Stress, fred eller væren sig selv?

Personligt og familiemæssigt stiller vi i dag så store forventninger til både vores velfærd og velstand, at enderne har svært ved at nå sammen. Velstanden handler om det materielle liv modsat velfærd, der drejer sig om trivsel. Det er derfor tankevækkende, at politikerne ønsker forbrugsfest med den begrundelse, at det er godt for økonomien. Men er det godt for os som mennesker og samfundet?

Hvor bliver harmonien i livet af, kan man passende spørge? Stress kom snigende som en skygge af travlhed på arbejdspladserne og i familielivet. Det, som gør stress svært at forholde sig til, er, at mennesker takler den forskelligt. Vi har forskellige tærskler for, hvornår vi bukker under, og derfor er stress et personligt opgør med forventninger og krav. Problemet er, at vi alle sammen i høj grad stræber efter de samme mål for velstand og velfærd.

Vi gejler hinanden op og hylder de samme drømme om jobbet, familien og fritiden.

Stresshåndtering er blevet en vigtig del af det moderne menneskes værktøjskasse. I praksis er det en sej øvelse at få værktøjerne til stresshåndteringen til at virke. Min påstand er, at hvis stresshåndteringen skal være virkelig virkningsfuld, da bliver vi nødt til at være bedre til at definere, hvilke værdier, der virkelig betyder noget for hver enkelt. Det er ikke let entydigt at sige, hvilke værdier, der er vigtige for "mig". Og værdier uden konkret handling er intet værd.

At livet ikke kun drejer sig om materielle goder, vidner et eksempel om: En familie med fem børn. Begge forældre har akademiske uddannelser, men har bevidst valgt at dele arbejdslivet på en sådan måde, at børnene passes hjemme. Deres valg har konsekvenser, negativt i forhold til karriere og jobudvikling, men positivt for familien og børnene. Men familien har udtrykt værdier. Meget kan lade sig gøre, herunder at arbejde på nedsat tid, hvis man ønsker det stærkt nok.

Måske har denne familie valgt det, der lige nu kaldes "Simple living" og som handler om at give afkald på materielle goder for at kunne få mere tid til sig selv og familien. Men også simple living vil give stress, hvis ikke det udspringer af et indre behov, men kun er en livsstil. Så vil man sidde i sin gyngestol med sivskoene på og spørge sig selv, hvad det dog i alverden er for et projekt, man har begivet sig ud i.

Fra mine kurser ved jeg, at familien og arbejdet betyder allermest for de fleste. Men i realiteten deler man ikke tiden ligeligt mellem de to områder. Det kniber med at give familien en opmærksomhed, der svarer til betydningen. En indvending om, at det ikke drejer sig om kvantitet, men kvalitet af

anvendt tid, holder ikke vand i praksis. Den er snarere et forsøg på at legitimere de faktiske forhold.

Et andet argument går på, at det er nødvendigt at bruge så meget tid på arbejdet, dels for at kunne følge med i udviklingen og dels af økonomiske årsager. Tankegangen er forståelig, men ikke nødvendigvis i overensstemmelse med det, der har værdi i tilværelsen for den enkelte.

Effektiv stresshåndtering begynder ofte med refleksioner over de grundlæggende forhold i tilværelsen. Hvad vil vi med livet? Hvad har betydning? Der er ikke megen fest ved Kierkegaards sætning: "Livet leves forlæns, men forstås baglæns," hvis omkostningerne er så store, at man ikke er i stand til at leve i nuet og leve det ud, som betyder noget i praksis.

Min erfaring er, at større meningsfuldhed i arbejdet, en bevidst skelnen mellem interesse- og indflydelsessfære, en mere præcis udveksling af gensidige forventninger og fokus på fundamentale værdier i samarbejdet på virksomheden både fremmer effektiviteten og samarbejdsklimaet.

Derudover giver det færre sygedage. Det er en sejlivet myte, at mere tid på arbejde giver større produktion.

Flere undersøgelser dokumenterer, at det ikke er tilfældet. Men hvordan får man taget hul på at arbejde med disse store spørgsmål. Jeg er overbevist om, at det er muligt via målrettede og strukturerende workshops, hvor der bliver sat tid af til at reflektere over sammenhænge mellem værdier og konkret handling, og hvor der skabes større bevidsthed om, hvad der ligger bag stress. Det sætter gang i en positiv proces. Det vigtige er, at det er den enkelte, der får mulighed for at forholde sig til det.

Ebbe Callesen er konsulent ved Trinity Consult i Århus