Børnenes travle arbejdsplads

Der hænger en liflig duft af saftevand og leverpostejmadder i de lyse lokaler, hvor gummistøvler i alle farver hænger på sirlige rækker, og en lille håndfuld børn spæner glade rundt. Normalt er her 80 børn samlet på ét sted, men her midt i sommerferietiden er langt under halvdelen til stede.

Vi er i Børnehaven Lillebo i Karlslunde syd for København. Her tilbringer sønner og døtre af travle, fuldtidsarbejdende forstadsforældre, som hver dag pendler ind til hovedstaden, langt hovedparten af hverdagenes vågne timer. Derfor har pædagogerne - ligesom deres kolleger overalt i landet - overtaget en væsentlig del af ansvaret for børnenes opdragelse.

- De fleste forældre er usikre i begyndelsen. Der er indbyggede modsætninger i, at de skal aflevere deres barn, det kæreste de ejer, til fremmede mennesker. Derfor skal forældrene være skeptiske over for os, konstaterer børnehavens leder gennem 11 år, Helga Wøldike.

Både forældre og pædagoger er enige om, at opdragelsen nødvendigvis må være en delt opgave. Det viser en rapport, som psykologen John Andersen har udarbejdet efter samtaler med Lillebos forældre og pædagoger. Men rapporten viser også, at såvel forældre og pædagoger som forældre indbyrdes kan have forskellige værdier. Derfor er det vigtigt, at parterne kommunikerer, lyder konklusionen.

- Undersøgelsen viser tydeligt, at forældrene ikke vil ses som én samlet gruppe, men som individer. Det betyder, at pædagogerne på hver af vores fire stuer har 40 forskellige voksne individer plus 20 børn, de skal forholde sig til. Vi må også se i øjnene, at det enkelte barns to forældre ikke nødvendigvis får givet beskeder videre til hinanden, fortæller Helga Wøldike.