Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Børnenes travle arbejdsplads til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnenes travle arbejdsplads

Det sværeste at lære for treårige, der begynder i børnehaven, er, at de ikke kan være på hele tiden, men nogle gange må vente og lade andre komme til, fortæller Helga Wøldike. I baggrunden løber børnene Cayanne, Marcus og Peter i Børnehaven Lillebo.

Kommenter Hold mig opdateret

VÆRDIER I OPDRAGELSEN: Nogle forældre ser deres børn som enere og glemmer at se dem i sammenhæng med dem, de tilbringer dagen sammen med i institutionen. Pædagoger må have som mål også at gøre børnene til små sociale individer, siger Helga Wøldike, leder af Børnehaven Lillebo i Karlslunde

Der hænger en liflig duft af saftevand og leverpostejmadder i de lyse lokaler, hvor gummistøvler i alle farver hænger på sirlige rækker, og en lille håndfuld børn spæner glade rundt. Normalt er her 80 børn samlet på ét sted, men her midt i sommerferietiden er langt under halvdelen til stede.

Vi er i Børnehaven Lillebo i Karlslunde syd for København. Her tilbringer sønner og døtre af travle, fuldtidsarbejdende forstadsforældre, som hver dag pendler ind til hovedstaden, langt hovedparten af hverdagenes vågne timer. Derfor har pædagogerne - ligesom deres kolleger overalt i landet - overtaget en væsentlig del af ansvaret for børnenes opdragelse.

- De fleste forældre er usikre i begyndelsen. Der er indbyggede modsætninger i, at de skal aflevere deres barn, det kæreste de ejer, til fremmede mennesker. Derfor skal forældrene være skeptiske over for os, konstaterer børnehavens leder gennem 11 år, Helga Wøldike.

Både forældre og pædagoger er enige om, at opdragelsen nødvendigvis må være en delt opgave. Det viser en rapport, som psykologen John Andersen har udarbejdet efter samtaler med Lillebos forældre og pædagoger. Men rapporten viser også, at såvel forældre og pædagoger som forældre indbyrdes kan have forskellige værdier. Derfor er det vigtigt, at parterne kommunikerer, lyder konklusionen.

Annonce
- Undersøgelsen viser tydeligt, at forældrene ikke vil ses som én samlet gruppe, men som individer. Det betyder, at pædagogerne på hver af vores fire stuer har 40 forskellige voksne individer plus 20 børn, de skal forholde sig til. Vi må også se i øjnene, at det enkelte barns to forældre ikke nødvendigvis får givet beskeder videre til hinanden, fortæller Helga Wøldike.

Når forældresamarbejdet på Lillebo er blevet undersøgt, skyldes det ikke, at der er flere konflikter end andre steder. Men for to år siden besluttede Greve Kommune at afsætte ekstra penge til kommunens institutioner, blandt andet til at forebygge de konflikter mellem forældre og pædagoger, som skyldes forskelligt syn på, hvad hinandens opgave er.

Et eksempel på modsætningen er en episode, hvor en fortravlet forælder ankommer til børnehaven med lillebror på armen for at hente sit barn. Men barnets støvler er væk, hvorfor forælderen beder enpædagog om at finde dem. Eller dengang en mor blev vred og skældte ud, fordi hendes barn ville have skiftet ble, netop som de kom til børnehaven, og moderen var nødt til at gøre det på gulvet. Lillebo stammer nemlig fra en tid, hvor børn var holdt op med at gå med ble, når de kom i børnehave.

- Det er kommet bag på mig, hvor kejtet nogle forældre opfører sig i dette miljø i forhold til deres egen arbejdsplads, hvor de kender arbejdsgangen, fortæller lederen.

Hendes pointe er, at børnehaven også bør betragtes som en arbejdsplads. Ikke kun for pædagogerne, men også for børnene. Her er de mennesker, de omgås til hverdag, og som er med til at forme dem.

- Når vi tager på udflugt, tager vi af sted i små grupper. Så oplever vi nogle gange, at forældrene meddeler os, at deres barn ikke kan komme med, fordi de selv har andre planer. Barnet må så komme i Zoologisk Have en anden gang, siger forældrene uden at forstå, at det så bliver uden barnets venner, siger Helga Wøldike, der dog betoner, at ikke alle er sådan.

- Men mange moderne forældre har en tendens til at se deres eget barn som eneren. Vi andre forsøger selvfølgelig også at respektere det enkelte barn som den, det er. Men vores mål må også være at gøre børnene til små sociale individer. Noget af det sværeste at lære for en treårig, der kommer i børnehave, er at forholde sig til de andre. De skal lære, at de ikke kan være på hele tiden, men nogle gange må vente og lade andre komme til.

På baggrund af sine 30 års erfaring i branchen vurderer Helga Wøldike, at problemet med at få børn til at tie stille og lade andre komme til orde, er massivt og stigende. Til gengæld ser hun også styrker, for eksempel højere selvværd og gode evner til at diskutere. Moderne børn nøjes ikke med et svar, de vil have en forklaring.

- Det er bestemt ikke blevet kedeligere at have med børn at gøre, og de er ikke blevet mindre skabende og nysgerrige, konstaterer børnehavelederen, som vurderer, at moderne institutionsbørn på nogle punkter adskiller sig fra fortidens hjemmepassede børn.

- Børn har travlt. Mange skal videre herfra til gymnastik eller svømning. Vi skaber nogle mennesker, som er mere udfarende og vant til, at der skal ske noget underholdende hele tiden. Det er på mange måder spændende, men det bliver måske også sværere at hvile i sig selv. De stille typer bliver nemt klemt, forklarer Helga Wøldike.

Det er hendes erfaring, at det trods travlhed er muligt at dreje et barns udvikling. For eksempel ved at hjælpe barnet til at blive venner med én fra en anden stue, eller ved at give de stille piger mere plads, end de selv kan tilkæmpe sig. Nogle bestræbelser oplever forældre dog som "lige lovlig pædagogiske".

- De fleste drenge er vilde med at spille fodbold, og de er allerede som fireårige i en konkurrenceverden, hvor man råber op om, at de andre skal have tæv. Vi synes, det er tidligt at skulle tackle nederlag, så vi vil hellere lave aktiviteter, der samler. Det er fædrene tit uforstående overfor, fortæller Helga Wøldike, som dog glæder sig over, at moderne fædre er langt mere involverede i deres børns verden, end fædre var før. Og hun tilføjer, at hvis Lillebo havde mandlige pædagoger, ville de muligvis også se anderledes på dette.

Lillebos ansatte har arbejdet med at fremstå enige og håndhæve nogle grundlæggende regler. For eksempel tolereres mobning ikke. Når børnene er på udflugt med toget, skal de være stille. Og børnene skal lære respekt for "de fælles skabte værdier".

- Vi ser stadig mere hærværk i lokalområdet. Det prøver vi at lære børnene at tage stilling til. Desværre virker det, som om nogle forældre hellere vender ryggen til, siger Helga Wøldike, som især på ét punkt mener, at moderne forældre er blevet lettere at samarbejde med:

- Tidligere var der meget, forældrene var utilfredse med, som de holdt for sig selv. I dag er holdningen, at der skal være ren besked begge veje. Forældrene lægger ikke fingrene imellem, hvis de er utilfredse. Samtidig ønsker de også, at vi skal være tydelige om alting. Også det ubehagelige.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk



serie

Værdier i opdragelsen

Alle børn bliver opdraget, men ikke til det samme. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad der betyder mest for forældre og andre voksne i opdragelsen af den kommende generation. Med et internet-abonnement kan alle artikler i serien læses på: www.kristeligt-dagblad.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​