Han går bag om troen

I 1950'erne og 1960'erne blev der i USA lavet religionssociologiske undersøgelser, som konkluderede, at mennesker med en religiøs adfærd var autoritære, fordomsfulde og egoistiske. Religionspsykologer gik på den baggrund i gang med at se nærmere på, hvilken rolle religionen spillede i menneskers liv. Gennem deres forskning blev det muligt at fremstille religionen som et højst komplekst system. David Wulff har selv bidraget med en anerkendt og udbredt model til at skildre et menneskes forhold til det religiøse.

Han opstiller to akser: På den ene akse stilles graden af religiøsitetens accept af noget transcendent. I hvor høj grad tror man på spørgsmålet om en Gud? På den anden akse stilles graden af konkret eller abstrakt opfattelse af det religiøse: en fundamentalistisk kontra en symbolistisk religionsopfattelse. Og i dette krydsfelt kan man opstille et religionspsykologisk landkort.

Men hvad er værdien af at kunne opstille disse landkort? David Wullf mener, at der i dagens samfund er brug for mere indsigt i, hvordan mennesker placerer sig på det religionspsykologiske landkort.

– Der er en voksende bekymring over sammenhængen mellem en religiøs overbevisning og vold. Det synspunkt er særlig blevet fremført i forbindelse med islam. Men hvad er relationen mellem religion og vold? For ikke at dømme alle troende over en kam er det vigtigt at kunne se bag om religionen og forstå, hvordan den virker.

I dag er der meget fokus på sammenhængen mellem religion og helbred, både fysisk og mentalt. I såvel Danmark som USA har forskere fundet ud af, at mennesker, som går i kirke, lever nogle år længere end gennemsnittet af befolkningen. Men særlig når det gælder menneskers evne til at håndtere kriser, er religionspsykologerne på banen.

– Når man går bag om de studier, finder man frem til, at det ikke kun er antallet af besøg i kirken, som påvirker menneskets levealder. Det er ikke kirkegangen i sig selv, som er livsforlængende, men det liv, som følger med at være kirkegænger: Man indgår i et fællesskab, siger han.

I Danmark forskes der ikke meget i religionspsykologi. Det beklager Wulff. Han mener, at den viden faget repræsenterer, er nyttig for enhver præst og sjælesørger.

– Religiøse professionelle skal forstå, hvordan religionen virker. Religion er en vital ressource i menneskers liv, men får man religionen galt i halsen, kan troen blive katalysator for noget destruktivt. For at varetage formidling af troen på en forsvarlig måde, er det vigtigt med en viden om, hvad religionen gør for mennesket og hvorfor, siger han.

Undersøgelser viser, at en tredjedel af amerikanerne og englænderne har haft mystiske oplevelser. David Wulff fremhæver tallet, fordi han mener, det siger noget om religiøsitetens plads i samtiden. David Wulff mener, at mennesker op gennem historien altid har søgt efter mysteriet og det uforklarlige. I menneskets natur er der indfældet en længsel efter noget større.

– Vi lever med et håb om, at der er noget, som er større end os selv. Etableret religion bliver forbundet med institutioner og moraliserende systemer. Alle de skandaler, kirker har været involveret i, skaber en generel afstandtagen til den etablerede kirke for mange. Men man føler stadig et behov for at kunne fordybe sig i noget større og åndeligt. Jeg tror, det er forklaringen på den fremvækst i privat religiøsitet, som man ser i mange vestlige lande, siger han og uddyber:

– Den private religiøsitet er en del af en større sociologiske trend, hvor mennesker vælger en mere individuel tilgang til livet. Tænd for tv, køb et magasin eller gå i boghandlen. Tilgangen til religionen som noget, man privat sammensætter, på samme måde som man vælger menuen i et cafeteria, præger den religiøse markedsplads.

Men David Wulff mener, at man gennem religionspsykologien kan pege på en vej til, hvordan det moderne menneske kan relatere til den religiøse arv.

– Meget af det, religionen kan tilbyde, er ekstraordinært. Når jeg lytter til Bach eller står i en katedral, føler jeg mig opløftet. At fratage sig selv muligheden for at trække på den arv vil være katastrofalt. En udfordring for religionspsykologien i fremtiden er at forsøge at definere en måde, hvorpå moderne mennesker kan relatere til det religiøse og trække på de vitale ressourcer, som religionen indeholder, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Forskning i religionspsykologi

Religionspsykologien ser på, hvad religionen gør for mennesket og hvorfor. Den amerikanske psykolog og filosof William James (1842-1910) anses for religionspsykologiens grundlægger. I religionspsykologiens barndom tog forskerne ofte udgangspunkt i teorier om personlighed og religionens natur. Både Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Jung (1875-1961) er repræsentanter for denne skole. I moderne religionspsykologi ser man snarere religionens rolle i et moderne og pluralistisk samfund. Megen forskning i religionspsykolog viser, at religion kan spille en ganske betydelig rolle for det mentale helbred, særligt når mennesker er i krise. I Danmark er der ikke særlig megen forskning i feltet, mens der i USA er tradition for at inddrage forståelsen af religiøsitetens rolle og funktion for den enkelte i forhold til både psykoterapi og sjælesorg.