Grosbøll forstår ikke Rebels anklage

Han bliver spurgt om, hvordan det skal forstås, at »Gud har abdiceret«, sådan som han har sagt i en prædiken, der tilsyneladende er blevet dråben, som fik biskoppens bæger til at flyde over?

- Det udsagn kan naturligvis ikke stå alene. Jeg mener... Den historie vi forholder os til hedder kristendom. Kristus er det indhold af troen, som vi kan benytte os af. Han er vores tilgang til talen om Gud. Men det der Gud-noget kører ikke af sig selv. Vi skal selv gøre det gældende. Jeg må sige, at Lise-Lotte Rebel er en meget dårlig læser. Jeg fremlægger alle mine prædikener, og de skal naturligvis læses ind i en sammenhæng. Det er forhastet at afgøre noget på baggrund af et referat i Kristeligt Dagblad, siger Thorkild Grosbøll.

- Da sagen begyndte, sagde du, at det var os journalister, som misforstod dig. Nu misforstår biskoppen dig også. Efterhånden er det tilsyneladende kun folk i Taarbæk, som rigtigt forstår dig, begynder Kristeligt Dagblads udsendte et spørgsmål.

- Og det er da altid noget, replicerer Thorkild Grosbøll hurtigt.

Han tilføjer mere alvorligt, at der skam også er kollegaer, der forstår ham. Han er oven i købet blevet kritiseret af lærde teologer, fordi de ikke synes, at han skriver noget i sin bog, som ikke har været drøftet i teologien i 100 år.

Pressemødet tiltrækker ikke kun journalister. Almindelige borgere siver også ind. Nogle af dem er ganske unge. De har ellers brugt eftermiddagen på at stå på skateboard ned ad den stille hovedvej i landsbyen, men de kender Grosbøll fra konfirmandundervisningen, hvor han var populær.

- Jeg tror, at jeg fik en bedre forståelse af, hvad det betyder at være en kristen. Han var god til at få mig til at vende og dreje tankerne. Vil jeg tro det her, eller vil jeg ikke? Han bruger almindelige ord, siger Michael Lunøe, da Kristeligt Dagblad spørger til undervisningen.

Vennen Marco Diallo siger, at Thorkild Grosbøll lærte ham fadervor.

- I forvejen er kristendom jo ret kedeligt, men han formidlede det på en god måde.

Karl Melchior kan ikke snakke med.

- Jeg blev ikke konfirmeret, for jeg tror ikke på Gud, siger han.

Samme spørgsmål bliver Thorkild Grosbøll tvunget til at forholde sig til på pressemødet Tror han eller tror han ikke? bliver der spurgt på pressemødet.

- Jeg tror ikke på Gud som forklaring på naturvidenskaben. Religion handler om, hvordan mennesker virker i verden, siger præsten.

Thorkild Grosbøll hævder ikke at være ligeså fejlfri, som taarbækkerne gerne ville gøre ham. Men han er ikke bange for de finker, der ind imellem ryger af panden. De får efter hans opfattelse ikke folkekirken til at brase sammen.

- Hvis ikke jeg frimodigt kan prædike i min kirke, kan det være det samme.

Grosbøll siger, at en tjenestemandssag mod ham er »pjattet«. En læresag vil være mere relevant, eftersom det så er hans teologi, der bliver undersøgt.

- Men jeg vil ikke særligt gerne have en læresag. Vi har kun haft en af den slags i folkekirken. Den tog seks år, og det er lang tid i en ældre herres liv. Men det ville da give mening. Jeg tror bare ikke, at det ville være godt for folkekirken. Hvis teologien skal gennem juraens hakkemaskine, vil man stå tilbage med det indtryk, at folkekirken er en ren antikvitet, siger han.

Menighedsrådsformand Lars Heilesen sidder ved siden af præsten og tilføjer ind imellem sin mening.

- Vi er flintrende ligeglade med højteologiske diskussioner. Vi har Thorkild Grosbøll. Det er nok for os, siger han for eksempel.

Grosbøll selv er ikke ligeglad. Han mener også, at der må være en grænse for folkekirkens rummelighed. Han nævner sagen mod kirketjeneren Steen Ribers, der tror på reinkarnation.

- Men i modsætning til ham tilføjer jeg ikke noget nyt til historien. Jeg er måske meget minimalistisk for at undgå ord med overgang i. Men jeg forholder mig saftsusme til den samme historie, siger han.

Hvordan har du det nu?

- Jeg er måske en anelse lettet. Det har ikke været særlig opbyggeligt i et år, at folk har stillet sig op og tisset på ens sko og kaldt en kæltring, sådan som det er sket i din avis. Nu må der komme en afklaring. Den triste oplevelse kunne man håbe er forbi, når man ser bort fra, at jeg ikke må passe mit arbejde, og at jeg ikke har forstået en skid af, hvad den her sag går ud på, siger han som svar på Kristeligt Dagblads spørgsmål.

Ude på gaden har 11-årige Martha Øst Skov forstået, at hun kan risikere, at en anden præst sørger for skolens årlige juleafslutning. Det har hun prøvet en gang, hvor der var en vikar.

- Det var så kedeligt, at man ikke kunne høre efter. Thorkild kan man forstå, og han er sjov.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk