Forældre skal være modige

Sigter mod overflødighed

At opdrage til noget, der er større end én selv, behøver ikke at være en op-dragelse til et religiøst liv, mener Carsten Hjorth Pedersen, selv om det har været omdrejningspunktet for hans egen familie. Det kan også handle om humanistiske værdier eller en politisk ideologi.

- Nogle forældre ønsker måske, at deres børn skal blive gode socialdemokrater, mens andre lægger vægt på et etisk værdigrundlag, der kan være funderet i humanismen. Men det vigtige ved ordet opdragelse er, at der ligger en større dimension i begrebet, der rækker ud over relationen mellem barn og voksen. Vi tror vel alle sammen på et eller andet, hvad enten det er religiøst eller ej, siger han.

Selv om der er lige så mange måder at opdrage på, som der er forældre, så mener Carsten Hjorth Pedersen, at det grundlæggende handler om at gøre sig gradvist overflødig. Børn skal trænes i at blive selvstændige individer, men for at nå derhen må forældrene være forbilleder for deres børn og lære dem, hvordan man skal begå sig. Siden hen må det være børnenes egen opgave at tage stilling til, hvad de kan bruge, og hvad de absolut ikke ønsker at give videre til deres egne børn.

- Børn skal ikke være små kopier af deres forældre, men man kan byde ind med en ideologi, som kan anspore en vej, børnene kan vælge, hvis de synes om den. Men vi skal huske, at børn har ret til at gå en helt anden vej, siger han.

På kristen grund

Ifølge Carsten Hjorth Pedersen kan man ikke tale om en kristen opdragelse, men derimod opdragelse på kristen grund. Det er bundet op på det kristne livs- og menneskesyn. Og deri kan man hente god inspiration til helt konkrete opdragelsessituationer.

Udgangspunktet er, at vi er skabt af Gud, og deri ligger blandt andet, at et hvert barn har et værd.

- Nogle forældre ønsker, at deres børn skal blive gode til noget bestemt. De dyrker fodboldgeniet, kunstneren eller politikeren i deres børn. Men alle børn har et værd, ligegyldigt hvad de ender med at blive til, og det værd ligger i, at vi er Gud skabninger, siger han.

Men faldet fra Gud er også vigtigt i opdragelsen. Der ligger både ondt og godt gemt i alle mennesker, og forældres opgave gennem opdragelsen er at forsøge at sætte grænser for barnets destruktive sider.

- Med det kristne menneskesyn i bagagen, behøver jeg ikke at undskylde, at jeg sætter grænser for mine børn. Grænser er til for at forhindre, at de behandler andre mennesker skidt. Man skal lære sine børn at drage omsorg for dem, der har det svært. Hvis skæve Thorvald holdes uden for legen i børnehaven, må vi opdrage vores børn til også at tage hånd om ham, mener Carsten Hjorth Pedersen, der henter flere af sine opdragelsesprincipper i Bibelen.

Et helt konkret eksempel var en dag, hvor der skulle kommer gæster klokken halv otte om aftenen. Carsten Hjorth Pedersen krævede, at børnene skulle være færdige med at rydde op på deres værelser klokken syv. Børnene vrængede af faderens påbud, men Carsten Hjorth Pedersen insisterede på, at de skulle gøre, som han sagde. Og som sagt, så gjort.

- For mig er lydighed ikke et fy-ord. Det fjerde bud siger, at du skal ære din far og mor, og med det bud i ryggen, så kan jeg fordre lydighed med god samvittighed. Selv om mange ikke-kristne også ville kunne forsvare et krav om oprydning, så var kravet til mine børn i mit eget hoved begrundet med tanke på at opfylde det fjerde bud, siger han.

Vis vejen

Gennem sit arbejde med pædagogik har han fået mange spørgsmål fra forældre, som gerne vil give deres børn en god opdragelse i den kristne tro. Et gennemgående spørgsmål er, hvordan man formidler det kristne budskab, uden at børnene føler sig krænket. Hans budskab til de usikre forældre er, at de skal skrue ned for taleknappen og vise børnene vejen i stedet for.

- Der skal være en sammenhæng mellem ord og det levede liv i hjemmet. Børn lærer meget gennem at se, hvordan andre gør, derfor må forældre tilstræbe at være det gode eksempel og selv gøre, hvad de siger. Derudover er det vigtigt, at den påvirkning, børnene udsættes for, sker i frihed. Vi kan ikke tvinge vores børn til at tro på noget bestemt. Det er ligesom med et solsikkefrø. Vi kan vande og gøde jorden, men det er i sidste ende frøets egen kraft, der afgør, om det vokser op og bliver en smuk blomst, siger han.

For blot 20 år siden var kristen opdragelse præget af et blindt lydighedsbegreb, og børnene havde strengt taget ikke noget som helst at skulle have sagt. Selv om nogle af fordommene stadig hænger ved, så mener Carsten Hjorth Pedersen, at opdragelse på et kristent grundlag har udviklet sig mindst lige så meget som andre opdragelsesretninger.

- Mine teoretiske bidrag til en kristen funderet opdragelse er i høj grad inspireret af blandt andet Jesper Juul (forfatter til den meget omtalte bog "Dit kompetente barn", red.), og meget er også hentet fra den terapeutiske verden. I virkeligheden mener jeg, at kristen opdragelse og ikke-kristen opdragelse nærmer sig hinanden mere og mere i disse år, siger han.

Fælles for alle forældre, hvad enten deres opdragelse bygger på kristne værdier eller ej, er, at man skal vove sit mod. At læse bøger om opdragelse er ikke nok, man er nødt til at kaste sig ud på det dybe vand og vise sine børn, hvem man er.

- Jeg går ikke ind for pædagogiske kogebøger, men jeg vil gerne hjælpe forældre til at stole på deres egen overbevisning og evner som voksne opdragere. Selvfølgelig fejler vi , men så må vi sige undskyld og lære af vores fejl. Opdragelse handler om øvelse, og det er bare med at komme i gang.

duus@kristeligt-dagblad.dk



blå bog

er født i 1955. Han er uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 1980 og blev cand.polit. i pædagogik og kristendom fra Norsk Lærerakademi i 1996. Har han arbejdet som lærer på forskellige kristne friskoler og har været pædagogisk sekretær i Foreningen af Kristne Friskoler.

Siden 1999 har har været konsulent i Kristent Pædagogisk Institut.

Udover bogen "Tid til børn" fra 2004 har han også skrevet "Pædagogik i kristent perspektiv" fra 2002.

Han er gift og har tre børn på 19, 18 og 12 år.