, de færdes i.

I de senere år har man fra skolens side foretaget en kraftig oprustning i retning af at klargøre for forældrene, at forældre og skole må samarbejde om opdragelsen. Adskillige skoler er begyndt at udsende foldere med skolens forventninger til forældrene, og for to år siden udgav Undervisningsministeriet pjecen "Rettigheder og pligter i skolen", som slår fast, at forældre ikke bare skal stille krav til skolen, men også leve op til deres del af ansvaret for barnets undervisning.

Pjecen rummer også en række konkrete eksempler på mulige konflikter, som dermed bliver taget i opløbet. For eksempel beretningen om Line, som bliver bedt fritaget for undervisning den første uge efter juleferien, da hun skal på skitur i Norge med familien. Klasselæreren synes, det er et problem, fordi klassen skal begynde med et nyt tema den uge, og fire andre forældre har fremsat samme ønske. Derfor siger skolen nej til Lines forældre.

- Det er typisk, at skolen oplever det som en miskreditering, hvis forældrene tror, de bare kan tage barnet ud en uge. Set med skoleøjne kan det skade barnet meget at gå glip af en uges undervisning. Skolen tænker meget i helheder og hold frem for i enkelte personer, forklarer Jens Rasmussen.

Hans pointe er, at forældre må acceptere, at deres børn ikke er i skole for kærlighedens skyld. Samtidig må skolen imidertid anerkende, at det er dens opgave ikke alene at undervise børnene, men også at gøre dem underviselige.

At alle grundlæggende anser børnenes opdragelse for forældrenes ansvar, anser professoren både for fornuftigt og forståeligt:

- Når det kommer til stykket, vil så godt som alle forældre mene, at de ejer børnene; også når børnene er i skolen eller henne i fodboldklubben. Det ligger dybt i vores samfund, at børnene hører hjemme i familien. Det er kun i ganske særlige ideologier, man har eksperimenteret med fælles børn, for eksempel de tidlige kibbutzer i Israel og kollektiverne i Sovjetunionen - og det kan ingen holde ud.

mikkelsen@kristeligt-dagblad



serie

Værdier i opdragelsen

Alle børn bliver opdraget, men ikke til det samme. I en serie artikler har Kristeligt Dagblad beskrevet, hvad der betyder mest for forældre og andre voksne i opdragelsen af den kommende generation. Dette er seriens sidste artikel. Læs også temaet om værdier i opdragelsen på internet: www.kristeligt-dagblad.dk.