Præsteforening kræver redegørelse fra Rebel

- Biskoppen har skiftevis brugt begrebet »en personlig, tjenestlig samtale« og en »tjenestlig samtale«, så vi ved ikke hvilken karakter den har haft. Er det en tjenestlig samtale, skal fremgangsmåden være efter bogen. Der skal altid - på nær i meget særlige tilfælde - ske en skriftlig indkaldelse. Her skal fremgå, hvilke anklager det er, arbejdsgiveren rejser. Medarbejderen skal informeres om sine rettigheder og have mulighed for at tage en bisidder med. Intet er sket i Grosbølls tilfælde. Han tog faktisk afsted uden videre, fordi han forventede en positiv samtale. Det må være en menneskeret at få at vide, hvad man har gjort, siger Hans Christian Andersen og peger på, at det har Grosbøll ikke vidst siden samtalen i sidste uge.

- Vi spørger nu biskoppen om hun kan be- eller afkræfte om der har været tale om en tjenestlig samtale. Har der det, er der i hvert fald sket fodfejl, som kan påvirke selve sagen til fordel for Grosbøll. Er der kun tale om en løs samtale, som det jo ser ud til, må vi spørge, på hvilket grundlag biskoppen kan fremsætte sit tilbud eller ultimatum, og hvordan hun kan give Grosbøll sikkerhed for, at han kan få ventepenge i tre år frem til pensionen. I det hele taget må vi spørge, hvor er den juridiske hjemmel bag biskoppens udspil, siger Hans Christian Andersen.

Sekretariatslederen understreger, at sognepræsten siden sagens begyndelse ikke har fået hverken irettesættelser eller pålæg fra biskoppen, som kan begrunde et så pludseligt skridt efter 17 måneders såkaldt skærpet tilsyn. Præsteforeningen har forsøgt at få præstens svarfrist, som udløb i går, udsat, men det har Lise-Lotte Rebel ikke fundet anledning til.

Hun vil heller ikke over for Kristeligt Dagblad fortælle, om det var et tjenestligt møde hun holdt i sidste uge med Thorkild Grosbøll, men siger, at hun svarer på de spørgsmål, som Præsteforeningen stiller.

vincents@kristeligt-dagblad.dk