Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Lego-pyramide og Disney-fangeleg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lego-pyramide og Disney-fangeleg

Børn har i dag mange opdragere i form af lærere, pædagoger, kammerater og forskellige mediefænomener. Men Jannick Vangkilde, Gabriel Thit-Lange og Rikke Vangkilde fra fritidshjemmet Frederiksholm forbinder dog mest opdragelse med deres forældre.

Kommenter Hold mig opdateret

VÆRDIER I OPDRAGELSEN: Jannick, Rikke og Gabriel fra fritidshjemmet Frederiksholm er enige om, at forældrene står for opdragelsen. Men andre børn samt mærkevare- og medieverdenen spiller også en rolle i deres univers

"Fra bøger og tegneserier".

Vi er på fritidshjemmet Frederiksholm i Københavns sydvestkvarter for at tale med nogle børn om, hvem der opdrager dem. Ud over Gabriel Thit-Lange og Jannick Vangkilde, begge ni år, taler vi med Jannicks syvårige lillesøster, Rikke Vangkilde.

I vore dage taler de voksne eksperter om, at opdragelsen bliver delt ud mellem stadig flere voksne omsorgspersoner, og at påvirkningen fra medie- og reklameverdenen samt børnenes jævnaldrende kammerater blive større. Men spørger man børnene selv, hvad de forstår ved opdragelse, og hvor den kommer fra, er svaret mere entydigt:

- Opdragelse handler om, at man ikke må slå eller bide eller skubbe. At man skal være søde mod hinanden. Det er min mor, min far og min mormor som opdrager mig. Men skolelærere og fritidshjemsvoksne siger også ting til mig, forklarer Rikke, og Gabriel supplerer:

Annonce
- Jeg opdrager også mig selv til noget. For eksempel, at man ikke skal gå ind i en lyskurvpæl. Det har jeg nemlig prøvet.

Jannick forbinder også opdragelse med sin far og mor, og han lægger ikke skjul på, at man som barn kan have god brug for forældrenes opdragelse:

- Det er vigtigt at blive opdraget til, at man ikke behøver være bange for noget, der ikke eksisterer. Jeg er for eksempel bange for varulve, og derfor er jeg glad for, at min seng er højt oppe. Men jeg er ved at lære, at varulve ikke findes. Det er min far godt i gang med, forklarer Jannick, som sidder foran en kæmpe plakat med det grønne tegneserie- og filmuhyre "Hulk".

Gabriel kaster sig ud i en længere forklaring om, at han har lært sig selv, at edderkopper er ulækre, og at man derfor skal undgå dem. Han har et par cowboybukser på, hvor der på det ene bukseben står "Spiderman", endnu en figur fra tegneserie- og filmverdenen. Begge drengene understreger dog, at de overhovedet ikke går op i, hvilket tøj de har på.

- Jeg går kun i almindeligt tøj. Jeg har ikke nogen særlig mode, siger Gabriel.

Franciska Rothenborg er souschef på fritidshjemmet Frederiksholm. Hun er ikke overrasket over, at børnene kun forbinder ordet "opdragelse" med forældre og bedsteforældre.

- Børnene ved følelsesmæssigt, at de er knyttet til far og mor. Derfor er de nok ikke opmærksomme på alle de andre ting, der også påvirker dem. Heller ikke os lærere og pædagoger. Men vi kan tydeligt se alle de forskellige trends og diller, som alle børn på fritidshjemmet følger med i. Det kan handle om "Diddl"-ting eller "Beyblades". Og det er ikke en del af deres opdragelse, som kommer fra voksne, fortæller souschefen efter samtalen med børnene.

Mens de tre børn godt kan remse op, at de lærer at spise pænt og lave deres lektier af de voksne, har de svært ved at komme i tanker om noget, som de lærer af andre børn. Men ved nærmere eftertanke dukker nogle af deres leges spilleregler op.

- Jeg har lært, hvordan man leger Anders And-Andersine-fangeleg. Det handler om, at man skal stå stille, når der er en, der siger: "Mickey", forklarer Rikke, og de andre tilføjer, at man også må nævne en af de andre figurer.

- Men det skal være noget, som Disney har lavet, forklarer Jannick, og på journalistens fårede spørgsmål om, hvorfor det absolut skal være Disney-figurer, svarer Rikke med knusende logik:

- Jo, for ellers kan man jo ikke finde ud af legen.

Jannick og Rikke fortæller, at de har lært at lege "Disney-fangeleg" af deres legekammerat Mathias. Det er tydeligt, at Disney-figurerne fylder godt i børnenes univers. Som Gabriel forklarer, kender de figurerne "fra Disneysjov og gamle tegneserier", og Jannick oplyser stolt, at han derhjemme har 147 "Jumbobøger" med historier om Anders And og de andre tegneseriefigurer.

At det netop er den amerikanske mediegigant, der lægger navn til legen, er ikke overraskende, for Disney har et usædvanlig godt tag i de danske børn. I bogen "Disney i Danmark", som udkom sidste år, beskriver medieforskeren Kirsten Drotner, professor ved Syddansk Universitet, hvordan Disneys figurer og produkter har haft større gennemslagskraft herhjemme end i noget andet land. Dermed er de amerikanskproducerede fortællinger i film og tegneserier både med til at opdrage danske børn til et bestemt værdisæt - og til den forbrugerholdning, at "det skal være noget, som Disney har lavet".

Ifølge Kirsten Drotner er en af årsagerne til Disneys store plads i børnenes verden, at de fleste danske voksne selv er vokset op med - og opdraget af - den temperamentsfulde og uheldige Anders Ands bedrifter i det ugentlige tegneserieblad. De voksnes nostalgi og opfattelse af, at Disney er god kvalitet, får dem til at vælge produkter fra Disney-imperiet.

Men børn har i dag også en smag og et forbrugsmønster, som er deres helt eget område. Dermed bliver de i stigende grad også opdraget ud fra nogle værdier, som forældrene dårligt kender til.

Som medieforskeren Jesper Olesen påpeger i bogen "Det forbrugende barn" kan det være både legetøj, mærkevaretøj og figurer fra film og computerspil, der via kammeraterne er med til at styre børnenes tilværelse, godt hjulpet på vej af underholdnings- og reklameindustrien. Forskeren slår fast, at vor tids forbrugerkultur "har flyttet forbrugerautoriteten fra forældre til børn, hvilket betyder, at børn får en mere direkte indflydelse på definitionen af deres egne behov".

Disse abstrakte analyser siger ikke Rikke, Jannick eller Gabriel så meget. Men der er ingen tvivl om, at de selv synes, de har noget at skulle have sagt om tilværelsen, selv om de også anerkender deres forældre som opdragere. Som Gabriel lettere kryptisk formulerer det:

- Jeg får at vide af min far og mor, at jeg skal sidde pænt. Alt det andet finder jeg selv ud af. Alt det der med, hvordan sneglen går og sådan noget.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk



serie

Værdier i opdragelsen

Alle børn bliver opdraget, men ikke til det samme. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad der betyder mest for forældre og andre voksne i opdragelsen af den kommende generation. Læs også temaet om værdier i opdragelsen på internet: www.kristeligt-dagblad.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​