Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kirker i Europa vil i dialog med EU til din ven.
Kirker i Europa vil i dialog med EU
Protestantiske og ortodokse kirker i Europa er villige til at ofre ordet »kristendom« i EU-forfatningens forord mod til gengæld at få ret til at blive hørt. Den katolske kirke ser anderledes på sagen
Protestantiske og ortodokse kirker ønsker ikke kristendommen forvist fra EU-forfatningen. Men hvis valget står mellem enten at få kristendommen nævnt i forfatningens »indledning«, den såkaldte præambel, eller at beholde retten til dialog med EU's institutioner, så foretrækker de den sidste.
Og det er netop det, valget står mellem, vurderer flere repræsentanter fra Den Europæiske Kirkekonference (KEK), som repræsenterer en række protestantiske og ortodokse kirker i EU.
- Det har ingen praktisk betydning, om de kristne værdier er skrevet ind i forfatningen. Det er symbolsk fanebæreri, som dybest set også er en slet skjult antityrkisk dagsorden. Men retten til dialog har en praktisk betydning, og det er simpelthen ikke værd at risikere den ret for at få kristendommen nævnt som en af Europas grundlæggende værdier, siger Karsten Fledelius, som sidder i et af de fem udvalg i KEK's kommission for Kirke og Samfund i Bruxelles.
Det var det irske EU-formandsskab, der samlede resterne af de sammenbrudte EU-forfatningsforhandlinger op efter italienerne i januar. Pludseligt så det ud til, at EU-landene alligevel kunne forhandle sig frem til enighed om stemmefordeling, antal kommissærer og andre praktikaliteter i forbindelse med udvidelsen fra 15 til 25 EU-lande, som ellers stod i vejen for den første europæiske forfatning.
Annonce
Men de nye forhandlinger genåbnede også en anden æske: kristendommens rolle i EU-forfatningen.
Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad, så har syv katolske lande - og nu også Grækenland - krævet, at kristendommen skrives ind i præamblen. De bliver støttet af Europa-Parlamentets konservative og kristendemokratiske grupper. Som modtræk har en anden gruppering i Europa-Parlamentet krævet, at kristendommen ikke skrives ind i præamblen og samtidig krævet artikel 51, som giver kirker og trossamfund i EU en høringsret i forhold til EU-lovgivning, helt ud af forfatningen.
Og det er netop det, valget står mellem, vurderer flere repræsentanter fra Den Europæiske Kirkekonference (KEK), som repræsenterer en række protestantiske og ortodokse kirker i EU.
- Det har ingen praktisk betydning, om de kristne værdier er skrevet ind i forfatningen. Det er symbolsk fanebæreri, som dybest set også er en slet skjult antityrkisk dagsorden. Men retten til dialog har en praktisk betydning, og det er simpelthen ikke værd at risikere den ret for at få kristendommen nævnt som en af Europas grundlæggende værdier, siger Karsten Fledelius, som sidder i et af de fem udvalg i KEK's kommission for Kirke og Samfund i Bruxelles.
Det var det irske EU-formandsskab, der samlede resterne af de sammenbrudte EU-forfatningsforhandlinger op efter italienerne i januar. Pludseligt så det ud til, at EU-landene alligevel kunne forhandle sig frem til enighed om stemmefordeling, antal kommissærer og andre praktikaliteter i forbindelse med udvidelsen fra 15 til 25 EU-lande, som ellers stod i vejen for den første europæiske forfatning.
Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad, så har syv katolske lande - og nu også Grækenland - krævet, at kristendommen skrives ind i præamblen. De bliver støttet af Europa-Parlamentets konservative og kristendemokratiske grupper. Som modtræk har en anden gruppering i Europa-Parlamentet krævet, at kristendommen ikke skrives ind i præamblen og samtidig krævet artikel 51, som giver kirker og trossamfund i EU en høringsret i forhold til EU-lovgivning, helt ud af forfatningen.
Så når EU's statsledere på topmødet, der indledes i morgen, afgør forfatningens foreløbige fremtid, så vil religionsspørgsmålet også skulle afklares. Skal det klares under irsk formandsskab, er sidste frist på fredag. Og efter Europa-Parlaments-valget i søndags mener flere eksperter, at for eksempel Polen vil få svært ved at indgå kompromis om kristendommens plads i unionen.
Kompromis
At ofre kristendommen i præamblen for høringsretten var et acceptabelt kompromis for KEK, men ikke for pave Johannes Paul II og de førnævnte syv katolske lande. Frankrig, Belgien og Spanien samt de nordiske EU-lande står på den anden side i debatten.
Hørings- eller dialogretten er en næsten direkte kopi af den ret til dialog som europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere allerede har.
- Hvis dialogretten fjernes igen, så er vi tilbage ved udgangspunktet. Og det vil sige et meget magtfuldt katolsk lobby-apparat, som de protestantiske kirker har svært ved at matche. Med artikel 51 har alle kirke- og trossamfund krav på at blive hørt. Det vil sige at få forelagt planlagt lovgivning, så man kan lade sin røst høre. En religiøst ligeværdig, åben og gennemsigtig dialog, mener Karsten Fledelius.
Han mener også, at hvis artikel 51 fjernes igen uden nogensinde at have været en realitet, så sendes der et signal om, at man lægger afstand til kirker og andre trossamfunds bidrag til et fælles Europa.
Åndelig dimension
Jurist Lisbet Christoffersen sidder i det juridiske udvalg i KEK's Kommission for Kirke og Samfund og er forskningskoordinator for Københavns Universitets satsningsområde: Religion i det 21. århundrede. Hun mener, det er meget relevant med en høringsret til kirker og trossamfund i EU for på den måde at anerkende den åndelige dimension i Europa, som angår mange menneskers hverdag.
- Først og fremmest handler dialogretten jo om, at kirker og trossamfund får et formelt og juridisk grundlag for at blande sig i EU-lovgivning - ikke mindst på områder, hvor lovgivningen på forskellig vis kan begrænse trossamfundenes ret til fri religionsudøvelse. Men den betyder også, at man anerkender den åndelige røst i almindelige samfundsmæssige spørgsmål, hvor man, klogt nok, også efterspørger trossamfundenes holdning.
Alligevel mener Lisbet Christoffersen også, at der er grund til om ikke ligefrem at være på vagt, så at være opmærksom på, hvordan dialogretten bliver brugt. Der er flere trossamfund i Europa, som har en stærkere tradition for at blande sig i politik end de protestantiske kirker. Det gælder især i familie- og sundhedspolitik.
- Derfor er det vigtigt, at kirker og trossamfund kommer med bidrag til den politiske og retlige udvikling i EU, men det er også vigtigt at understrege, at det netop er bidrag, der ikke ender i krav om indflydelse på for eksempel familiepolitik. Derfor ville det være relevant, hvis politikerne i højere grad ville gøre sig klart, hvad de vil bruge den etiske røst til. I hvert fald mener jeg nok, at sporene fra den religiøse indflydelse på politik i USA skræmmer, siger hun.
Karsten Fledelius mener ikke, at krav om politisk indflydelse på områder uden for religionssfæren bliver et stort problem.
- Det er min oplevelse, at når kirkerne stikker næsen for langt frem, så får de også en over snuden. Forsøget på at få genåbnet forhandlingerne om at få kristendommen nævnt i præamblen er et godt eksempel. Paven og de syv katolske landes forsøg på at genåbne den dør udløste øjeblikkeligt en modreaktion med en underskriftsindsamling mod religionens plads i forfatningen i det hele taget, siger Fledelius.
Det danske medlem af KEK's centralkomite, teolog Simon Kangas Larsen, er enig med Lisbet Christoffersen i, at det politisk selvfølgeligt skal diskuteres, hvor stor rækkevidde kirker og trossamfunds indflydelse på EU-lovgivning skal have.
- Men den første udfordring for de europæiske kirker er at finde ud af, hvordan de organiserer sig, og hvordan de henvender sig til EU. Hvor sidder EU's postkasse, som han udtrykker det.
Simon Kangas Larsen håber, at dialogretten vil blive brugt som en egentlig høringsret. Og han mener, at det i første omgang bliver kirkerne, der får indflydelse.
- Som jeg har fået det oplyst, har muslimerne ikke en samlet europæisk organisation, men jeg går da ud fra, at de ligesom kirkerne finder ud af, at der er en fælles interesse i, uanset teologiske uenigheder, at kunne samarbejde om EU-spørgsmål.
Han understreger, at det da bestemt heller ikke har været nemt for KEK og den katolske, europæiske bispekonference at nå hen til at lægge teologiske forskelle og forskelle i tradition for indblanding i politik bag sig til fordel for et samarbejde, der gavner begge parters interesse.
- Og de spændinger er da for kirkernes vedkommende heller ikke helt væk. Men vi har etableret en form for anvendt økumenisk, altså tværkirkelig praksis for en fælles sag. Det betyder, at der ikke fortsat er diskussioner om for eksempel holdninger til stat-kirke forhold og familiepolitik. Det er et kunstgreb, at det fungerer, og vi skal stadig være vågne for at matche katolikkernes meget store talent for lobbyisme, siger Kangas Larsen.
Europaparlamentariker for Junibevægelsen Jens-Peter Bonde mener kun, at dialogretten i artikel 51 handler om én ting: at den katolske kirke får en masse at skulle have sagt i almindelige EU-anliggender.
- Jeg har dybest set ikke noget imod, at trossamfundene høres, men jeg har noget imod, at EU overhovedet blander sig i de spørgsmål, siger Jens-Peter Bonde.
Folkekirkens røst
Med den bemærkning vender Jens-Peter Bonde sig til en af sine mærkesager: Folkekirkens status i EU. Bag bemærkningen om den katolske dominans i lobbyarbejdet ligger også spørgsmålet om folkekirkens evne til at udtrykke sig gennem europæiske kirkelige organisationer - og om folkekirkens status er truet af en EU-forfatning.
Jens-Peter Bonde mener ja. Det er hans opfattelse, at folkekirkens status ikke er sikret med artikel 51's bemærkning om, at »Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.«
- Der står, at for eksempel folkekirkens status ikke kan anfægtes, men når folkekirken samtidig er underlagt almindelig EU-lovgivning, så ender vi med religionsligestilling, og med at folkekirkeordningen er ulovlig. Jeg er ikke uenig i, at der bør være religiøs ligestilling i Danmark, men det er ikke EU-domstolen, der skal afgøre det. Jeg prøvede at få tilføjet, at EU's generelle principper ikke skulle kunne anvendes på nationale kirkeordninger, men det kunne ikke lade sig gøre.
Professor i statsret dr.jur. Henning Koch er lodret uenig med Jens-Peter Bonde. Henning Koch mener, at folkekirkens status er og vil være uanfægtet, fordi den nu er sikret i forfatningen.
- Folkekirkeordningen er nu løftet ind i traktaten på en måde, der forbyder unionen at blande sig. Det er en styrkelse af »fingrene væk«, som også understreges af en række domme fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er smagløst at påstå, at folkekirken er truet af EU-forfatningen, siger Henning Koch.
Han mener også, at dele af folkekirkeordningen kan have tilsigtede eller utilsigtede diskriminerende virkning i forhold til andre trossamfund, hvor den nuværende ordning må ændres i forhold til EU-lovgivning.
- Men det har jo intet med folkekirkens kerneydelser eller dens privilegerede status i Grundloven at gøre. For mig er det i hvert fald ikke en del af trosbekendelsen, at folkekirken står for civilregistreringen, siger Henning Koch.
Jens-Peter Bonde mener på sin side, at det har Henning Koch ikke forstand på, da han ikke har deltaget i forhandlingerne.
- Det er klart ligegyldigt, hvad der er sagt ved forhandlingerne, replicerer Koch.
- Det er ikke forhandlingerne, det handler om for EU-domstolen, som jo skal træffe afgørelsen i tvivlsspørgsmål. Den vil se på præamblen til del 2 i forfatningen, hvor også artikel 51 står. Heri står, at man skal anvende forarbejderne, og i dem står, at den danske stat i lighed med den polske, britiske og så videre har ret til at opretholde en etableret kirke.
Han mener også, at frygten for katolsk dominans i EU-politikken er overdrevet.
- Den katolske kirke er en dygtig lobbyist, og selvfølgelig skal politikerne være både vågne og skærpe deres argumentation i forhold til religiøst farvede initiativer. Men der er faktisk en nødbremse.
- Dels står der i artikel 51, at national lovgivning skal respekteres, og det vil også sige nationalstaternes grundlove. Dels står der i forfatningens første del, at den nationale identitet og de nationale forfatninger skal respekteres. Det betyder, at Frankrig, som i sin forfatning har et udtrykkeligt forbud mod sammenblanding af religion og politik, kan blokere for EU-lovgivning, der overtræder den franske forfatning. Og på grund af andre traktater betyder en fransk blokade, at blokaden gælder for alle EU-lande. Så hvis de kirkelige eller andre trossamfunds organisationer ikke holder sig i skindet, så bliver de stoppet af de relevante organer, siger Henning Koch.
Og dybest set, mener han, så er det jo hverken EU's eller den katolske kirkes skyld, at den danske folkekirke ikke kan udtale sig samlet.
- Det er en model, folkekirken traditionelt selv har valgt. Det kræver så bare, at de danske politikere er så meget mere opmærksomme i EU-debatter, der har kirkelig interesse.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Artikel 51
1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
6 min. siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
33 min. siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
36 min. siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
38 min. siden |
| 7 |
Sv. Multikulturalism... |
shansen4
1 time siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
