Børnenes maddag

For første gang i tre uger ringede vækkeuret, fordi Anders' ferie var slut og han skulle på arbejde igen. Resten af familien stod også også op, så der kunne blive sagt farvel.

Klokken 9.00 kom Kevin, en dreng fra Lasses klasse.Vejret har været fint, så drengene har også haft mulighed for at lege ude. Ud over at lege fik de også plukket og spist en masse moreller. Kevin, Lasse og Mikkel legede godt sammen til sidst på eftermiddagen.

I dag har det været drengenes ugentlige maddag, et begreb vi indførte i foråret, fordi der en overgang altid var brok over, hvad vi skulle spise og hvornår i forhold til fjernsynsprogrammet. Det indebærer, at Lasse og Mikkel bestemmer, hvad vi skal spise, og at de selv skal tilberede maden, selvfølgelig med hjælp fra os. De har så selv tilføjet en regel om, at når de har lavet en bestemt ret, skal der gå mindst 10 uger, inden den samme ret må laves igen.

I dag har vi fået pitabrød med tun. Det er et godt "beskæftigelsesprojekt", fordi der skal ordnes og snittes en masse grøntsager, og som drengene siger: "Det er dejlig sommermad".

Ordningen med den ugentlige maddag har givet Lasse og Mikkel indblik i mange ting. De er med allerede i indkøbsfasen og har fået et forhold til, hvad tingene egentlig koster. Ved tilberedningen har de fået forståelse for, at det tager tid at lave mad. Man knipser ikke bare med fingrene, og så står maden på bordet. De var selv opmærksomme på, at det er vigtigt, at der er variation i menuen. For os som forældre har det været en god ny måde at være sammen med børnene på, men nogle uger har vi været nødt til at springe maddagen over, for det kræver overskud, både fra forældre og børn.



serie

Opdragelses-dagbog

I forbindelse med Kristeligt Dagblads opdragelses-serie har vi bedt en helt almindelig familie, Karen Madsen og Anders Kaas, der bor i Silkeborg med sønnerne Lasse og Mikkel på seks og otte år, om at skrive en lille opdragelses-dagbog om de emner, som trænger sig på i hverdagen.