Af Helene Moe Foto: Hans Christian Jacobsen |
16. juni 2004
DAGBOG: Komponisten Frederik Magle, der har skrevet et orkesterværk til prins Henriks 70-års fødselsdag, er en flittig mand med mange jern i ilden og med en utæmmelig drøm om at skabe et orgel for hele verden. Her er hans dagbog fra i mandags
KLOKKEN OTTE
De seneste måneder har jeg arbejdet i døgndrift - i hvert fald mentalt - med orkesterværket (»Cantabile« skrevet over prins Henriks digt »Suffle les Vents«, oversat af Per Aage Brandt og med førstesatsen uropført på Prinsens 70-års fødselsdag i Tivolis koncertsal, red), men her til morgen sov jeg til klokken otte. Så sker der dét - som jeg af og til oplever - at jeg halvt i søvne, halvt vågen får en god ide. I dette tilfælde til værkets anden-sats, som jeg arbejder på for øjeblikket. HeleäA
t, på fire satser, skal være færdigt omkring november, så jeg er nødt til at klø på.
Jeg får tit ideer i drømme. Derfor har jeg altid en blok liggende på natbordet. Drømmer jeg en god ide til en vending eller orkestral opbygning i løbet af natten, skal jeg helst hurtigt kunne skrive den ned. Ellers glemmer jeg den jo.
Når jeg har jeg gnedet søvnen ud af øjnene, går jeg ind på mit studie for at prøve ideen af. Den må prøves af med det samme ved mit klaver. Det viser sig, at ideen holder. Herligt.
Morgenmad! Normalt drikker jeg te, men her til morgen trænger jeg i den grad til en kop kaffe oven på endnu en godt skridt på vejen mod at fuldende værket. Men der er langt endnu. Der ligger mange måneders arbejde bag færdiggørelsen af førstesatsen. Nu, den er færdig, er der en kædereaktion af praktiske ting, som skal i hus, og det kræver tid. Masser af tid, som kunne bruges på at komponere. Men det skal også passes, og jeg når som regel det hele alligevel. En af opgaverne, der presser på, er, at partituret til »Cantabile« skal trykkes og have en særlig indbinding, en gave til prins Henrik. En opgave, jeg planlægger i fællesskab med bogtrykkeren, som jeg haft flere møder med, men som jeg ringer til her til morgen.
Bagefter ringer jeg til »en person ved hoffet«, som jeg skal træffe en aftale med. Hvad samtalen går ud på, kan jeg ikke afsløre. Ikke fordi emnet er særlig hemmeligt, men diskretion er et princip, jeg holder fast i. Jeg har mødt stor tillid fra kongehusets side, og mit gensvar må være fortrolighed.
KLOKKEN 11
går jeg ind i studiet for at arbejde, dels ved klaveret, dels ved min computer og med mit nodeskrivningsprogram. Det er rart med moderne teknik, men man skal ikke tro, det er blevet nemmere at komponere. Teknikken kan sammenlignes med et tekstbehandlingsanlæg, men man skal stadig kunne huske alle tingene inde i hovedet.
Jeg når ikke så langt med arbejdet. Telefonen ringer et par gange om forskellige projekter... en komponist kan sjældent leve af at skrive værker, han er nødt til at have mange jern i ilden...
KLOKKEN 15
kommer en forfatter på besøg, som har henvendt sig til mig om en ide. Jeg er meget åben over for nye ideer, hvis jeg føler, de kan bære, og jeg siger sjældent nej på forhånd. Vi skal drøfte et projekt, som endnu ikke er faldet på plads. Mere kan jeg ikke afsløre. Kun at det ikke bliver de første mange måneder, hvor jeg er temmelig ophængt.
Og så skal jeg tale med en musiker, der skal hjælpe med at holde styr på min web-side (
www.mimf.dk). Siden er kun et halvt år gammel, men er allerede blevet et samlingssted for et par hundrede musikmennesker fra hele verden, som bruger denne mulighed til at diskutere forskellige musiktemaer, klassisk, jazz, film etc. Inden jul er det mit håb mindst at have fordoblet medlemstallet.
KLOKKEN 17
er jeg til studenterreception hos nogle nære venner. En herlig blanding af unge og ældre mennesker. Det er hyggeligt, også fordi jeg har kendt festens hovedperson siden fødslen. Jeg bliver et par timer.
På vej hjem køber jeg noget chinese take away-food... svinekød i sur/sød sovs. Det er det eneste, jeg rigtig har lyst til nu. Det er rigtig fast food. Jeg ville gerne have mere tid til at lave mad, men jeg er midt i en kreativ proces, og man skal som bekendt smede, mens jernet er varmt. Jeg er nødt til at prioritere min tid meget nøje. Både musikere og komponister har valgt en usikker levevej uden fast løn. Og jeg står fast på beslutningen om, at jeg som organist kun vil spille til koncerter. Når jeg spiller i kirker, er det netop oftest i forbindelse med koncerter eller ved helt specielle lejligheder. Prioritering er vigtig. Og tid er ikke kun et spørgsmål om de timer, der går til selve »værket«. Man skal også have respekt for den mentale tid, man bruger - den fylder enormt meget, når man regner efter.
Mens jeg spiser, overvejer jeg endnu en gang min »orgelplan«. Jeg har drømmen om at konstruere et stort og helt specielt koncertorgel med to spilleborde, der både kan bruges digitalt og mekanisk. Jeg har allerede planen klar. Selv om det ikke bliver lige nu, er jeg en stædig person. Når jeg først har bidt mig fast i en ide, helmer jeg ikke, før den er blevet realiseret. Orglet skal på én gang være et moderne og klassisk orgel, og det skal have en unik klanglig sammensætning. Jeg har skrevet side op og side ned om projektet, som man kan kalde et ønskeorgel for verden - et orgel, der vil åbne nye døre. Jeg tror fuldt og fast på ideen.
Nu ringer det på døren. Jeg arbejder ind i mellem som producer - både for egen og andres musik, og det er en musiker, der skal hente nogle demo-cd'er, som jeg har hjulpet ham med at producere. Vi tager et glas vin, mens vi drøfter projektet.
KLOKKEN 21
er jeg færdig for i dag. Fuldstændig færdig. Jeg går over til min kæreste og slapper af resten af aftenen. Et par timer senere går jeg i seng. Men husker, som sædvanligt, blokken, inden jeg lægger hovedet på puden - og går ud som et lys.
moe@kristeligt-dagblad.dkBlå bog
Frederik Magle, komponist, koncertorganist og pianist, født 17. april 1977. Begyndte at komponere på klaver som 5-årig og modtog undervisning i klaverspil og nodelæsning fra seksårsalderen. Den første offentlige oprørelse af et af hans værker fandt sted ved påskemorgensgudtjeneste i Stubbekøbing kirke. Da var han otte år.
Har studeret hos blandt andre professorerne Leif Thybo, Ib Nørholm og Ib Bindel. Har skrevet musik til adskillige genrer, ballet og teater. Hans orgelkoncert »Symfoni nr. 2 »Let there be light« blev uropført i 1993 i Rigas domkirke i Letland.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad