Af Birgitte Larsen |
6. juli 2004
Er det farligt at læse? Bliver man nazist, hvis man læser Adolf Hitlers ungdomsskrift "Mein Kampf"? Falder gode katolikker fra troen, hvis de læser Luthers skrifter, og bliver ens børn troldmænd og magikere, hvis de tilbringer sommerferien dybt opslugte af "Harry Potter"?
De fleste ville vel svare benægtende på disse spørgsmål, men ikke desto mindre har det været - og er nogle steder - forbudt at læse Hitler, Luther og Potter. Hitlers værk er stadig forbudt i Tyskland, Martin Luthers skrifter stod på den liste over forbudte bøger, som den katolske kirke udgav fra 1559 og først afskaffede formelt i 1966. Og Harry Potter er blevet forbudt i flere skoledistrikter i USA.
Men også amerikanske bøger er ramt af censur i deres hjemland. Mark Twains Huckleberry Finn skabte stort røre, da den udkom i januar 1885, fordi negeren Jim blev fremstillet som værende for intelligent.
Noget så uskyldigt som en tegneserie om Anders And af den måske mest berømte Disney-tegner, Carl Barks, er også blevet censureret. Da "A Christmas For Shacktown" udkom i januar 1952, fik Carl Barks af Disney besked på, at han godt kunne glemme den åbningsside, han oprindeligt havde lavet. Snavsede børn med lapper på tøjet ved faldefærdige huse var mere elendighed, end det brede USA på det tidspunkt kunne tåle at se.
Set på verdensplan og i det store historiske perspektiv er listen over forbudte bøger næsten uendelig.
Årsagerne til forbudene er traditionelt, at værkerne skader den gode moral, den sande religion eller den rette politik, og det gælder, hvad enten forbudsgiveren er en stat, en kirke eller en skare bekymrede forældre.
Kristeligt Dagblad indleder i dag en serie om "forbudte bøger", hvor vi vil kaste et aktuelt og historisk perspektiv på temaet og give eksempler på forbudte bøger gennem tiderne.
Vi lægger ud med J.W. Goethes "Den unge Werthers lidelser", der i første omgang ikke kom i en dansk oversættelse, fordi de teologiske professorer ved Københavns Universitet, der administrerede 1700-tallets danske censur, bedømte den ulykkelige kærlighedshistorie som et skrift, der "bespotter religionen, besmykker lasterne og kan fordærve gode sæder".
Læs mere under Kultur