Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Barndom på businessclass til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barndom på businessclass

Tegning til Barndom på businessclass af Peter M. Jensen.

Kommenter Hold mig opdateret

VÆRDIER I OPDRAGELSEN: Gennem tiden har mennesker altid forsøgt at opdrage deres børn med kærlighed og opdrage dem til overlevelse. Men vore dages overflod af penge, tid og forskellige voksne i barnets liv har fundamentalt ændret måden, vi opdrager på, siger historikeren Ning de Coninck-Smith

"Jo oftere deres Ønsker tilfredsstilles, og jo lettere disse Ønsker stedse giøres dem, jo heftigere bliver deres Begierligheder og Egensindighed, de begynde endelig at kræve umuelige Ting, man skal hente dem Maanen ned fra Himmelen. Jo mere vi nægter dem deres Ønskers Opfyldelse, jo mere alvorlige og paa-staaelige vi ere i vor Nægtelse, jo mere formindskes deres Egensindighed, og deres Begierligheder selv blive svagere".

Dette kontante råd til forældre om at nægte at efterkomme børnenes ønsker stammer fra en dansk forældrevejledning fra 1700-tallet, som gengives i Ole Varmings bog "Børneopdragelse i Danmark". Det afspejler en tid, hvor synet på børneopdragelse var, at barnets trods og selvstændige vilje skulle knækkes ved hjælp af strenghed og om nødvendigt korporlig afstraffelse.

I dag er forholdet mellem voksne og børn totalt forandret. Slagord som "det kompetente barn", "selvforvaltning" og "inddragelse i stedet for opdragelse" har vundet indpas hos både pædagoger og forældre, og siden 1997 har det været forbudt for danske forældre at slå deres børn.

Opdragelsen af de kommende generationer synes i løbet af et par århundreder at have forandret sig fra barnets tornebestrøede spidsrodsløb mellem forældres, læreres og præsters stokkeslag til en komfortabel flyrejse på businessclass, hvor servicen er i top og det eneste problem er, hvilke af herlighederne fra den fri minibar man skal vælge.

Annonce
- Tidligere var børn for overlevelsens skyld tvunget til at blive voksne langt tidligere end i dag. Engang var opfattelsen, at barndommen og dermed også opdragelsen sluttede ved konfirmationen, hvor børnene blev voksne. I dag bor børnene hjemme i mange flere år, og ungdommen har bredt sig ud over både barndommen og voksendommen, så generationskløften er blevet mindre markant, konstaterer historikeren Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der er ekspert i barndommens historie.

Men hun opponerer alligevel imod alt for firkantede forestillinger om, at gamle dages opdragere var onde og gjorde alt det forkerte. Tiden, overskuddet og mulighederne var blot helt anderledes.

- Intet tyder på, at fortidens forældre ikke også elskede deres børn og fik børn, fordi de ønskede det. Men den velfærdsstat, vi lever i i dag, er præget af så stort et overskud, at vi har svært ved at sætte os ind i de vilkår, som mennesker levede under dengang.

For eksempel var det tidligere meget almindeligt, at forældre mistede deres børn, mens de var små, eller at børnene tidligt blev forældreløse. For eksempel fik kong Frederik den Fjerde seks børn, som alle døde fra ham. Disse vilkår er svære at forstå i dag, hvor sådanne dødsfald er langt sjældnere, forklarer hun.

Til alle tider har mennesker forsøgt at påvirke og oplære deres børn ud fra et ønske om, at de skal overleve og klare sig så godt som muligt i livet. Helt tilbage fra det antikke Grækenlands filosoffer som Platon og Aristoteles kendes skrifter om, hvordan børn og unge skal skoles til at tænke fornuftigt og begå sig i verden. Dog mest overklassens unge drenge.

Da kristendommen i middelalderen blev dominerende i den europæiske kultur, blev opdragelse i høj grad et anliggende for præster, og moral og religiøsitet blev opdragelsens omdrejningspunkt.

Opdragelsens ensidige fokus på barnets lydighed over for den voksne blev for første gang draget i tvivl omkring det tidspunkt, da opdragelsesvejledningen, som er nævnt i denne artikels indledning, udkom. I bogen "Émile" fra 1762 fremførte den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseau det synspunkt, at barndommen er noget særligt, og at man i opdragelsen skal værne om det naturlige i det enkelte barn.

Dette ændrede i løbet af de næste par hundrede år synet på barnet fra en forestilling om en ufærdig voksen til at være et individ med egen værdi.

- Men igen var det først og fremmest overklassens drengebørn, der skete forandringer for. Drengene fik lov til at være børn først, fordi pigerne fortsat skulle hjælpe med at passe deres små søskende. Og på landet blev børn helt op i 1930'erne og 1940'erne sendt ud at tjene på gårde allerede som 13-14-årige, påpeger Ning de Coninck-Smith.

Hun pointerer, at idealet om den eneforsørgede familie, hvor børnene kunne koncentrere sig om at være børn og tilmed havde en hjemmegående mor, bygger på

1950'ernes og 1960'ernes familieliv. Indtil da var faderen måske den eneste, der arbejdede uden for hjemmet, men hverdagen på hjemmefronten var så krævende for både moderen og børnene, at de også må betragtes som arbejdende. Det nye i vor tid er, at faderen og moderen er blevet mere ligeværdige, og at selve synet på barnet er markant forandret.

- Tidligere var forholdet til barnet primært et moderskab, men i dag er fædrene blevet så aktive i forhold til barnet, at der i langt højere grad er tale om et forældreskab. Og i tiden før p-pillen blev moderskabet betragtet som skæbnebestemt, mens det at få børn i dag ses som et livsprojekt, der er med til at give forældrene en identitet. Dette understreges af, at hvis barnet ikke kommer med storken, kan man få hjælp med støtte fra den danske stat. Hvis man ikke kan få børn, når man har lyst, betragtes det i dag som en sygdom, konstaterer historikeren.

Resultatet af denne udvikling er, at langt de fleste børn er ønskebørn, og at barndommen er blevet et investeringsobjekt og et professionelt gebet. Et stort antal voksne mennesker lever for eksempel af at rådgive og formidle viden om børn til andre voksne, påpeger Ning de Coninck-Smith, som regner sig selv til denne gruppe.

- I forhold til tidligere har mennesker i dag tid, penge og overskud til at gå op i deres børn i en hidtil uhørt grad. Se bare alle de muligheder, der er for at gå til babysvømning og babyfilosofi. Det er da også tankevækkende, at der findes masser af butikker, som udelukkende sælger ting til babyer, erklærer hun.

Historikeren opponerer således kraftigt imod den ofte gentagede påstand, at moderne børnefamilier ikke har så meget tid til at være sammen, som man havde i de gode gamle dage. Hvis forældrene føler, de har mindre tid, end man havde i vor arbejdsomme fortid, skyldes det alene, at vi render til en masse aktiviteter i fritiden eller sidder og ser tv i de timer, vi kunne være sammen med børnene.

En anden påstand, som Ning de Coninck-Smith gerne vil aflive som myte, er, at børn er blevet meget mere støjende og vanskelige at have med at gøre. Hvis børn opleves på den måde, skyldes det, at de i dag er gemt så meget af vejen i institutioner og biler, at vi ikke længere er vant til at se dem på gaden.

- Tidligere boede folk på landet, hvor børnene kunne rende rundt på marken og råbe, eller de boede i små lejligheder, som børnene så blev kostet ud af for at strejfe om på gader og stræder. I dag får voksne et overraskende støjende indtryk af børn, men det skyldes måske, at forældre vælger at hente deres børn i institutionen på et aldeles umuligt tidspunkt, og at et barns råb runger mere i en terrazzo-opgang end ude på marken, siger hun.

De voldsomme forandringer i børns og forældres liv har naturligvis også ført til markante forandringer i synet på opdragelse. Ning de Coninck-Smith fremhæver, at engang blev opdragelse primært betragtet som et moralsk-religiøst anliggende, som præsterne forestod med Luthers katekismus i hånden. Men fra 1850'erne skiftede fokus, så det ikke længere var præsterne, men lægerne, der blev toneangivende, og barnets sundheds, der var i centrum i opdragelsen.

Men i det 20. århundrede måtte også lægernes status som orakler vige til fordel for psykologerne. De satte børnenes indre liv i centrum og fremhævede værdien af at lytte til barnet. Nogle nutidige eksperter på området mener af samme grund ikke, det længere er relevant at tale om forældres opdragelse af barnet, kun om barnets selvstændige dannelse. I ekstreme tilfælde har det ændrede børnesyn ført til, at voksne i frihedens og medbestemmelsens hellige navn forsøgte helt at afstå fra at opdrage. I dag mødes den rene laden-stå-til dog af lige så stor kritik som fortidens strengt autoritære opdragelse.

- Opdragelsen har bestemt ændret sig i retning af, at forældre er mindre strikse, og at flere spørgsmål afgøres i en forhandling mellem børn og voksne. Men man skal ikke tro, at det betyder, at børnene har fået magten. Moderne voksne styrer som regel blot med mere indirekte magtmidler end tidligere, vurderer historikeren.

Hun påpeger, at hver generation altid har kritiseret den foregående for at have været for slap eller på anden måde grebet børnene forkert an. Uanset kritikken af den mere bløde, moderne pædagogik er kendsgerningen, at bløde værdier som tolerance og kreativitet sættes meget højt af vor tids forældre i modsætning til et begreb som lydighed.

- Flere undersøgelser viser, at disse værdier er trængt igennem fra daginstitutionskulturen til forældrene, også i de lavere sociale lag, konstaterer Ning de Coninck-Smith, som påpeger, at vi på den ene side ikke længere har et fælles religiøst værdigrundlag for opdragelsen, som vi havde engang. Men vi har alligevel et standardiseret syn på barndommen, som bunder i, at stort set alle børn passes i børnehave, inden de kommer i skole:

- Der findes givetvis lige så mange opdragelsesmetoder, som der findes forældre. Men en af de helt store forskelle i forhold til tidligere er, at vi har større overskud end nogensinde, og at opdragelse er blevet et mere fælles anliggende. Børn har aldrig haft så mange forskellige omsorgspersoner i deres liv, som de har i dag.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk



$SUBT_ON$Serie: Værdier i opdragelsen

Alle børn bliver opdraget, men ikke til det samme. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad der betyder mest for forældre og andre voksne i opdragelsen af den kommende generation. Med et netabonnement kan alle artikler i serien læses på www.kristeligt-dagblad.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​