Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Spørg om opdragelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spørg om opdragelse

Kommenter Hold mig opdateret

Hvad gør man med en 13-årig, der ikke længere vil bede aftenbøn? Læs svaret her og stil selv spørgsmål om den religiøse opdragelse ved at sende en mail til net@kristeligt-dagblad.dk

Spørgsmålene besvares af Hans Jørgen Hansen fra Kristent Pædagogisk Institut, som er skoleinspektør på Øster Snede Skole.

Svarene offentliggøres efterfølgende her på siden, og nogle muligvis i den trykte avis. Du er velkommen til at spørge anonymt.

Du kan også skrive en kommentar om opdragelse i vores læserdebat på religion.dk eller
læse de tværreligiøse holdninger til emnet

Andet spørgsmål:

Annonce
Jeg har altid bedt aftenbøn med vores børn - efterlyser ideer til, hvordan man bedst som forældre hjælper børnene, når de bliver teenager - min pige på 13 synes lige nu ikke det er sagen, men efterlyser en lille bog med et stykke til hverdag, som hun selv kan læse?

Jeg efterlyser forskellige måder at have afslutning/aftenbøn på sammen med sine storebørn?

Svar:

Du er vist ikke den eneste, der har oplevet at det kan være svært med overgangen fra barn til teenager - også når det gælder de gode faste ritualer i familien. Jeg har selv tre børn, hvor den yngste nu er 13 år og det har været meget forskelligt, hvordan det skulle tackles. Hovedproblemet er, hvordan man får overdraget ritualet, så det bliver deres eget og giver mening.

Du efterlyser materialer til teenagerens personlige aftenbøn. Jeg kan anbefale "Sporet" fra Bibellæserringen med et kort stykke fra Bibelen og en forklaring til hver dag. En anden mulighed er en lettere andagtsbog som f.eks. "Andagtsbog.dk" fra Lohse og Dansk Luthersk Forlag (2001), "Billet til fremtiden" af Margit Skov Pedersen (Lohse 1995) eller en digtsamling f.eks. "Tusmorgen" af Sprint (Credo Forlag 1989).

Den samme variation gælder også i spørgsmålet om aftenbøn/afslutning sammen med sine halvstore børn. Der findes mange muligheder, men noget af det vigtigste er måske at tage dem med på råd om, hvordan de kunne tænke sig at slutte dagen.

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Hansen.

Første spørgsmål:

Hvilken reel rolle spiller folkekirkens evangelisk-lutherske lære i den dannelse (også etiske dannelse), nutidens samfund professionelt forsøger at praktisere på
uddannelsesinstitutionerne, for at de unge mennesker skal kunne begå sig i fremtidens samfund? Spiller Luthers tanker om det verdslige regimente og lovens 1. brug nogen rolle i dag?

Svar:

Det ligger måske nok inden for mit område, at svare på dette spørgsmål,
men da det er et meget generelt spørgsmål, der kræver længere udredning
af både skolelov, faglige mål for religionsundervisningen m.m. finder
jeg det ikke muligt at give et udtømmende svar her.
Jeg kan henvise til to bøger, som berører dette emne fra to forskellige
vinkler uden at give et meget klart svar på det konkrete spørgsmål. Det
er "Pædagogik i kristent perspektiv" af Carsten Hjort Pedersen (Credo
Forlag 2002), der gennemgår nogle af de tidens pædagogiske strømninger
og bl.a. ud fra en gennemgang af konstruktivismen påpeger, at man langt
på vej er ved at fjerne alt absolut fra den pædagogiske tænkning. Dermed
er også Luthers tanker om et verdsligt regimente og lovens 1. brug på
vej ud af børns bevidsthed, med mindre de selv vælger at det er
vigtigt!! Men hvis der ikke er nogen voksne, der fortæller dem, at det
er vigtigt, hvordan skulle de så kunne vælge at leve efter en absolut
lov og nogle absolutte etiske regler.
Den anden bog er "Kristendomsfaget i folkeskolen" af Birgitte Kjær
(Kroghs Forlag 1999), hvor hun følger samme tråd i et opgør med en
relativistisk religionsundervisning, hvor der undervises ud fra, at alle
religioner er lige gode og lige sande. Med baggrund i folkeskoleloven og
bekendtgørelsen påviser hun, at man faktisk er forpligtet til at
undervise i Kristendom som grundlaget for lovgivning og kultur i
Danmark. Dette synspunkt møder dog megen modstand i dag bl.a. fra
religionslærerforeningen.

Det meget korte svar bliver, at folkekirkens evangelisk-lutherske lære
spiller en meget lille (og stadig mindre) rolle i den dannelse, som
nutidens samfund praktiserer i forhold til børn og unge. Valgets,
relativismens indtog er på vej til at erstatte det absolutte og det får
konsekvenser. Hvis alt absolut afskaffes og erstattes med individets
egne vurderinger og valg, så kan vi ende i anarki og retsløshed. Med
mere optimistiske briller på viser historien dog, at "bølgen" altid
svinger tilbage og der igen kommer fokus på fælles normer og værdier, så
samfundet ikke går totalt i opløsning.

Hans Jørgen Hansen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​