Mangfoldighed er vigtig

Hvad gør I helt konkret for at opdrage børnene i den kristne tro?

- Vi beder bordbøn inden aftensmaden, og det er som regel Henrik, der står for den. Så beder vi fadervor med børnene, inden de skal sove. Vi beder ikke fri bøn, for vi mener, det hele er indeholdt i fadervor. Ida-Maria får også læst højt fra kristen børnelitteratur.

- Vi går også i kirke indimellem, når det passer, og det er for det meste i den kirke, hvor Henriks far er præst.

Er det kristne sprog med i hverdagens opdragelse?

- Vi bruger ikke et kristent sprog over for vores børn. Gud er mest med i opdragelsen i forhold til, hvad det er i os selv. Jeg tror ikke, at børn kan forholde sig til, hvad Gud vil have, de skal gøre, men de kan de sagtens forholde sig til, hvad jeg mener er rigtigt og forkert. Jeg kunne aldrig finde på at sige, at Gud har set, hvad du har gjort. Mine børn skal ikke frygte Gud. Der er så meget andet i verden, de kan frygte. Det støder mig meget, når jeg hører folk sige til deres børn, at Gud har set, når de har gjort noget dumt. Men vi opdrager vores børn til at være søde mod andre mennesker og opføre sig ordentligt. Hvis der skal begynde et nyt barn i Ida-Marias børnehave, så beder jeg hende om at tage godt imod det, og hun bliver opdraget til at have gode manerer, for det gør det lettere at være sammen med andre mennesker.

Er I enige om, hvordan I skal opdrage på et kristent grundlag?

- Ja, grundlæggende er vi enige. Vi har nok ligesom alle andre forskellige måder at gøre tingene på, men vores udgangspunkt er det samme. Vi har fra begyndelsen været enige om, at de ikke skulle i kristne vuggestuer og børnehaver, og Ida-Maria skal heller ikke gå på en kristen friskole, når hun om et års tid skal begynde i skole. De skal opleve samfundets mangfoldighed, for vi er alle forskellige, og det vil jeg gerne have, at mine børn lærer. Derfor har vi valgt en helt almindelig folkeskole i nærheden af, hvor vi bor.

Hvad er målet med at opdrage i den kristne tro?

- Både Henrik og jeg ønsker, at de skal vokse op og blive troende, kristne mennesker, for vi synes, at troen er god at have med sig. Og jeg tror på, at vi mennesker fødes med en trang til at søge efter noget, der er større end os selv. Vi har givet vores børn dåben, men der skal også være rum til at tro på noget andet. Vi vil under ingen omstændigheder tvinge dem til at blive kristne eller for den sags skyld troende.

Gud gør det lettere at opdrage

Henriette Frikke-Schmidt er 27 år og gift med Kristian Frikke-Schmidt på 32. Sammen har de Ulrik på knap fem og Teresa på to. Henriette lægger ikke skjul på sin tro, men hun skilter heller ikke med den. Hun tror ikke på evolutionsteorien, og det forskrækker mange, men hun kan godt lide at provokere folk. Hun står i hvert fald ved, hvad hun mener.

Har du selv en kristen baggrund?

- Ja. Både mine forældre og bedsteforældre er kristne, og for nogle år tilbage drev min mor og far en søndagsskole. Kristians baggrund ligner til forveksling min, bortset fra at han er vokset op på Bornholm og jeg i Nord-sjælland.

Hvordan vil du beskrive dit kirkelige ståsted?

- Vi er medlemmer af Lu-thersk Missionsforening. Det har vores forældre også altid været. Som teenager fandt jeg ud af, at jeg måtte definere, hvad jeg troede på. Det var ikke længere nok at tro på det, mine forældre gjorde. Men jeg befandt mig godt i Luthersk Mission, så der er jeg blevet.

Hvorfor er det vigtigt for dig at opdrage dine børn i den kristne tro?

- Jeg tror på et liv efter døden, og jeg tror på himmel og helvede. Jeg ønsker for mine børn, at de kommer i himlen, og derfor er det vigtigt for mig at give den kristne tro videre til mine børn. Jeg synes også, at et liv med Gud er lettere end et liv uden. Jeg kan få vejledning, hvis jeg er i tvivl om, hvilken vej jeg skal gå, og det er rart at vide, at Gud passer på os.

Hvad gør I helt konkret for at opdrage børnene i den kristne tro?

- Hver dag inden aftensmaden synger vi et bordvers. Børnene får lov til at vælge på skift. Så beder vi fri bøn med Ulrik, inden han skal sove. Vi fortæller Jesus, hvad Ulrik har oplevet i løbet af dagen. Det kan være, at han har fået en ny ven i børnehaven. Ulrik ved, at man kan sige alt til Jesus, og at han passer på os. Både Ulrik og Teresa får også læst højt af forskellig kristen børnelitteratur. Så vidt muligt går vi i kirke hver søndag, og børnene går i søndagsskole.

Er det kristne sprog med i hverdagens opdragelse?

- Vi bruger det ikke som en afstraffelse, men forleden kom Ulrik hjem fra børnehaven og sagde, at brune mennesker med sort hår ikke var rigtige mennesker. Jeg ved ikke, hvor han havde fået det fra, men jeg måtte fortælle ham, at Gud elsker farver, og derfor har han skabt mennesker i alle farver, som alle er lige rigtige. På den måde bruger vi et kristent sprog til at forklare vores børn om, hvordan verden hænger sammen og er skabt. Desuden vil vi under ingen omstændigheder have, at børnene bander.

Er I enige i, hvordan I skal opdrage på et kristent grundlag?

- Ja, det er vi. Jeg skal ikke afvise, at der kan opstå uenighed, men jeg kan ikke pege på, hvad det skulle være. For eksempel har vi været helt enige om, at Ulrik skal gå i en kristen friskole i stedet for folkeskolen. Vi har valgt Filipskolen på Amager, fordi den arbejder ud fra et kristent livssyn. Vi er glade for, at skolen ikke bakker op omkring alkohol til fester og for, at deres seksualundervisning ikke lægger op til, at man skal gå i seng med hinanden, når man er 14 år. Hverken Kristian eller jeg ønsker, at homoseksualitet er noget, der skal sidestilles med heteroseksualitet. Ulrik skal ikke vokse op og tro, at homoseksualitet er normalt.

Hvad er målet med at opdrage i den kristne tro?

- Det er, at begge børn vokser op og bliver kristne mennesker. Det vil være meget svært for mig, hvis de enten bekender sig til en anden religion eller slet ikke ønsker et religiøst liv. Jeg beder for, at de bliver kristne, for i Bibelen står der, at Jesus er vejen, livet og sandheden, og Jesus er den eneste vej til himlen. Og jeg ønsker, at mine børn kommer i himlen.

duus@kristeligt-dagblad.dk