Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Frygt for præsters ytringsfrihed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frygt for præsters ytringsfrihed

- Flemming Pless tror ikke, at Grosbøll-sagen betyder, at præstekollegerne fremover vil holde de teologiske dilemmaer inden for egen dør. -

- Christian Als/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Teologer og præster er ikke enige om, hvorvidt Grosbøll-sagen får konsekvenser for præsters ytringsfrihed

Nogle præster og teologer frygter for præsternes ytringsfrihed i fremtiden, efter det nu står klart, at der ikke er plads til Thorkild Grosbølls teologi i den danske folkekirke.

- Det vil uden tvivl betyde, at præster vil være påpasselige med, hvad de siger højt fremover, og det er en ærgelig konsekvens af sagen, siger Ivar Brændgaard, der er præst, tv-direktør og medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse.

Han bakkes op af teolog Jørgen Stenbæk, der er forhenværende lektor i kirkeret ved Århus Universitet.

- Vi risikerer, at de vigtige og dybe teologiske diskussioner forvises til præstekonventer og universiteter. Og det er meget uheldigt. Folkekirken forudsætter, at vi har en voksen befolkning, der er moden nok til at tage stilling til den slags spørgsmål. Men hvis diskussionerne i fremtiden bliver ført bag lukkede døre, så taber vi befolkningen på gulvet, siger han.

Annonce
Begge understreger dog, at de dermed ikke tager stilling til, om de er for eller imod Thorkild Grosbøll.

Flemming Pless fra Christians Kirke i København er en af de præster, der selv har stukket snuden lidt for langt frem. Han blev i marts måned irettesat af sin biskop for klummen i Morgensavisen Jyllands-Posten »Søndagsordet«.

Her skrev han, at tankerne faldt på Dansk Folkepartis Søren Espersen, da han skulle prædike over en tekst, hvor Jesus uddriver en ond ånd af en lille dreng. Biskoppen mente, at Flemming Pless havde overtrådt decorum, det vil sige god tone for tjenestemænds opførsel i embedet, og at han var på grænsen til et decideret tjenestemandsbrud.

- Jeg accepterede naturligvis biskoppens løftede pegefinger og blev enig med mig selv om at holde lav profil og tie stille. Hvis ikke man kan indordne sig under de restriktioner, må man pakke sit tøj og finde et andet arbejde, siger han.

$SUBT_ON$At favne tvivlen

Men det betyder ikke, at Flemming Pless i fremtiden vil holde op med at debattere teologiske og samfundsmæssige spørgsmål. Han tror heller ikke, at Grosbøll-sagen betyder, at præstekollegerne fremover vil holde de teologiske dilemmaer inden for egen dør.

Men ifølge Pless har Grosbøll savet den gren over, som han selv sidder på.

- Selvom det er positivt, at Grosbøll forsøger at favne tvivlen, så kan det gøres mere smart. Befolkningen kan ikke bruge en hel folkekirke, der kun tvivler. Tvivlen skal bruges til at finde vejen hen til Gud, og det kan sagtens lade sig gøre inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag, siger han.

Niels Henrik Gregersen, der er professor i dogmatik ved Københavns Universitet, tror heller ikke, at Grosbøll-sagen vil begrænse præsters ytringsfrihed i fremtiden.

- Præsters ytringsfrihed befinder sig inden for præsteløftets rammer, og det er der ikke rokket ved nu. Jeg tror ikke, at andre præster vil holde igen, hvis de ønsker at bidrage til et moderne og nutidigt sporg om de store teologiske emner, siger han.

Niels Henrik Gregersen håber, at Grosbøll-sagen får præster til at læse mere teologi.

- Den teologiske uddannelse stopper ikke, når man bliver præst. Grosbølls problem er, at han har haft svært ved at sætte noget i stedet for sin manglende tro på en skabende og opretholdende Gud. Men samtidsteologi handler netop om, hvordan vi kan tale om Gud i en moderne verden, og det er en vigtig diskussion, siger han.

Men Jørgen Stenbæk er bekymret for, at sagens fokusering på personen Grosbøll og hans stil betyder, at man i fremtiden glemmer indholdet i det, der bliver sagt.

- Alle er enige i, at forkyndelsesfrihed forudsætter frimodighed hos præsterne. Men hver gang vi begrænser friheden, risikerer vi, at det hele kommer til at dreje sig om form og ikke indhold. Vi kigger på, hvem der udtaler sig, og ikke hvad der bliver sagt. Og det er alvorligt. For det kan begrænse præsters ytringsfrihed, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om Grosbøll-sagen under Kirke og Tro
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​