Opdragelse og tøj

Niels Egelund beder i kronikken den 20. juli om mere opdragelse. Han kalder det for lalle-tolerance, at elever sidder inden for med overtøj og hue på.

På mig virker Egelunds pointe temmelig intetsigende, for jeg synes bare han skriver, at vi skal opføre os ordentligt. Det, jeg savner i kronikken, er en begrundelse af, hvorfor det at sidde med overtøj og hue på indendørs er ringeagtende over for omgivelserne. En nedladende sprogbrug er selvsagt ringeagtende, og bør derfor ikke tolereres, men hvorfor må man ikke have det tøj på, man har lyst til, og som måske endda har en symbolsk værdi for en?

Jeg mener ikke, man bare kan sige, at børn ikke må have hue på i klassen, fordi den slags opførsel ikke bliver tolereret, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Der synes nemlig for mig at se at være den fundamentale forskel på skole og arbejdsplads, at en virksomhed kan afvise en ansøger pg.a. tøjstil, hvis tøjstilen er uforenelig med virksomhedens image. Virksomhedens image er dens eksistensgrundlag, mens skolen ikke på samme måde synes at have et image.

Det kan godt være, at tonen og omgangsformen er afvigende i forhold til, hvad vi kalder normalt - men hvis man skal gå ind og forbyde noget, eller vi skal aftale, hvornår en lærer eller pædagog skal straffe en elev, så synes jeg, man skal sørge for at have begrundelsen i orden. Verden forandrer sig, og det må vi tage stilling til.

Andreas Johnsen,

stud.mag.,

Branddamsvej 185, 1. th.,

Søborg