Børn, løgn og dannelse

Ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Kristeligt Dagblad, er børns frie udfoldelse ikke så populær mere. Tre ud af fire voksne synes, at danske børn er for dårligt opdraget.

Diverse eksperter er blevet bragt på bane for at kommentere det epokegørende resultat. Blandt andet nævnes den grove sprogbrug

fra amerikansk musik og musikvideoer som eksempel på en adfærd, danske børn har overtaget, men som voksne finder uacceptabel.

Margrethe Brun Hansen, psykolog og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, siger, at det ikke er børnenes skyld, at de opfattes om uopdragne.

Det vil jeg give hende aldeles ret i, men når hun fortsætter (klip fra DR Nyheder Online den 20. juli), at forældre forsømmer eller ikke har lyst til at tage konflikter med deres børn, så er det helt nødvendigt at få tilføjet en helt afgørende krølle på historien om den mangelfulde børneopdragelse.

En krølle, der altid bliver glemt i kampens og diskussionens hede: Børneopdragelse er først og fremmest hårdt arbejde, og mor og/eller far (mest far) orker ikke de ulystfyldte, anstrengende sammenstød efter en lang arbejdsdag, hverken i børnehaven, supermarkedet eller i hjemmet. De vil have fred, for det er det nemmeste.

Med fare for at lyde kvalmende hellig, så maste jeg i årevis på for at lære mine børn at rede seng, rydde op, gøre rent, spise pænt med kniv og gaffel, lægge rent tøj på plads, købe ind, lave mad, vaske op, dække bord, tage af bordet, tage hjemmesko på, huske at ringe tak for gaven fra farmor, sige tak for mad, ikke tale med mad i munden, sætte stolen ind under bordet, spise sundt, spise regelmæssigt, lære klokken og passe tiden, sortere vasketøj, at begå sig i trafikken, hvad enten det er på gåben, cykel, bus eller tog, binde skolebøger ind, smøre madpakke, skrive pæne to-taller som forberedelse til syvende klasses blækregning, børste tænder efter tandlægens forskrifter, slukke lyset, når man forlader rummet osv., osv., osv.