Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Børnehaver står for den sociale opdragelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehaver står for den sociale opdragelse

Kommenter Hold mig opdateret

I vore dage er det nødvendigt at sende børn i institution, hvis de skal lære at begå sig i fællesskaber, siger eksperter

Moderne forældre opgiver langt hen ad vejen at lære deres børn sociale færdigheder og overlader i stedet denne del af opdragelsen til børnehaven. I stedet koncentrerer forældrene sig om at få børnene til at føle sig som elskede og enestående individer. Derfor spiller børnehaver i dag en afgørende rolle for, at den kommende generation kan fungere i fællesskaber.

Det siger en række eksperter til Kristeligt Dagblad. En af dem er børnepsykologen Dorrit Yde, der ofte kontaktes af pædagoger, der står med det problem, at børn kun ser sig selv, fordi forældrene ikke har gjort noget for at lære dem om fællesskabets regler.

- Vi glemmer ofte, at sociale færdigheder ikke er noget, der kommer af sig selv. Hverken forældre eller pædagoger må tage for givet, at børn ved, hvordan man skal begå sig. Og vi kan ikke nøjes med at fortælle, hvordan man skal behandle andre, vi må vise det, siger hun.

For nogle måneder siden blev Dorrit Yde tilkaldt til en børnehave i Gentofte Kommune, fordi børnene på en stue havde svært ved at fungere i fællesskab. Dorrit Ydes opgave var at hjælpe pædagogerne med at opbygge en vi-følelse. Den frie leg blev afskaffet for en tid, og pædagogerne tog styringen med alt. De inddelte børnene i mindre grupper og talte hver dag med dem om, hvordan man kan vise omsorg for andre, så de efterhånden lærte det.

Annonce
- Pædagogerne måtte heller ikke skælde ud, når børnene brød reglerne. I stedet talte de med børnene om, hvad de skulle gøre næste gang, for det er meget vigtigt at vise vejen og ikke kun tale om den, siger Dorrit Yde.

Børneforskeren Carsten Ringsmose har i mange år undersøgt udviklingen af børns sociale færdigheder og er forfatter til bogen "Det naive barnesyns fallit". Han ser en klar tendens til, at forældre i dag gør alt for at tilfredsstille børns behov for opmærksomhed.

- Før i tiden var en børneflok på fem-seks børn ikke unormalt, og her lærte børnene helt ubevidst at være en del af en flok med et sæt fælles spilleregler. I dag vokser langt flere op som enebørn eller med en enkelt bror eller søster, siger Carsten Ringsmose, som anser det for vigtigt, at forældre erkender behovet for, at deres børn lærer om betydningen af fællesskaber.

- Erkendelsen i sig selv er et godt skridt på vejen. Men det er også vigtigt at dyrke fælles aktiviteter som rundbold. Det er et fantastisk spil, hvor alle gør det samme på skift, og hvor alle har en betydning for hinanden, siger han.

Lotte Hansen er sekretariatsleder i FOLA, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner. Hun erkender, at mange forældre i dag har så travlt, at de overlader centrale dele af opdragelsen til børnehaven.

- Mange forældre undgår opdragelseskonflikter. Det er ikke nemt at tage konfrontationen, når man henter dem i helvedestimen, så mange tænker nok, at opdragelsen må børnehaven klare i morgen, siger Lotte Hansen.

- Institutionen er vor tids svar på barndommens gade. Her lærer børnene at være sammen med andre børn. De lærer også, hvilke reaktioner de får fra andre voksne end de forældre og bedsteforældre, der ser dem som enere. Men mange børn har brug for mere voksenkontakt, end pædagogerne har tid til, og derfor er forældre og bedsteforældre også vigtige, tilføjer hun.

duus@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Side 3 og bagsiden
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​